Står det til regeringen, skal det være muligt at straffe lovovertrædere dobbelt så hårdt, hvis man begår kriminalitet i bestemte bydele i Danmark.
Punktet bliver præsenteret som en del af regeringens ghettoudspil, der bliver præsenteret på torsdag, skriver Berlingske, hvor det også fremgår, at politiet skal have tre mobile politistationer.
Men inden forslaget er endeligt præsenteret, møder den kritik blandt flere beboerformænd, der har deres daglige gang i belastede boligområder.
Muhammed Aslam, som er beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro, mener, at regeringens udspil signalerer, at alle ikke er lige for loven.
- Der skal åbenbart være en klasse A og en klasse B i vores samfund, siger Muhammed Aslam, som kalder det et angreb på bydelene.
- At vi begynder at diskriminere over alle grænser på denne måde, det ligner slet ikke noget, hvor jeg kan genkende vores demokrati eller anstændighed, siger beboerformanden.
Kritik af forskelsbehandling
Hos den siddende formand for lokaludvalget på Nørrebro er der heller ikke meget tilovers for idéen om skærpede strafzoner.
- Jeg er meget forundret over, at man vil indføre forskellige straffe alt efter, hvor ens forældre har råd til at bo. Jeg kan slet ikke se, at det kan lade sig gøre i et retssamfund, lyder det fra Mogens Petersen.
- Jeg synes, at det er mærkeligt, at en der pusher hash i Mjølnerparken skal have en dobbelt så lang straf som en, der gør det i et villakvarter på Frederiksberg, siger lokalformanden, som kalder idéen for diskrimination.
Formand i Aarhus-ghetto: Vi skal have fat i familierne
Formanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen, der har ansvaret for ghettoområderne Gellerupparken og Toveshøj, er enig i, at det er problematisk, at udspillet signalerer, at alle ikke er lige for loven.
Han pointerer, at han ikke har set det samlede udspil, men hans tolkning er, at en eventuel stramning først og fremmest vil ramme småkriminelle.
- Og så tror jeg, at det vil være klogere og bedre at sætte ind direkte over for familierne. Vi skal have fat i de unge, som er på vej ind i kriminalitet og få dem væk fra det, før man begynder at overveje at hæve straffene, siger Keld Albrechtsen, der også pointerer, at man allerede har redskaber. For eksempel har boligforeninger i Danmark mulighed for at smide familier ud af deres lejlighed, hvis en beboer begår kriminalitet.
I Gellerupparken er man lige nu i gang med at finde investorer, der vil være med til at forny området og gøre det mere attraktivt at flytte dertil.
Det skal være med til at sikre, at området på sigt får fjernet sit ghettostempel. Men hvis regeringens udspil kommer til at stå til troende er frygten, at arbejdet vil blive besværliggjort.
- Vi kan godt frygte, at det sender et uheldigt signal til dem, der gerne vil flytte til området, at der er zoner, hvor man kan få en dobbelt straf, siger han.
Nu er det her kun en del af udspillet. Hvad håber du, at den resterende del af udspillet kommer til at indeholde?
- Der er lagt op til, at der vil komme nogle ting omkring bedre uddannelse, bedre folkeskoler og bedre daginstitutioner. Det er særdeles påkrævet. Vi håber også, at der kommer en bygningsmæssig ramme, så vi kan fortsætte med at gøre området flot og fysisk attraktivt, siger Keld Albrechtsen.
Tror ikke på præventiv effekt
Hos Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken, tror man ikke på, at udspillet vil bremse kriminaliteten i de udsatte boligområder, men kalder forslaget for symbolpolitik.
- Det er politik, når det er værst. Det er opstarten på den værste valgkamp, vi nogensinde har set i danmarkshistorien, siger han.
Men er det ikke en hjælp for udsatte boligområder?
- Jeg tror ikke, at det kommer til at gøre en forskel. Hvis en person vil begå kriminalitet, vil personen ikke kigge på, hvad straffen er, siger beboerformanden.
Han tror i stedet, at forslaget risikerer at flytte kriminaliteten.
- Jeg tror ikke, at det kommer til at have en stor virkning, og hvis det gør, så tror jeg, at kriminaliteten flytter over i de nærliggende kvarterer.
Heller ikke udvalgsformanden fra Nørrebro Lokaludvalg tror på, at forslaget vil have en præventiv effekt.
- Jeg tror ikke, at de kigger på strafferammen, når de begår kriminalitet, siger Mogens Petersen,
- Jeg tror ikke, at det er gavnligt at komme med den slags tiltag, hvis man virkelig ønsker at gøre noget ved såkaldte parallelsamfund. I min optik gør det bare, at man udstiller folk og skubber dem væk fra sig. Det tror jeg bestemt ikke, at der er behov for. Tværtimod, siger han.
Til gengæld er han positivt stemt over for forslagene om mobile politistationer.