- Rockmusikken har været god til at skabe et rum, hvor jeg har kunnet være vred og fandenivoldsk.
Sådan siger sangerinden Rebecca Lou om sin kærlighed til rock, da vi møder hende i det nordvestlige København.
Den 32-årige rockmusiker er forsanger i bandet af samme navn, der i 2019 har turneret Europa rundt, udgivet debutalbummet 'Bleed' og givet koncert på Roskilde Festival.
I dag er de to andre bandmedlemmer blevet hjemme, men det gør ikke noget, for Rebecca Lou er bandets omdrejningspunkt.
Sortklædt og med matchende hårfarve fortæller hun os historien om, hvordan rockmusikken har hjulpet hende til at finde sin egen identitet.
- Jeg elsker al slags musik, især popmusik. Men jeg har altid følt, at der i rockmusikken er en form for intens energi. Der var plads til min vrede og de svære følelser, da jeg var yngre. Her kunne jeg forsvinde ind i en anden verden, fortæller hun.
Lyt til 'Sugar, Sugar, Sugar!', mens du læser videre:
Anderledes end de andre
Rebecca Lous trang til at forsvinde ind i en anden verden skal netop findes i hendes barndom.
I folkeskolen kunne hun ikke koncentrere sig, lavede ikke lektier og dukkede ikke op til timerne. Hun havde med egne ord ild i røven og var også anderledes end de andre.
- Jeg ville gerne være mere ligesom alle de andre børn og ikke skille mig for meget ud. Men det gjorde jeg. Jeg følte ikke, at jeg passede ind. Jeg stak ud i min måde at være på. Det var sgu ret ensomt nogle gange, siger hun.
Rebecca Lou var ikke kun skoletræt, hun kunne heller ikke genkende sig selv i de andre piger, og derfor strejfede tanken hende, at hun måske var mere dreng end pige. Hun gik i skatertøj, og hendes hår var altid farvet i mærkelige farver. Hun prøvede bare at være sig selv, men det kunne de andre i folkeskolen ikke acceptere.
- Jeg var nok bare ret naiv, og det bed mig i røven. Det endte med, at jeg blev mobbet sygt meget. Mobning fucker med ens selvbillede, fordi du selv er i gang med at skabe det, når du er ung. Hvis nogle bliver ved med at fortælle dig, at du er underlig eller tyk, så begynder du lidt at tro på det. Jeg følte mig nærmest hjernevasket til ikke at føle mig god nok.
Følelsen af at være anderledes og ikke passe ind fik Rebecca Lou til at søge efter et sted, hvor hun kunne være sig selv. Det sted fandt hun først og fremmest i et lille punkerfællesskab på Lolland-Falster.
- Jeg begyndte at dyrke rockmusik, da jeg var 15-16 år. I rockmusikken var der et safe space for mig. Her passede min energi og maskulinitet bedre ind. Vi gik rundt og var lidt udskud sammen, og så begyndte jeg at tage ind til Ungdomshuset i København i weekenden, hvor der var en masse rock, fortæller hun.
Hør Rebecca Lous 'No Surrender' her:
En mandsdomineret branche
Selvom Rebecca Lou er havnet i en mandsdomeret branche, så spiller hendes køn ikke en særlig stor rolle. Hun kan identificere sig med både det maskuline og det feminine.
- Køn er en flydende og dynamisk ting, og der findes ikke nødvendigvis et enten eller. Jeg føler mig stadig på grænsen mellem at være dreng og pige, men jeg har ikke brug for at definere mig selv, fortæller hun og tilføjer:
- Jeg brugte lang tid på at være alle mulige forskellige Rebecca'er indtil jeg fandt ud af, at den Rebecca, jeg startede med at være, var god nok. Det gik op for mig, at det ikke var den store gåde. Jeg kendte allerede svaret.
Men selvom Rebecca Lou altså har fundet et frirum i rockens verden, så har det alligevel ikke altid været uden besvær at være en kvindelig frontsanger i branchen.
- Jeg har følt, at jeg har skullet bevise meget mere end de andre. Jeg oplever mange dudes i rockbands, der ikke altid er supergode, men så smider de trøjen, og så bliver det sådan lidt pikket og rock'n'roll på den måde. Det er meget sådan et standard rockbillede. Der er en fordom om, at kvinder ikke kan spille rock, eller at det bliver for feminint.
Er det blevet en mission for dig at bekæmpe det billede?
- Nej, jeg føler, at jeg er kommet mig ret meget over det. For flere år tilbage gik det mig på, men nu er jeg ret ligeglad. Hvis du siger noget om mig, mit køn eller min musik, så får du bare en verbal flad, fortæller hun og griner.
Et vildt år
Og noget tyder på, at de verbale flade har virket for Rebecca Lou, for 2019 har været et vildt år for hende og bandet.
Efter deres albumudgivelse har de givet koncerter i Tyskland, Østrig, Schweiz og Danmark, hvor de for første gang spillede på Roskilde Festival.
Det var en helt særlig oplevelse, fortæller hun.
- Jeg græd, da jeg fik at vide, at vi skulle spille på Roskilde Festival. Da jeg fik kontrakten, kunne jeg slet ikke læse, hvad der stod, fordi jeg havde tårer i øjnene. Det har altid været en kæmpedrøm. Det her år har fået folk til at blive mere nysgerrige på os, og det var det, vi håbede på. Det vigtigste har bare været at gøre vores bedste.
Lyt til 'Not 4 U' her:
Efteråret står på endnu en turné, og det succesfulde år har givet Rebecca Lou endnu mere blod på tanden. Det får drømmene til at række længere ud end Danmark og Roskilde Festival.
- Vi arbejder bare superhårdt, men vores ambitioner er nok helt klart større end lille Danmark. Vi er langsomt ved at smage lidt på England, men en kæmpe drøm for mig vil helt klart være at turnere i USA.