Rettelse: Det er tilføjet, at også Socialdemokratiet stemte for forslaget om at lyse rådhuset op i israelske farver. Efter udgivelse er artiklen også opdateret med svar fra økonomiforvaltningen.
De mange cyklister og bilister, der har begivet sig ud på H. C. Andersens Boulevard i København her til morgen er blevet mødt med lidt af et særsyn.
I et af vinduerne på Københavns Rådhus ud mod den meget trafikerede vej hænger der nemlig et israelsk flag.
Det er beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), der i går hængte det op, og det møder nu stærk kritik fra hans kollega i borgerrepræsentationen fra Radikale Venstre Kashif Ahmad.
Han kalder det både "unødvendigt" og "ufølsomt".
- Det kan opfattes som et ensidigt signal og en provokation, og jeg synes ikke, det gavner nogen.
- Det er at puste til en polarisering i en tid, hvor risikoen for polarisering er stor. Rådhuset, som er en officiel bygning, bliver taget til indtægt for et ensidigt signal, som jeg synes, er meget uheldigt og unødvendigt, siger han.
Borgerrepræsentationen har stemt nej
Det er under en uge siden, at et flertal på rådhuset stemte nej til et forslag om at lyse rådhuset op i de israelske farver hvid og blå - ligesom man lyste rådhuset op i gul og blå for at vise sympati med Ukraine.
Forslaget blev stillet af Konservative og Dansk Folkeparti, som med markeringen ville "udtrykke sympati med det israelske demokratiske folk, der den 7. oktober 2023 blev udsat for et terrorangreb", som det lyder i motiveringen for forslaget.
Venstre og Socialdemokratiet stemte også for forslaget.
Argumenterne imod lød blandt andet på, at Ukraine-krigen og den nuværende krig mellem Hamas og Israel ikke kan sammenlignes, og at man som kommunalpolitiker skal være "meget varsom med at bruge rådhuset til udenrigspolitiske formål", som gruppeforperson Birgitte Holst fra Alternativet udtrykte det.
Socialdemokratiet foreslog i stedet at lyse rådhuset op med en fredsdue på månedsdagen for angrebet. Det blev også nedstemt.
Kashif Ahmad mener, at beskæftigelses- og integrationsborgmesteren udviser manglende respekt for den demokratiske afstemning.
- Det er en officiel bygning, dermed er der en officiel holdning, og derfor går man meget op i, at det bliver demokratisk vedtaget, hvis vi gerne vil flage.
- Jeg bliver også taget til indtægt for noget, jeg ikke har stemt for. Jeg har faktisk stemt imod i torsdags, og så kommer den her handling, som virkelig undrer mig.
'Et forkert signal'
Den radikale politiker understreger, at han har sympati med både de palæstinensiske og israelske ofre, men at det ifølge ham kan sende et forkert signal at markere med det ene flag på rådhuset.
Man kan vel godt flage med det israelske flag og vise sympati med et land, der har været ramt af et terrorangreb og så samtidig have sympati med civile palæstinensere - det behøver vel ikke at betyde, at man ikke har det?
- Nej, det er jeg fuldstændig enig i. Men når det er en officiel bygning, så er risikoen for, at det kan blive misforstået, meget stor.
- Vi skal også tænke på, at der er mange herboende jøder, der har givet udtryk for, at de ikke har sympati for det, den israelske regering har gang i lige nu. Man tager ikke hensyn til de stemmer, der faktisk på begge sider ønsker freden og sameksistensen, siger han.
Borgmester: Jeg må indrette kontor, som jeg vil
Jens-Kristian Lütken selv mener, at der er tale om en "stilfærdig" markering af gårsdagens månedsdag for terrorangrebet. Han forstår ikke, at det kan ses som en provokation.
- Jeg har meget svært ved at se, at det skulle være en provokation, at man har et meget naturligt behov for at markere respekt overfor ofrene og dem, der stadig bliver holdt som gidsler af Hamas.
Hvorfor respekterer du ikke den demokratiske afstemning, der var i sidste uge, hvor det blev besluttet, at der ikke skulle være en synlig markering med israelske farver på rådhuset?
- Det, vi stemte om, var at lyse rådhuset op i Israels farver. Jeg hængte Israels flag op inde på mit kontor, man kan så se det fra gaden, men jeg synes, der er en meget stor forskel.
Hvordan skal almindelige borgere vide, at det er dit kontor og ikke en officiel markering?
- Det tror jeg godt, man kan regne ud. Hvis det var en officiel markering, havde det nok været lidt større. Jeg er jo heller ikke embedsmand, jeg er politiker, jeg står på mine synspunkter.
Skal du ikke også respektere, at hvis der skal sendes signaler - sympatierklæringer - fra rådhuset, som man kan se udefra, så skal det vedtages af borgerrepræsentationen?
- Borgerrepræsentationen har ikke indflydelse på, hvordan mit kontor er indrettet, og hvad jeg hænger op på mit kontor.
"Hvis der var en anledning til det", ville Jens-Kristian Lütken godt kunne finde på også at hænge det palæstinensiske flag op, siger han.
Man kunne hænge et palæstinensisk flag op i sympati med de 10.000 palæstinensere, der ifølge sundhedsmyndighederne har mistet livet den seneste måned?
- I forhold til de mennesker, der omkommer på palæstinensisk side, har jeg haft dialog med den israelske ambassadør om vigtigheden af at beskytte civile og få nødhjælp ind. Det er ad andre kanaler, jeg gør mit synspunkt gældende der. Det kan være, det på et tidspunkt bliver nødvendigt at gøre det på andre måder, siger han.
Ville det være okay, hvis en af dine kollegaer hængte et palæstinensisk flag op i deres vindue, som man kunne se fra gaden?
- Jeg blander mig ikke i, hvordan andre borgmestre indretter deres kontorer, siger han.
DR har spurgt økonomiforvaltningen i kommunen, om det er i tråd med reglerne, at borgmesteren har hængt et flag op på sit kontor, som er synligt, når man ser på rådhuset udefra. Forvaltningens pressetjeneste skriver i en mail, at "der ikke (er, red.) tradition for at bruge Rådhusets facader, herunder vinduerne, til at markere politiske holdninger".
- Hvis det helt undtagelsesvist skal ske, er der praksis for, at det er noget man drøfter og aftaler i Gruppeforpersonskredsen, lyder det i mailen.
Tirsdag var det en måned siden, at krigen mellem Israel og Hamas brød ud. Her kan du få overblik over situationen: