- Fed koncert, hva'?
- Ja, hvem er du?
- Jeg hedder Henrik og kommer fra Aalborg. Hvem er du?
- Jeg er road manager. Hvor tager man hen efter koncerten? Jeg kender ikke København.
Nogenlunde sådan lyder det, da en 20-årig mand ved navn Henrik Milling indleder en samtale med en ung amerikansk mand under koncerten med hiphopperne Public Enemy i K.B. Hallen den 17. oktober 1988.
Nordjyden vil bare smalltalke og har ingen anelse om, at det bliver startskuddet til det, han knap 30 år senere selv beskriver som:
- En fuldstændig vild drømmerejse. Sådan en drengedrøm, som jeg ikke rigtig turde tro på. Jeg fik den tur, som Gasolin formentlig havde håbet på, at de ville få, griner 50-årige Henrik Milling.
Hvis du har hørt anden sæson af podcast-serien 'Den nye stil', så kender du til historier om unge danskere med stor succes på den amerikanske hiphop-scene i de sene 80'ere og tidlige 90'ere. Soulshock, Cutfather og Madness 4 Real blandt andre.
Det her er historien om en af de andre. Doctor Jam.
Manden bag hedder Henrik Milling, kommer fra den lille Aalborg-bydel Gug og har ifølge Wikipedia solgt mere end ti millioner plader.
Det er en sandhed med modifikationer, som vi vender tilbage til.
Nøglehullet
For hvem er denne Doctor Jam egentlig?
- Jeg rendte rundt som en glad knægt på Solhøjsvej i Gug og hørte meget Kim Schumacher på radioen. Jeg gik i klasse med Carsten Schack, og vi syntes begge, at det musik, der kom fra USA på det tidspunkt, var vildt spændende, siger Henrik Milling.
Henrik Milling har peget på de fire numre, som han er mest stolt af at have produceret. Det første, der er 'Mayday on the Frontline' med MC Ren, kan du høre herunder. De tre andre kommer længere nede i teksten.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5b7d28d76187a41798e436d9
Vi er i starten af 1980'erne. Inden Doctor Jam bliver født, og inden klassekammeraten Carsten Højer Schack bliver kendt som Soulshock.
De har ikke blot hjemstavnen Gug som fællesnævner. De elsker begge den hårde rap fra gaderne i New York og Los Angeles, men der er langt fra Gug til USA, og der er intet internet, så den legendariske og nyskabende P3-vært Kim Schumacher bliver vigtig for de unge nordjyder.
- Det var et nøglehul ud fra den danske musikverden, der mest bestod af Sanne, Anne og Lis og alt det andet kedelige, som ikke interesserede mig. Lasse og Mathilde blev spillet rigtig meget på P3, fortæller Henrik Milling.
Der bliver mest spillet dansk på P3, og den danske musikscene byder på det her tidspunkt blandt andet på den danske folk-duo Lasse & Mathilde, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Kim Larsen, Gnags og så videre. Og så videre. Men sjældent nye toner fra udlandet. Og yderst sjældent tunge beats, bandeord og rim fra USA.
- Det er en periode, hvor man skal være rigtig, rigtig heldig, hvis P3 spiller den nye med Duran Duran. Det er næsten som at vinde i lotto. Det er virkelig svært at komme til at høre popmusik, og det er umuligt at komme til at høre noget fra ghettoen i starten og midten af 80'erne, siger Henrik Milling.
Sorte mænd med attitude
Så han og Carsten Højer Schack skal kæmpe for at finde viden om hiphop-miljøet i USA. Og det gør de.
De søger med lys og lygte efter blade, magasiner og radioprogrammer, der kan oplyse dem, og de henter blandt andet viden fra medier i England og USA, men også fra den rap, der kommer fra skæringerne på de nordjyske ungdomsværelser.
- Det er så heldigt, at rapperne siger noget om, hvad der rent faktisk sker i deres liv. Det kunne vi så kæde sammen med det, vi læste og hørte om, at der skete. Og der var også en masse rygter om, hvad der rørte sig, siger Henrik Milling.
