Det er ikke kun danske politikere, der har set med skepsis på den fiskeriaftale, som eksisterer mellem Færøerne og Rusland.
Også den britiske regering ser med bekymring på aftalen. Det i en grad, så den britiske ambassadør i Danmark, Emma Hopkins, så sent som i fredags skrev en kronik med en klar opfordring til det færøske landsstyre.
Drop fiskeriaftalen med Rusland.
- Storbritannien har været tydelig. Vi vil ikke have, at russiske fartøjer får adgang til at fiske i vores fælles farvand i "det særlige felt" og drage fordel af at fiske i det her område, skrev ambassadøren i kronikken, der blev bragt i det færøske medie Sosialurin.
Det særlige felt er et område vest for Shetlandsøerne, hvor russiske skibe kan fiske blåhvilling. Det har Færøerne nemlig givet lov til via fiskeriaftalen med Rusland.
Selv om der er tale om et havområde, som både er britisk og færøsk, kan briterne rent juridisk ikke gøre noget for at tvinge de russiske skibe ud af området. Det skyldes, at det er Færøerne, der har givet tilladelsen til, at de må fiske der.
Den britiske ambassade bekræfter over for DR, at man fra britisk side fortsat arbejder for, at russiske fartøjer ikke skal have adgang til at fiske i området.
- Storbritannien er i konstruktive drøftelser med den færøske og danske regering, og vi fortsætter med at søge et forbud mod russiske fartøjer, der fisker i specialområdet, siger en talsperson fra ambassaden.
Briterne anerkender, at Færøerne har strammet op over for Rusland ved at begrænse adgangen for russiske skibe, der ikke er en del af fiskeriaftalen.
Den begrænsning ændrer dog ikke noget for de russiske skibe, der fortsat har adgang til at fiske i farvandet vest for Shetlandsøerne via fiskeriaftalen:
- Storbritannien opfordrer alle partnere til at støtte internationale bestræbelser på at modarbejde Ruslands åbenlyse aggression og overtrædelse af De Forenede Nationers Pagt og undgå enhver handling, der kan underminere disse bestræbelser, siger talspersonen fra den britiske ambassade.
Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland er en form for byttehandel:
Opsigtsvækkende skridt
Det er et usædvanligt skridt, at den britiske ambassadør vælger at gå offentligt ud med en kronik.
Det vurderer lektor i international politik og uddannelsesleder ved Færøernes Universitet Heini í Skorini. Kronikken viser ifølge ham, at det her er en sag, den britiske regering tager alvorligt.
- Først og fremmest handler det om, at briterne kører en hård sanktionspolitik over for Rusland, og så har man svært ved at se et andet lille land, der ikke fører den samme politik, siger Heini í Skorini.
Han forklarer, at presset fra briterne også handler om, at der er skotske fiskeriinteresser på spil i et område, der er lukrativt at fiske i.
Derfor handler sagen både om storpolitik, ruslandspolitik og lokale industriinteresser, understreger han.
- I sin kerne handler det her om, at vi har to lande, der har to forskellige sanktionspolitikker over for Rusland. Storbritannien har smidt russiske skibe ud af britisk farvand på grund af krigen i Ukraine. Det har Færøerne ikke, siger Heini í Skorini.
Et længerevarende pres
I april sidste år gjorde den daværende britiske fiskeriminister, Victoria Prentice, det klart, at man fra britisk side ville lægge pres på Færøerne i sagen. Det understregede hun i det britiske parlament.
I sommer dokumenterede Frihedsbrevet på Færøerne via en aktindsigt, at det diplomatiske pres har varet ved.
For både den britiske fiskeriminister og britiske ambassadør i Danmark har blandt andet sendt et brev til det færøske landsstyre med beskeden om at finde en løsning på den britiske bekymring over aftalen.
- Jeg må gentage Storbritanniens holdning og udtrykke vores dybe bekymring over, at denne situation kan opstå igen i løbet af 2023, skrev den britiske fiskeriminister, Mark Spencer, blandt andet i sit brev til den færøske fiskeriminister, Dennis Holm, viser aktindsigten, som Frihedsbrevet har delt med DR.
Det var journalist ved Frihedsbrevet på Færøerne, Jam Lamhauge, der dækkede sagen dengang. Han er ikke i tvivl om, hvad det centrale budskab er blandt de høflige diplomatiske vendinger:
- Det er tydeligt, at de britiske myndigheder er misfornøjede over, at russiske skibe, på grund af den her her fiskeriaftale, kan komme helt tæt på briterne igennem det færøske område, og russiske skibe er det facto i britisk søvand, for det her område er både britisk og færøsk, siger han.
