Voldsomt. Dramatisk. Vigtigt. Sexistisk. Pinligt.
Sådan lød nogle af reaktionerne, da spillestedet Forbrændingen i Albertslund sidste år offentliggjorde, at de udelukkende ville booke musiknavne med kvinder i centrum i hele 2019.
Udmeldingen fik nemlig en alt andet end stille og rolig modtagelse. Debatten rasede på sociale medier og resulterede i deciderede dødstrusler mod folkene bag Forbrændingen.
Både musikbranchen, publikum og sågar visse politikere fik givet deres besyv med i medierne, og Kulturministeriet blev involveret for at give dispensation fra ligestillingsloven.
For var det sexistisk at udelukke mænd fra programmet i et år – eller et vigtigt initiativ for at ændre på ubalancen i kønsfordelingen i dansk musik og på landets scener?
Hos Forbrændingen mener man stadig det sidste. Og at kaste sig ud i sådan et tiltag har ikke mindst været en øvelse for dem selv, siger Niels Christian Geil, som er souschef på Forbrændingen.
De sidder nemlig to mænd sammen på spillestedets kontor. Og det skal koncertprogrammet ikke længere afspejle.
- Man har jo en tendens til at kigge efter noget, der ligner en selv. At blive bevidst om det er meget vigtigt, uanset om man arbejder med koncertbooking, eller hvad som helst andet, mener han.
Lyt til 'Talk' med Ida Red, som var et af navnene på Forbrændingens plakat i 2019:
Har ikke haft udsolgt
Men én ting er at ville gøre en god gerning i ligestillingens og diversitetens navn. Noget andet er at føre det ud i praksis, når man skal sælge billetter og have et spillested til at køre rundt.
Så hvordan er det egentlig gået?
Spørger man Niels Christian Geil, har det hverken været Forbrændingens værste eller bedste år, når det kommer til billetsalg. Det er nemlig generelt en udfordring at tiltrække uanede mængder af mennesker til koncerter i forstaden.
- Vi er ikke et spillested, der traditionelt set sælger vildt mange billetter. Så derfor boner det rigtigt hårdt ud, når vi har udsolgte koncerter med for eksempel Suspekt, der kommer på besøg i deres hjemby, eller Annika Aakjær, som vi har på programmet næste år. Men den slags koncerter har vi desværre ikke rigtig haft nogen af i 2019, siger han.
- Hvis vi tager de udsolgte koncerter ud af ligningen, som vi har haft de seneste to år, og sammenligner med for eksempel 2016, så passer billetsalget nok meget godt. Det handler også om, hvilke artister vi får tilbudt, og det varierer meget. Det spiller ind, om ens drømmebookinger er på turné, om det passer i kalenderen, og om de spiller i nærheden i samme periode. Så vi har manglet nogle af de dér store baskere.
Han erkender, at årets program har indeholdt flere upcoming navne, end det plejer at gøre. Og ifølge ham har det skyldtes, at nogle af de kunstnere, de godt kunne have tænkt sig at få på programmet, ikke stod til rådighed eller ikke har været aktuelle i perioden. Og det har fået Forbrændingen til at tage nogle sats og udforsket nogle talenter, som ellers ikke har fået så meget plads.
Rapperen Annelise optrådte på Forbrændingen sammen med det kvindelige rapkollektiv Her er vi i november. Lyt til hendes single 'Tromm Banke' her:
Men ser man bort fra det, mener Niels Christian Geil ikke, at det har været svært at finde nok kvindelige musikere til at udfylde programmet – selvom et lignende tiltag nok ikke kommer til at ske hos spillestedet igen.
- Det er helt klart vores opfattelse, at man kunne fortsætte længe endnu. Der er mange artister, vi ikke har booket i 2019, og nogle af dem kommer på programmet allerede næste år, siger han og fortsætter:
- Der er så mange mangfoldighedsproblematikker at tage fat i. Vi valgte at tage fat i det kønsspecifikke, men jeg tror, det ville række for vidt at lave sådan et projekt på samme måde igen. Men mangfoldighed bliver i hvert fald fremover et kodeord for Forbrændingen.
Har modtaget dødstrusler
Udover at blive bedre til at tænke diversitet ind i deres måde at sammensætte et musikprogram på, har de på det lille kontor i Albertslund også lært en helt anden lektie.
De var nemlig godt klar over, at mange har stærke holdninger til debatten om køn - men måske ikke præcis hvor stærke. Og heller ikke, hvilke konsekvenser det kunne få for dem.
- Hvis noget er spændende nok, behøver man ikke skarpskære kommunikationen. Vi er vant til at kæmpe rigtig hårdt for medieomtale, så derfor var det meget overraskende, at det blev taget imod, som det gjorde. At det kunne resultere i dødstrusler, dét havde vi ikke set komme, fortæller Niels Christian Geil og tilføjer, at det har været en voldsom oplevelse, men at tiltaget heldigvis også har affødt en masse positive reaktioner.
Men vigtigst af alt har det fået skubbet debatten ud til folk, som ikke var en del af den tidligere, mener han.
Overdrivelse fremmer forståelsen
Noget af kritikken af Forbrændingens initiativ gik på, at kvinderne nu ville blive booket på baggrund af deres køn.
Og ifølge Niels Christian Geil har spillestedet da også modtaget lige så forskellige reaktioner fra kunstnerne som fra publikum. De har både været for, imod og ligeglade. Og det har også resulteret i afslag fra kunstnere, som ikke ville associeres med tiltaget.
En af dem, der stod på plakaten hos Forbrændingen i 2019, er Rebecca Lou, som blandt andet også spillede på Roskilde Festival i sommer. Og for hende krævede det ikke meget tænketid at takke ja til spillestedets tilbud.
Lyt til 'Nightstar' med Rebecca Lou, mens du læser videre:
- Jeg havde hørt om det i medierne, og jeg kan huske, jeg tænkte: "Fuck, hvor fedt", fordi nogen endelig stikker snuden frem og sparker til en debat med helt konkrete tiltag og mere action og mindre snak, siger hun.
- Vi snakker meget om det i musikbranchen, men vi gør ikke altid så meget ved det. Hvis Forbrændingen altid skulle være et spillested, der kun bookede kvinder, ville det ikke være ok. Men overdrivelse fremmer forståelsen, og de har pustet ild til en debat, som vi alle sammen skal tage del i.
Rebecca Lou og hendes band oplevede dog problemer med at få supportnavne til at bide på krogen på grund af Forbrændingens tiltag.
- Nogle sagde nej, fordi de ikke ville bookes på grund af deres køn. Og det synspunkt forstår jeg godt. Men for mig handler det mere om at tage del i en fælles kamp. Jeg tror på, at hvis man bruger sin stemme, så baner det vej for andre, siger Rebecca Lou og tilføjer:
- Jeg synes, jeg har set flere kvindelige musikere det seneste år, end jeg har gjort de seneste ti år.