|
 Højdepunkter
|
 |
 |
|
| 2. april 2004 12:12 |
|
 |
 |
|
Efter store begivenheder i Vor Frue Kirke er der gennem tiden brugt mange penge på at reparere vinduerne.
| | |
|
|
| |
Vor Frue Kirke er gennem tiden brugt til flere store festligheder, blandt andet et kongeligt bryllup, barnedåb og kroninger.
Kirkens regnskaber viser, at bygningen før en sådan festlig begivenhed blev malet og kalket, men at der bagefter skulle bruges mange penge på at reparere vinduerne.
Sådan var det fx i 1577, hvor den kommende Christian IV blev døbt i kirken, og i 1596, hvor han blev kronet. Festen blev markeret med offentlig spisning, hvor der blev budt på stegt okse med rød- og hvidvin.
Først domkirke i 1924
Den første kirke på stedet blev opført i årene omkring 1200, og i 800 år har den været hovedkirke parallelt med Roskilde Domkirke. Fra Reformationen i 1536 og til Enevældens indførelse i 1660 blev landets konger kronet i Vor Frue Kirke og begravet i Roskilde Domkirke.
Først i 1924 blev Vor Frue domkirke i København. Det skete efter at Københavns Stift blev udskilt fra Sjællands Stift i 1922.
|
| i 1596 blev kong Christian IV kronet i Vor Frue Kirke. Det blev en folkefest med spidstegt okse. | Blandt de tidligste kendte, større begivenheder i Vor Frue kirke kroningen af kong Christian I og det efterfølgende bryllup med Dorothea af Brandenburg, enke efter kongens forgænger.
Tårn faldt sammen midt om natten
Skæbnen har ikke været blid ved Vor Frue Kirke. I hvert fald fire gange er den brændt, og den blev også bombet af englænderne i 1807. Alligevel er kirken hver gang blevet genrejst.
Kirken står i dag sandsynligvis i sin fjerde udgave, tegnet af datidens store arkitekt C.F.Hansen og indviet i 1829.
Fire en halv måned efter bombardementet, der blandt andet betød, at tårnet faldt sammen midt om natten, havde C.F. Hansen en idé til en ny kirke klar.
Efter Københavns brand i 1728 blev der bygget en barokkirke, men C.F. Hansen ville ikke genopføre en barokkirke. Han ville bygge en helt ny kirke, selv om det ville blive dyrere.
- C.F. Hansen argumenterede med, at ”Efterslægten ikke kunne agte paa Besparelsesgrunde, men alene vilde bedømme Bygningen, som den stod for Øjnene, saa synes der ikke at burde ses på nogen mere Bekostning..”, siger Ulla Kjær, museumsinspektør på Nationalmuseet.
En kirke "bygget af pinde"
Pudsigt nok brugte han den modsatte argumentation for at undgå et spir på det nye kirketårn: Et sådant spir ville jo være for dyrt ! lød det nu fra C.F.Hansen.
- Han må have haft stor gennemslagskraft, for det lykkedes ham faktisk at få bygget kirken, selv om den danske stat faktisk gik fallit i 1813. Der var dog tale om sparematerialer, fx er der brugt meget træ, fx. til søjlerne, som er malet, så det ligner marmor, siger hun.
Det førte til et Weyse-digt med følgende slutning: "Men kirken er smuk og er man derinde, så glemmer man, at den er bygget af pinde". |
| |
|
| |
|
|
Festkjolerne |
 |
 |
 |
| |
| Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup | |
|
Din Mening |
|
|
|
 |
|
| |
| DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | | |
