| Svarene er afhængige af hvem, det er, der spørger. Man kan skrue tiden tilbage til 1973, hvor PLO's leder Yassir Arafat for første gang fik ordet i FN. Efter flere års væbnet kamp med masser af spildte liv fik han foretræde ved den årlige generalforsamling i FN.
Israel opfattede det som terror, mens PLO kaldte det for befrielseskamp, hvor bombeattentater og flykapringer var et forsøg på at få verdens opmærksomhed drejet ind på palæstinensernes svære situation i Mellemøsten.
Senere modtog Yassir Arafat Nobels Fredspris sammen med Israels tidligere ministerpræsident Yitzhak Rabin. Modsat kalder den nuværende præsident i Israel, Ariel Sharon, fortsat Yassir Arafat for terrorist.
PLO-lederen er - som stifteren af ANC's guerillahær, Nelson Mandela – eksempler på, at definitionen af en terrorist afhænger af, hvem der definerer det. For hvad er egentlig terrorisme, og hvad er retfærdig befrielseskamp?
Vigtigt at definere terroren
Siden terrorattentaterne mod World Trade Center er spørgsmålet blevet glødende aktuelt. Nok er alle enige om at fordømme aktionerne som terror, men når Vesten vil stramme lovgivningen og skærpe kampen over for terroristerne, så kommer problemerne. Om det siger seniorforsker Bjørn Møller fra Center for Freds- og Konfliktforskning:
- Der mangler åbenlyst en autoritativ definition på, hvad terror egentlig er. Men det har vist sig at være uhyre vanskeligt for de store internationale organisationer at finde frem til, hvem det er, fordi det, der står som værende terrorister hos den ene part i en konflikt, betegnes som frihedskamp af den anden. Det vil jo oftest være sådan, at det altid er fjendernes gerninger, der betegnes som terrorisme, forklarer han.
Nye definitioner på vej
I øjeblikket barsler man med definitioner eller ændringer af eksisterende forklaringer på, hvad terror er for en størrelse. Angrebet på USA har med ét forandret Vestens opfattelse af terror. Nu er alt tilsyneladende muligt.
- Problemet med EU's definition er eksempelvis, at de har opstillet en liste over terrorhandlinger. En sådan opgørelse over hvilke handlinger, som betegnes som terrorattentater, har vist sig at være nytteløs, fordi terrorister altid vil være på forkant med udviklingen. Ingen i verden havde forestillet sig at to passagerfly ville blive fløjet ind i World Trade Center, før det skete, forklarer forskeren, der understreger, at en terrorhandling er rettet mod civilbefolkningen.
Ifølge Bjørn Møller kan den terror som man så mod USA placeres et sted mellem den organiserede kriminalitet og guerillakrigen. Midlerne hentes fra de kriminelles lærebøger, mens målet minder mere om guerillakrigernes. Modsat guerillakrigerne er den nye terror ikke motiveret politisk. Det handler om religion, mener han.
- Terrorisme kan deles op i to kategorier; den politiske terrorisme, hvor en gruppe ønsker at gøre opmærksom på et særligt område. Her er PLO's flykapringer et godt eksempel. Det andet er den religiøse terrorisme, som terrorangrebet på USA tilsyneladende var et eksempel på, siger han. |
Til toppen 
Du er her: Forside / Baggrund 
Svært at definere terror i dag