Jan Lamhauge kalder det også for usædvanligt, at den britiske ambassadør nu vælger at gå offentligt ud med en kronik i en tid, hvor det færøske landsstyre skal til at beslutte sig for, om aftalen med Rusland skal forlænges eller ej.
- Det største og mest følsomme politiske emne på Færøerne lige nu er nok, hvad vores Ruslandspolitik skal være. Så at vi pludselig får et indspark fra en britisk ambassadør, er helt usædvanligt. Man plejer ikke at blande sig i færøsk politik på den her måde.
- Det er måske for meget at kalde det en konflikt, men en optrapning af signalerne i hvert fald.
'Lavede I den slags aftaler med Hitler i 1940’erne?'
Også den ukrainske ambassadør i Danmark, Vydoinyk Mykhailo, har meldt ud, hvad han mener om fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland.
I sidste måned var han på en arbejdsrejse til Færøerne, hvor han i et interview med mediet Kringvarp Føroya blandt andet sagde, at Færøerne ikke skal være for naive i forhold til aftaler med Rusland.
Med henvisning til fiskeriaftalen sagde han til mediet:
- Jeg kender ikke jeres historie så godt, men spørg jeres bedsteforældre: Lavede I den slags aftaler med Hitler i 1940’erne? Jeg ved det ikke, men det går jeg ikke ud fra.
Til DR siger Vydoinyk Mykhailo, at han gerne ser, at Færøerne mindsker sin afhængighed af Rusland. Derfor har ambassadøren også opfordret den færøske regering til at kigge på alternativer:
- Ukraine kunne potentielt indkøbe sild eller makrel. Vores soldater har også brug for mad. Jeg ved, at vores fiskeproducenter er ivrige efter at lave kontrakter med Færøerne afhængigt af prisen.
Han understreger, at den ukrainske holdning i forhold til fiskeriaftalen med Rusland er klar.
- Stop med at handle med Rusland med alt, hvad I kan, og hjælp os med at vinde den her krig sammen, siger ambassadøren.
Han mener ikke, det er at blande sig i færøsk politik:
- Vi siger, det er op til jer at tage beslutningen, og den vil vi selvfølgelig respektere, men efter vores opfattelse ville det rigtige være at slutte den her aftale og se på alternativer.
DR Nyheder har forsøgt at få et interview med Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, om den færøske regerings holdning til, om fiskeriaftalen med Rusland skal forlænges eller ej, og udmeldingerne fra den britiske og færøske ambassadør.
Det er ikke lykkedes, men Lagmandskontoret oplyser følgende til DR:
- Storbritanniens holdning til russiske skibe i det særlige område mellem Færøerne og UK er velkendt. Landsstyret drøfter i øjeblikket, om fiskeriaftalen skal forlænges eller ej, og forventer at komme med en udmelding indenfor de kommende uger. Lagmanden har ikke yderligere bemærkninger, før en afklaring foreligger.
Landsstyret har et forklaringsproblem
Sagen efterlader det færøske landsstyre i en noget prekær situation.
I forbindelse med en betænkning til et lovforslag i maj 2022, om hvorvidt landsstyret skulle have flere handlemuligheder over for Rusland, lagde den nuværende lagmand Aksel V. Johannesen ( Javnaðarflokkurin) og udenrigsminister Høgni Hoydal (Tjóðveldi), som dengang sad i opposition, ikke skjul på, hvad de mente var den rigtige vej for Færøerne.
- Vi er stolte af, at vores forfædre sejlede til Storbritannien med fisk under 2. Verdenskrig. Vi ville ikke være stolte af, hvis vores forfædre havde sejlet med fisk til Tyskland under 2. Verdenskrig. Og vores efterkommere vil næppe være stolte af os, hvis vi fodrer det russiske folk, imens den russiske krigsmaskine bomber et frit land og sagesløse mennesker, skrev de to politikere i betænkningen.
Efter deres partier fik regeringsmagten i december, har de efterfølgende begrænset adgangen for hvor mange russiske skibe, der må anløbe færøske havne.
De har dog endnu til gode at melde ud, hvad de agter at gøre med fiskeriaftalen.
- Der var en meget klar retorik og kritik af den daværende regering. Nu sidder man selv med ansvaret og har ikke været i stand til at træffe en beslutning om det her i mange måneder efterhånden. Uanset hvad har den nuværende færøske regering et forklaringsproblem, hvis man vælger at fortsætte fiskeriaftalen med Rusland, siger Heini Í Skorini.