Lyt til nummeret 'The Real Deal' med Lifers Group herunder, mens du læsere videre:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5b7d28d7a11f9f0c581d0dfc
Specielt én gruppe får Doctor Jams opmærksomhed. Det er N.W.A. – eller Niggaz Wit Attitudes – der med deres gangsta-rap og old-school-hip-hop forsøger at gøre USA og resten af verden opmærksom på racisme-problemerne. Og fortæller historier om billige kvinder, dyre biler, hurtige stoffer og drab i ghettoen.
Særligt manden, der primært sidder og styrer knapperne fra producerstolen i N.W.A., fanger Henrik Millings opmærksomhed.
- Jeg gik og hørte på, hvad ham der Dr. Dre gik og lavede. Han var meget bedre end alle andre. Der var også avancerede akkorder og baslinjer, hvor man bare tænkte: 'Wauw'! Det kunne de andre ikke finde ud af, siger Henrik Milling.
- Det blev ret hurtigt Dr. Dre, der blev mit pejlemærke.
Håbløs rapper
Det er ganske naturligt, at Henrik Milling finder sit forbillede i en, der kan skrue et godt nummer sammen.
For han har ikke det store held med at bevæge sig ind bag pladespillerne eller mikrofonen for at scratche eller fyre et rim af.
- Jeg kunne ingenting. Jeg har engang prøvet at rappe med en mikrofon, men det var noget rod. Mit talent er til at overskue. Det kan jeg lige så godt indrømme. Men jeg havde teknisk snilde og er god til at blive ved, indtil tingene fungerer. Jeg kan virkelig grave mig ned i nogle ting og er klar til at stå tidligt op og gå sent i seng for at få det til at fungere, siger Henrik Milling.
- Jeg har altid været interesseret i musik, og jeg kunne godt finde ud af at bygge numre op. Jeg kendte forskellen på dur og mol, og jeg vidste også, hvad en bas kunne. Det gav mig lidt kant, så jeg købte mig en sampler, og så gik det derudad.
Lyt til Nummeret 'My Skin is My Sin' af Ice Cube, som Milling har været med til at producere, herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5b7d28d76187a41798e436da
I midten af 80'erne er rap-numre oftest bygget op af brudstykker fra alle mulige andre numre. En slags samplet collage, som Henrik Milling kalder det. Og det er Doctor Jam god til. At sample alle mulige mærkelige ting sammen til et nyt nummer.
Inspirationen kommer ofte fra Dr. Dre, men også fra flere af de andre store amerikanske grupper, når de kommer til den danske hovedstad.
- Vi tog meget til København og hørte koncerter, og det var meget nemt at falde i snak med de der hiphop-folk, der havde med det hele at gøre. De var helt vilde med at tale med nogle fra det der Europa, husker Henrik Milling.
Kontakten til USA
Og så kommer vi tilbage til den unge amerikanske mand i K.B. Hallen den 17. oktober 1988. For han er grunden til, at det overhovedet er interessant at fortælle om Doctor Jam i dag.
Manden, som Henrik Milling falder i snak med, er David Klein. På det tidspunkt er han 24 år, road manager for Public Enemy og en del af det New York-baserede Def Jam Recordings. Pladeselskabet har udover Public Enemy kontrakt med hiphop-pionerer som LL Cool J og Beastie Boys.
Og David Klein er heldigvis også ret vild med at tale med en fra 'det der Europa'.
- Han fandt ud af, at det var lige en tand vildere at tale med de der unge fyre fra Danmark, end det var at tale med andre rundt om i Europa. Vi var også fuldkommen sindssyge. Vi var ikke bare interesseret i det her. Vi vidste, hvad der foregik på gaderne i Bronx. Vi læste alt, og vi sugede al viden til os, siger Henrik Milling.
- Det var nemt at tale med de der amerikanere, og de undrede sig over, hvor fanden vi vidste alt det fra. Vi kunne springe al indledende snak over. Vi kunne kommunikere med det samme.
