Korrespondent: Der er en varm kartoffel i aftalen med USA

Danmark styrker sin sikkerhed med tilstedeværelsen af amerikanske soldater i landet, men en mere principiel diskussion lurer.

Forsvarskorespondent i DR, Mads Korsager, kalder det for en brandvarm kartoffel i samarbejdsaftalen med USA, at amerikanske soldater på dansk jord som udgangspunkt ikke vil blive retsforfulgt i Danmark, hvis de skulle begå en kriminel handling. (Foto: © Pelle Rink, Ritzau Scanpix)

Sverige, Finland og nu Danmark.

USA har haft travlt i december med at indgå forsvarsaftaler med de nordiske lande.

Aftalerne sikrer amerikanerne adgang til en række militære baser og faciliteter, som de kan benytte efter behov.

For Danmarks vedkommende kommer det til at dreje sig om tre flyvestationer. Nemlig Karup, Skrydstrup og Aalborg Flyvestation.

Her er det planen, at amerikanske styrker skal kunne opholde sig i kortere eller længere perioder samt opbevare våben.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast på et pressemøde tidligere i dag, hvor hun var flankeret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Inden ordningen kan træde i kraft, skal den dog først igennem Folketinget.

Derfor er forventningen, at der kommer til at gå et års tid, inden den relevante lovgivning er på plads for at kunne implementere aftalen.

Men hvad får Danmark egentlig selv ud af aftalen, og hvorfor blev der flere gange på dagens pressemøde spurgt ind til, hvilken lovgivning der kommer til at gælde for amerikanske soldater på dansk jord?

Det svarer DR’s forsvarskorrespondent, Mads Korsager, på her:

Hvad får Danmark ud af den her samarbejdsaftale?

Sidste år dannede Bornholm ramme for en dansk/amerikansk militærøvelse. Nu er der blevet lavet en aftale, hvor amerikanske soldater kan benytte tre flyvestationer i Danmark til at træne og opmagasinere våben (Foto: © Pelle Rink, Ritzau Scanpix)

Du og jeg kan sove mere sikkert om natten. Jo tættere USA er knyttet til Danmark, jo bedre er det for Danmarks sikkerhed.

Hvis der er opmagasineret amerikansk militærmateriel på dansk grund, der er måske et mindre antal amerikanske soldater og planer for, hvad de skal bruges til, er der samtidig også små, amerikanske flag på de store verdenskort i den amerikanske generalstab.

Det betyder fuldstændig lavpraktisk, at USA er mere forpligtet til at forsvare det pågældende område. Det lyder helt skørt – men det er i den kategori af værste scenarier, man skal se dette samarbejde. Som en slags forsikring.

På denne måde er Danmark forsikret i form af et Nato-medlemskab.

Ved også at blive bedste venner med USA sideløbende med Nato, er Danmark så at sige sikkerhedspolitisk dobbelt forsikret.

USA er i forvejen ved at rette store dele af den sikkerhedspolitiske opmærksomhed mod Kina, som USA anser for en meget større trussel mod amerikanske interesser.

Hvis det sker – og Europa ikke er USA’s første prioritet – så er det en god ide at have en lille smule af USA investeret i Danmark.

USA har serveretten til at retsforfølge deres soldater, hvis de begår en kriminel handling i Danmark? Hvorfor er det væsentligt, hvem der har ansvaret?

Ifølge den danske regering kommer amerikanerne som udgangspunkt selv til at retsforfølge deres soldater, hvis de skulle begå kriminelle handlinger på dansk jord. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Det er sådan et emne, der kan drille den danske fornemmelse for retfærdighed.

Hvis en forbrydelse sker på dansk grund, hvorfor er det så ikke efter danske standarder, at overtrædelsen skal sanktioneres? Det pirker både til en befolknings retsfølelse og et lands selvstændighed.

I år var der et eksempel fra Tyskland, hvor en amerikansk soldat er tiltalt for at have dræbt en lokal mand med en kniv til en byfest.

Den amerikanske soldat skal nu for en domstol i det amerikanske militær og ikke for en tysk domstol. Soldaten står til at få livstid, så i dette tilfælde får han måske endda en hårdere straf, end han ellers ville have gjort.

Men man kan kunne godt forestille sig en situation, hvor en gerningsperson i den lokale befolknings øjne ville blive fjernet fra, at retfærdigheden kunne ske fyldest, så dette er helt sikkert en brandvarm kartoffel i samarbejdsaftalen, hvor regeringen bestemt ikke håber, at den vil blive testet til grænsen.

Hvorfor er det Flyvestation Karup, Skrydstrup og Aalborg, som USA har udset sig?

Skrydstrup er hjemsted for de nye danske F-35-kampfly. Flyvestationen kommer nu også til at blive hjemsted for amerikanske soldater og materiel i kortere og længere perioder. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Det ved vi faktisk ikke. Jeg kunne forestille mig – men det er udelukkende min egen antagelse – at det er af praktiske årsager.

Flyvestationerne er alle ret store arealer, der i forvejen er hegnet ind og under en ret streng militær bevogtning.

Samtidig har alle tre områder landingsbaner, hvor USA har mulighed for at lande med deres militære fly for at flytte militært grej ind og ud.

Det vil sige, at der er god plads til flere gæster, der er ikke for mange nysgerrige øjne, og der er god mulighed for at komme hurtigt dertil.

Desuden er – tro det eller ej – pladsen ikke uendelig på Forsvarets øvrige kaserner eller flådestationer.