Er vi alle lige for loven?
Det spørgsmål har DR Nyheder stillet en række brancheorganisationer og -foreninger inden for advokat- og retssamfundet, efter regeringen offentliggjorde første del af dens kommende ghettoudspil: "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030."
Det fremgår i dagens Berlingske, at regeringen ønsker, at politiet skal have mulighed for at indføre såkaldte ”skærpede strafzoner” i geografisk afgrænsede områder, hvor straffen for en bestemt forbrydelse skal være dobbelt så høj som andre steder i landet.
Så svaret på spørgsmålet, om vi alle er lige for loven, synes at være: Ja, hvis altså man ikke bor i en zone, hvor straffen skærpes. Og det er på kant med fundamentale principper i retssamfundet, lyder det fra Landsforeningen af forsvarsadvokater:
- Helt grundlæggende bryder det med, at vi i Danmark opererer med lige straf for lige forhold, når regeringen her putter en helt skæv social vinkel ind. Jeg mener, at det er helt fundamentalt problem, hvis man fjerner lige sanktionering af lige adfærd, siger formand Kristian Mølgaard.
Advokatrådet har ligeledes betænkeligheder ved forslaget:
- Det forekommer retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lade et geografisk område for kriminalitet være udslagsgivende for strafniveauet, men nu vil vi i Advokatrådet se frem til at modtage lovforslaget i sin helhed, siger formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Karoline Normann.
Også formanden for Dommerforeningen Mikael Sjöberg kan se mulige problemer med regeringens plan, men vil vente til torsdag, hvor hele forslaget lægges frem til at kommentere på det. Samme besked giver brancheforeningen Danske Advokater og dennes formand Paul Mollerup.
"Det er så ukvalificeret"
Straffelovens paragraf 81a indeholder allerede en bestemmelse, der kan fordoble strafferammen for eksempelvis bandekriminalitet, "... hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer." Fremgår det af Straffelovens paragraf 81a.
Det får Retspolitisk Forening til at rejse kritik af regeringens forslag. Formand og advokat, Bjørn Elmquist, kalder forslaget for "signallovgivning".
- Det giver ikke mening at afgrænse det her geografisk. Det viser, at Justitsministeriet kører tværs igennem deres egen vejledning om god lovgivning. Der er to overordnede principper for god lovgivning: forudsigelighed og gennemsigtighed, og det her er signallovgivning. Det er nærmest en bemærkning, man lige lader falde over et kaffebord. Det er så ukvalificeret det her, siger Bjørn Elmquist.
I Landsforeningen af forsvarsadvokater understreger man, at man endnu ikke har set lovforslaget i detaljer, men tilføjer:
- Det skal ikke være det forhold, at et område har særlige problemer, der styrer eller influerer straf-niveauet. Der skal være en ensartethed i retsanvendelsen af straffeloven, siger formand Kristian Mølgaard.
Det endelig forslag ventes torsdag, og helt som forventet er der allerede politisk opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til regeringens første udspil til at nedbryde parallelsamfund.
Fra Gellerup til Hellerup
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller til DR Nyheder, at strafskærpelsen kan ske i zoner i hele landet.
- Alt fra Gellerup til Hellerup. Alle mulige steder, hvor man i en periode har haft meget kriminalitet. Men det kunne for eksempel være i Mjølnerparken, siger ministeren.
Han forklarer, at det vil være politiet, der bestemmer, at man ligesom med visitationszoner i dag i en periode kan sætte ind med en skærpet strafzone.
Retspolitisk Forening forudser en situation, hvor en politidirektør i Nordsjælland vil kunne skærpe straffen for indbrud, fordi det er der meget af i hans politikreds. Og så videre rundt om i landet.
- Hvis det er tilfældet, så bliver det fuldstændigt meningsløst. Tænker politikerne overhovedet med hovedet længere? Fordi det er helt forrykt. Loven skulle netop målrettes bandekriminalitet og fjerne den kriminalitet, der gør sig gældende i de her områder. Nu taler han om zoner i stedet for ghettoer – men det er det, de har i tankerne, siger formand Bjørn Elmquist.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra politidirektørerne i landets politikredse.
Foruden de såkaldte strafzoner lægger regeringen op til at styrke politiindsatsen i udsatte boligområder, hvor der skal oprettes tre mobile politistationer. Ligeledes vil der blive gennemført flere kontroller, og på landsplan lægges der op til, at der skal foretages 25 større politiaktioner i udsatte områder i 2018-2019.