Snakken flyder faktisk så godt, at den ihærdige musiknørd fra Gug får overtalt David Klein til at medvirke i det radioprogram, som han er med til at lave for Aalborg Nærradio (ANR).
- David Klein bliver faktisk fast deltager i vores lille program 'Futureshock', hvor han kommer med en reportage fra gaden i New York. Han fortæller os, hvad der sker i hiphop-miljøet. Det er sgu da ret fedt, hva'?, siger Henrik Milling.
Gangstere og Grammy
Det bliver til mere end bare snak over Atlanten.
Kontakten bliver så lun, at David Klein inviterer Henrik Milling til USA. Sammen med en dansk mand ved navn Carsten Willer, der i den periode skaber et stort netværk i det amerikanske hiphop- og producermiljø, tager den unge nordjyde til Los Angeles, hvor David Klein er startet hos et andet pladeselskab.
De to danskere skal producere et nyt gangsta-rap-projekt. Med rigtige gangstere. Henrik Milling og Carsten Willer bliver sendt direkte i fængsel for at lave en plade med en gruppe hårdkogte kriminelle.
Det utraditionelle pladeprojekt skaber stor opmærksomhed i USA. Milling og Willer bliver nominerede til en Grammy og er med i et tv-show med flere millioner seere.
Doctor Jam har skabt sig et navn i USA.
En bil som et rumskib
De helt store navne i hiphop-miljøet har fået øjnene op for Doctor Jams talent for at skrue et godt beat sammen.
Heriblandt frontmanden i N.W.A.
Altså den gruppe, som Henrik Willing har voldhørt hjemme på drengeværelset i Gug og senere på klubværelset i den københavnske sydhavn. N.W.A. er gruppen, der med albummet 'Straight Outta Compton' og nummeret 'Fuck tha Police' på det tidspunkt sætter nye standarder for, hvor langt man kan tage protestsange.
Frontmanden hedder Eric Wright, eller Eazy-E, og Henrik Milling skal mødes med ham på sin blot anden tur til USA.
Lyt til nummeret 'Mad Scientist' af MC Ren herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5b7d28d76187a41798e436d8
- Jeg kan huske, at han kommer kørende i sin hvide BMW 850i med nummerpladen 'EW1' (Eric Wright 1., red.). Den bil var simpelthen et rumskib dengang. Vi havde fået brændt vores beats ned på en compact disc, hvilket var et mareridt at få gjort på det tidspunkt. Så røg vi ned i Eazy-E’s BMW for at høre de beats, og der var altså god stemning, skal jeg hilse og sige, siger Henrik Milling knap 30 år efter mødet med Eazy-E.
Dagen efter er Henrik Milling og Carsten Willer, der er Doctor Jams faste makker på det tidspunkt, ude på N.W.A.’s pladeselskab, og tre dage senere er de i studiet for at lave tracks med Donovan Smith, som er en fast del af N.W.A.’s producer-crew på det tidspunkt.
- Jeg havde en meget tidlig laptop med, og han havde aldrig set noget lignende. Han regnede os for at være rumvæsener, siger Henrik Milling.
Fra Dre til Jam
Doctor Jam imponerer med sin viden og tekniske snilde og pludselig står han i det maskinrum, hvorfra en del af soundtracket til hans ungdom og musikalske inspiration kommer fra.
- Det var sindssygt for mig, for nu stod et fuldgyldigt medlem af N.W.A. og rappede på et af de numre, som jeg havde lavet på mit klubværelse i Sydhavnen, siger Henrik Milling.
- Der begyndte folk at tabe ører, næse og mund, og de troede simpelthen ikke på mig, når jeg kom hjem og fortalte, at jeg lavede musik med Eazy-E.
Samarbejdet med gangsta-rapperne fra N.W.A. kommer til at vare flere år. Dr. Dre er på vej ud af gruppen, der stadig har kontraktlige forpligtelser til at levere musik. Så den Dre-inspirerede Doctor Jam ankommer på et godt tidspunkt.
Ice Cube, MC Ren og Eazy-E skal bruge en producer med det samme, og det bliver ofte Doctor Jam, de ringer til.
