Den færøske regering vil begrænse russiske skibes adgang til landets havne

Først til september vil regeringen tage stilling til, om den dyrebare og kontroversielle fiskeriaftale med Rusland skal forlænges eller ej.

Russisk trawler lægger til i byen Runavik lidt nord for Færøernes hovedstad, Tórshavn. (arkivfoto) (Foto: © Maja Flinthøj - DR)

Færøerne vil begrænse adgangen for russiske skibe, der kan lægge til og omlaste deres fangst i færøske havne.

Sådan lyder meldingen fra den færøske lagmand Aksel V. Johannesen på et pressemøde i dag.

Det skriver det færøske medie Kringvarp Føroya.

I den seneste tid har russiske skibe omlæsset omkring 400.000 tons i færøske havne fra fisk de har fanget i færøsk og internationalt farvand. Regeringen lægger op til, at de russiske skibe fremover kun må omlaste de cirka 100.000 tons havfisk, de må fiske i færøsk farvand.

Derudover vil regeringen heller ikke længere tillade, at de russiske skibe kan blive repareret, hvis de går i stykker. Det fortæller Árni Gregersen, der er journalist og politisk kommentator på Færøerne, og som har fulgt dagens pressemøde:

- De må godt omlaste 100.000 tons, men de må ikke få lavet reparationer på Færøerne mere, medmindre det er en nødsituation, siger Árni Gregersen.

- Det her rammer først og fremmest leverandører og skibsværft, som har repareret nogle af de russiske skibe i Nordatlanten, uddyber han.

Fiskeriaftale med Rusland siden 1977

På pressemødet kom det også frem, at den færøske regering senest til efteråret vil tage stilling til, om den omdiskuterede fiskeriaftale med Rusland skal forlænges med endnu et år, skriver Kringvarp Føroya.

Fiskeriaftalen med Rusland er en form for byttehandel. Den betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.

Aftalen med Rusland har eksisteret siden 1977 og er blevet genforhandlet hvert år.

Men efter Ruslands invasion af Ukraine har aftalen været heftigt diskuteret og mødt modstand både fra oppositionen, internt i den færøske regering og fra danske politikere.

Ifølge Árni Gregersen betyder de nye restriktioner ikke, at de russiske skibe ikke kan fortsætte med at anløbe de havne, de anløber i dag.

- Man har kun reduceret, at det nu kun er de skibe, der er omfattet af fiskeriaftalen, der må komme i havn, siger han.

Omdiskuterede skibe

I forbindelse med dokumentarserien 'Skyggekrigen' afslørede DR, SVT, NRK og YLE, at to russiske fiskeskibe i årevis kan have sejlet rundt i Færøerne og lagt til i færøske havne med et andet motiv end blot at fiske.

De to skibe sejlede i november sidste år fra Færøerne til havnebyen Kirkenes i Norge, hvor politiet under et rutinetjek fandt ud af, at de to skibe havde andet end fiskeudstyr ombord.

På skibet fandt politiet nemlig også militære radioer, som de tog billeder af og sendte videre til den norske efterretningstjeneste.

Ifølge Johan Roaldsnes, der er chef for det norske Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) i Finnmark i Nordnorge, er radioerne en militær kapacitet for Rusland.

Árni Gregersen mener ikke, at det har lagt pres på, at den færøske regering i dag melder ud, som den gør.

- Det har været på vej, men taget lidt længere tid end nogen havde regnet med.

Det er nu op til det færøske parlament at give regeringen lovhjemmel til at begrænse russisk aktivitet i de færøske havne.