Højdepunkter
|
|
|
|
15. maj 2004 12:29 |
|
|
|
|
Kronprinsen holder tale for sin brud Foto: DR, © DR | | |
|
|
|
Under bryllupsfesten på Fredensborg Slot blev der holdt fire taler, som alle var meget personlige, rørende, og præget af glæden over det smukke bryllup.
Specielt Kronprins Frederiks tale fik tårerne frem hos tilhørerne.
Velkomsttalen Den traditionelle velkomsttale blev holdt af prins Henrik, som indledte talen med en varm velkomst til gæsterne:
- Når jeg byder velkommen til gæster fra nær og fjern, så er det i en rus af glæde, sagde prins Henrik.
Men en speciel velkomst fik kronprinsesse Mary: - Der er ingen tvivl om, hvem der er den lysende stjerne på denne smukke dag, lød det fra prinsen.
Prinsen bød velkommen på både dansk, engelsk og fransk.
Dronningens tale Dronning Margrethe startede med at rose sin søn for at indgyde tillid og være en varm person. Men i dronningens hjerte var der ingen tvivl om, hvornår kronprins Frederik fandt sit sande jeg.
- Det skete da du mødte Mary, lød det varmt fra dronning Margrethe.
- Da blev det forår i dit sind, og det blomstrede omkring dig, fortsatte hun.
Og på vegne af hele nationen, og på vegne af sin egen familie bød hun også kronprinsesse Mary velkommen.
- Mary, i dag byder hele Danmark dig velkommen med åbne arme.
Men der var også plads til en advarsel.
- Der kan somme tider føles trangt i den danske have, så yndig den end tager sig ud, sagde dronningen.
Brudens far Brudens far, John Donaldson, fik taget til at lette, da han sammenlignede mødet mellem Frederik og Mary med skotternes møde med vikingerne 800 år tidligere.
Det skete, da han påpegede at, det var familien Donaldson, der i sin tid drev vikingerne ud af Skotland. Ifølge John Donaldson, var det vist unødvendigt, når man kiggede på det lykkelige ægteskab mellem vikingen Frederik og Mary fra klanen Donaldson.
- Det er med stor glæde og tillid jeg overgiver Mary i Frederiks varetægt, sluttede John Donaldson.
Kronprinsens tale Kronprinsen holdt en rørende, men også skælmsk tale. Først sagde han tak til John Donaldson.
- Man kan sige, at Mary også er din, men fra og med i dag er hun min og jeg er hendes. Han erklærede flere gange sin kærlighed til Mary, og de afsluttende ord i talen fik tårerne frem hos kronprinsesse Mary.
- Jeg elsker dig, Mary. Kom lad os gå, kom lad os se, gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed.
Den afsluttende skål til bruden blev fulgt af et brag af klapsalver fra gæsterne. |
|
|
| |
|
|
Festkjolerne |
|
|
|
|
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup | |
|
Din Mening |
|
|
|
|
|
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | | |