Da Den Kolde Krig var allerkoldest, opstod der en særegen situation i dansk sikkerhedspolitik.
I 1982 gik fire borgerlige partier i regering sammen, men blev tvunget til at tage en række forbehold over for Nato, som gik imod deres egen politik.
Per Stig Møller blev valgt ind i Folketinget for Konservative i 1984 og husker tydeligt den atypiske sikkerhedspolitiske situation, der blev kendt som 'fodnotepolitikken'.
- Jeg var udenrigs- og sikkerhedspolitisk ordfører under fodnoteperioden, som endte med valget i 1988, siger han til P1 Morgen.
Den såkaldte firkløverregering bestod af Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.
Per Stig Møller og resten af regeringen ønskede, at Danmark skulle være en stærk profil i Nato-samarbejdet med USA i spidsen, mens Socialdemokratiet og venstrefløjen var mere skeptiske.
Radikale Venstre var støtteparti til regeringen, men var ligesom venstrefløjen ikke vilde med blandt andet Natos ønske om atombevæbnede raketter i Vesteuropa.
Derfor kastede partiet sig ud i en form for dobbeltspil.
Uden at vælte regeringen tvang De Radikale sammen med venstrefløjen regeringen til at føre en udenrigspolitik, som den ikke selv ønskede.
Per Stig Møller kalder det en "historisk omvæltning", at netop Socialdemokratiet nu indgår en forsvarsaftale med USA.
- Med Socialdemokratiet i spidsen går man ind for en baseaftale med USA, som var utænkelig for nogle år siden, siger han.
Ukraine har været en øjenåbner
Den nye forsvarsaftale betyder, at USA kan placere både soldater og materiel permanent i Danmark.
Amerikanerne får konkret ubegrænset adgang til de tre flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
På et pressemøde i går kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) selv aftalen for et "nybrud i dansk forsvarspolitik".
Men hvad har forandret sig siden dengang under Den Kolde Krig, hvor Danmark var frontlinjestat, og man anså muligheden for en atomkrig for reel?
Hvorfor ville man dengang ikke tillade amerikanske tropper permanent i Danmark, når man vil det nu?
Per Stig Mølles bud er, at krigen i Ukraine har været en øjenåbner.
- Den viser, at man ikke kan stole på nogen aftaler med Rusland, når de kan angribe et frit land i Europa som Ukraine, siger han.
Hvis Nato-samarbejdet begynder at gå op i limningen, så vil Rusland gå efter Estland og Letland som det næste, vurderer han.
- Og så er vi rent faktisk igen frontlinjestat som under Den Kolde Krig.
Professor ser 'element af useriøsitet' i aftale
Per Stig Møller har også udtalt sig i dagens udgave af Dagbladet Information.
Avisen har ligeledes talt med Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet.
Han har svært ved at se, hvorfor Danmark under en "langt mindre presset situation" end under Den Kolde Krig nu indgår en forsvarsaftale med amerikanerne.
- På en måde er jeg bange for, at der er et element af useriøsitet. At man ikke forholder sig til, netop hvor markant et skridt det er, og i stedet bare siger, "vindene blæser den her vej, vi vil gerne være gode allierede, det er en tid, hvor vi trækker fronterne hårdt op". Og så går vi med til stort set hvad som helst, siger Ole Wæver til Information.
Den udtalelse kalder Per Stig Møller for "nærmest vrøvl".
- Vi har en situation, hvor Rusland har angrebet et selvstændigt, uafhængigt land i Europa. Det vil de blive ved med. Den tone, de har over for Finland, var sådan, de startede over for Ukraine, siger han til P1 Morgen.
- Så vi skal fastholde Nato, og vi skal sikre os, at USA ikke forsvinder væk fra Europa, for så kan vi ikke klare Rusland.
Trump lurer i kulissen
Per Stig Møller peger på, at det med Donald Trump lurende i kulissen som præsidentkandidat er blevet mere usikkert, om Danmark kan regne med USA i fremtiden.
- Derfor handler det om at lave kablerne til USA så stærke som overhovedet muligt, så de kan holde, selv under en Donald Trump som præsident, siger han.
Men synes du, der er en direkte militær trussel mod Danmark fra Rusland lige nu?
- Det er jo for sent at sige, at der er en militær trussel, når den står lige på dit dørtrin. Du skal jo forudse flere år i forvejen, at det kan blive udviklingen, og gardere dig imod den.
Er det her en aftale, du gerne selv ville have indgået?
- Ja, det er helt sikkert. Jeg er glad for den. Det er en kæmpe omvæltning fra det, der skete i 1980’erne, og jeg synes, det er fint, at Socialdemokratiet er kommet til den realisme og har indgået den her aftale, siger Per Stig Møller.
USA lukker et hul i Natos afskrækkelse af Rusland med samarbejdsaftale med Danmark, siger eksperter. Det kan du læse mere om her: