Det er at gamble med retssikkerheden, når regeringen foreslår dobbelt så hårde straffe for visse typer af kriminalitet begået i bestemte områder - blandt andet ghettoområder.
Det mener Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og projektleder i tænketanken Justitia.
- I en retsstat er det meget, meget vigtigt, at alle er lige for loven. Men jeg har meget svært ved at se, at det vil være tilfældet med det her udspil. Det her er ikke en retsstat værdigt, siger hun.
Fremover skal politiet ifølge regeringens ønske have mulighed for at indføre såkaldte ”skærpede strafzoner” i særligt geografisk afgrænsede områder, hvor straffen for en bestemt forbrydelse skal være dobbelt så høj som andre steder i landet.
Strider med konventionerne
Professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet Kirsten Ketscher vurderer, at det sandsynligvis vil være i strid med både dansk lov, menneskerettighedskonventionen og FN's konvention mod racediskrimination at indføre dobbeltstraf i ghettoområder, fordi diskrimination på baggrund af afstamning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
I selve regeringens definition af, hvad der bliver udpeget som ghettoområder, er andelen af beboere med ikkevestlig baggrund høj.
Beskyttelsen mod diskrimination i dansk lovgivning er sikret via FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination, der blev ratificeret i 1971.
Her forpligter Danmark sig til "aldrig ved nogen handling at indlade sig på racediskrimination". Også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention dækker racediskrimination.
- Så der vil være strenge krav til at retfærdiggøre sådan en lov fra regeringens side. Når vi er i strafferetten, hvor man frihedsberøver borgerne, bliver der stillet strenge krav, siger Kirsten Ketscher og fortsætter:
- For mig er der ingen tvivl om, at der vil være tale om retsstridig diskrimination i forhold til både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's konventioner. Det påhviler regeringen at forklare, hvorfor det ikke er tilfældet. Det vil blive meget svært, mener jeg. Så jeg vil mene, at forslaget er på gyngende grund juridisk.
Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia mener, at man bør bruge værktøjerne anderledes for en præventiv effekt.
- Man skal tænke på politiindsatsen. Der skal være mere patruljering og flere lokalstationer.
Birgitte Arent Eiriksson fortæller, at hun ikke er bekendt med andre lande, der skulle have forsøgt sig med en lignende lovgivning.
/ritzau/