Højdepunkter










 

Højtidelig stemning i Vor Frue Kirke
14. maj 2004 18:10
Se selve vielsen (16:45)
Biskoppens prædiken (16:30)
Mary og Frederik venter i spænding (16:15)
Mary Donaldson går op ad kirkegulvet (16:12)
Mary Donaldson ankommer (16:05)
Frederik fælder en tåre

Kronprins Frederik fælder en tåre i Vor Frue Kirke kort før vielsen
Foto: DR, © DR


Af Anne Birkeby, Vor Frue Kirke

Kronprinsen har stået på det samme sted i 35 minutter. Han lægger skiftevis vægten på det ene, skiftevis på det andet ben.

Prins Joachim sludrer med ham. De venter sammen. Kronprinsen er - udover at være kongelig - også en almindelig brudgom, der venter i kirken. Alle, der har prøvet at være i hans sko ved, at han er nervøs.

Stemningen i kirken sitrer af forventning. Det er ikke en festlig stemning. Den er højtidelig. Og man beruses af duften fra de tusindvis af blomster i kirken. Selv den mest forhærdede republikaner ville være blevet påvirket.

De sidste gæster kommer på plads. Den norske kongefamilie, den svenske, den spanske dronning, den engelske prins. Prinsesse Alexandra fremkalder smil hos både kronprins Frederik og prins Joachim, da hun kommer ind.

Tørklædet må frem
Der lyder et brøl fra mængden, der står udenfor kirken og venter på at få et glimt af de kongelige. Dronningen og prinsen er kommet. Som de sidste går de op af gangen i kirkeskibet, gæsterne nejer og bukker for regentparret. Dronningen og prinsen giver begge deres sønner kindkys. Og så stilhed. Længe. Man hører kun klokkerne ringe udenfor.

Kronprinsen veksler mellem fødderne hyppigere nu. Prins Joachim siger ikke så meget mere. Og så sker det, det vi har ventet på: Brølet fra folket. Kronprinsen ved det. Nu er hun her. Han smiler nervøst.

Da Mary går op af gulvet med sin far kan han ikke længere, kronprinsen. Tårerne springer frem. Han gør hvad han kan for at holde dem tilbage, men forgæves, og han må have et tørklæde frem og tørre tårerne væk.

Musikken bruser ud i kirken. Mary når frem og får kys af kronprinsen. Og mens de sætter sig ned og holder hinanden i hånden, tørrer han de sidste tårer væk og får samlet sig.

Vielsen går i gang, og præcis klokken 16:46 sagde Mary ja til sin kronprins og fik dermed titel af Kronprinsesse.
Læs også 
Print artikel Send som mail
Seneste nyt
Mary og Frederiks gaver udstilles (13:29)
På bryllupsrejse uden pressen (16:42)
Kronprinsepar hjem til travl uge (18:42)
Brudens far: Jeg ved ikke hvor de er (21:44)
Mary bar Ingrids slør (15:52)
Tæt kapløb om seerne på bryllupsdagen (15:04)


Højdepunkterne
 
Se eller gense alle højdepunkterne fra det kongelige bryllup

Panorama
 
Oplev 360° kongelig vielse i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongelig brudevals i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongeligt bryllupstelt i vores samling af panorama-billeder

Mød Mary
 
Kom på besøg hos Mary på Tasmanien i DRs dokumentar om hende 

Festkjolerne
 
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup

Din Mening
Finder pressen Frederik og Mary på deres bryllupsrejse?
Ja
Nej
Ved ikke

Om afstemninger

 

Quiz

 
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet