|
|
|
Nyrups beretning til den ekstraordinære partikongres |
|
|
| | | | Mogens Lykketoft er den sikre vinder af formandsvalget på den socialdemokratiske partikongres, der åbnede kl. 13 i Odense.
Lykketoft, der er partiets politiske ordfører i Folketinget, fik her til formiddag hovedbestyrelsens opbakning bag sit kandidatur, og kongresforløbet er derfor i realiteten en formsag.
|
Bo Rohde udfordrer Mogens Lykketoft i socialdemokraternes formandsvalg. Foto: DR, © DR |
Modkandidat uden tyngde Opbakningen fra hovedbestyrelse og folketingsgruppe vil normalt være rigeligt til at sikre støtte fra et flertal af de kongres-delegerede, men i den konkrete situation er Lykketofts modkandidat tillige et fuldstændig ubeskrevet blad i landspolitik.
Bo Rohde fra Slagelse har været medlem af Socialdemokratiet i mindre end to år, og har begrundet sit kandidatur med utilfredshed "på gulvet" med teknokraten Lykketoft.
Skulle Rohde mod forventning opnå mere end blot en håndfuld stemmer, vil han alligevel under ingen omstændigheder komme i nærheden af at være en trussel mod Lykketoft.
Den ekstraordinære kongres ventes afsluttet omkring kl. 17. At det trods alt tager små fire timer skyldes at afgående partiformand Poul Nyrup Rasmussen både skal aflægge en fyrre minutter lang beretning, og at der er afsat en halv times pause. Efter valghandlingen er der afsat et kvarter til en tale af den nyvalgte formand, og et kvarter til en tale af den afgående.
Der er også afsat 15 minutter til debat, inden valget af formand.
|
|
| |