'Smarte bananer'
Den unge mand fra Gug tager altså over efter en af sine største helte, Dr. Dre. Han kommer til at producere for nogle af verdens største rappere på det tidspunkt. Og den måske allerstørste, Ice Cube, der stadig turnerer verden tynd med 'Ghetto Bird' og andre klassikere fra gangsta-rappen.
Doctor Jam producerer også for superstjernen Vanessa Williams. Med andre ord; Doctor Jam bliver et hot shot i den amerikanske producerverden. Ligesom klassekammeraten fra Gug, Carsten 'Soulshock' Højer Schack, Mich Hedin 'Cutfather' Hansen og det danske producerkollektiv Madness 4 Real bliver det.
Men Henrik Milling vil noget andet. Han bryder sig ikke om miljøet i Los Angeles.
- Det er enormt overfladisk og enormt tomt. Vi kaldte altid de der smarte amerikanere for 'bananer', 'smarte bananer'. Jeg var jo bare fra Aalborg og havde ikke brug for at være smart, siger Henrik Milling.
- Jeg hørte ikke rigtig til. Jeg vil nødig bruge ordet 'fedteri', men det handlede meget om at være gode venner med de rigtige og følge nogle normer. Du skal passe i en bestemt kasse, for eksempel 'rap', og du skal blive i den kasse. Du må ikke bryde ud af den kasse. Men samtidig laver de triphop hjemme i Europa, hvor alt er blandet sammen, og det er virkelig spændende.
Ti millioner?
Musiknørden trækker stikket på en producerkarriere, der ifølge Wikipedia altså har resulteret i ti millioner solgte albums for Doctor Jam.
- Det er rigtigt, og det er forkert. Hvis man tager alle de plader, som mine numre har været med på, så skal det nok komme op i ti millioner og formentlig mere, siger Henrik Milling.
- Men så er det jo sådan noget med, at jeg har et enkelt nummer med på et album, fire numre med på en ep og et enkelt nummer med på en b-side. Man kan lægge alt det sammen, så det ser helt vildt ud, men det er jo noget andet end en kunstner, der i eget navn sælger ti millioner eksemplarer. De to ting kan aldrig sammenlignes, men det ser godt ud på Wikipedia.
Henrik Milling kommer til at bruge cirka fem år af sit liv i USA, fra 1989 til 1994. De første år med mange rejser over Atlanten og de sidste par år med fast bopæl i Los Angeles.
Han vender hjem til Danmark med cirka en million kroner på bankkontoen og en række oplevelser, som er kun de færreste forundt.
Har plantet et flag på månen
Kort efter sin hjemkomst bliver Henrik Milling vært på P3 og får mulighed for fortælle anekdoter fra møderne med mange af de musikere, han spiller i radioen.
Men han bliver også afkrævet en forklaring. Både fra kollegaer i DR og lyttere.
For hvordan i alverden kan man droppe sådan en karriere i USA til fordel for at blive radiovært?
- Folk var ved at falde ned af stolene, når jeg fortalte om mit liv i USA, og jeg måtte cirka 30 gange om dagen forklare, at det derovre ikke var noget for mig, og at jeg ikke skal være r&b-producer resten af mit liv, siger Henrik Milling.
- Jeg fik lov til at lave alt det, jeg havde lyst til. Og mere til. Jeg fik endda en lille skilling med hjem. Jeg fik hele opturen og ingen nedtur.
- Prøv lige at forestille dig, at jeg, en lille glad dreng fra Gug, har siddet og sagt til Ice Cube, at han måske lige skulle bytte rundt på første og andet vers for at gøre nummeret bedre. Og han har givet mig ret. Jeg har haft et samarbejde med Ice Cube, hvor han faktisk lyttede til mig, for han er også bare en musiknørd, heldigvis. Det er også derfor, han er så god.
Henrik Milling ser tilbage på årene i USA som en drengedrøm, der gik i opfyldelse, men som ikke skal genoptages.
- Jeg fik lov til at plante et flag på månen, og der er jo også mange astronauter, der har sagt, at de ikke skal op i rummet igen, siger Henrik Milling.