Sluk tørsten i solen: Lav dine egne læskende sommerdrikke

Mynte, hindbær, grape og gulerod. Få opskrifterne på forfriskende sommerdrikke her.

Fire lækre juices og smoothies med masser af frugt, bær og grøntsager.

Ananas, hindbær, banan og citrusfrugter. Ikke meget kan få sommerstemningen frem som friske frugter og bær.

De er lækre i sig selv, men er endnu bedre i en blendet udgave, som kan nydes i den danske forårssol.

Det tager ingen tid at lave dine egne lækre smoothies og juices. Alt, du skal bruge, er et skærebræt, en kniv og en blender – og så er du ikke mange minutter fra at kunne nyde en frisk sommerdrik.

Smoothie uden mælk eller juice uden juicemaskine

Ofte bruges der mælk, yoghurt eller andre mælkeprodukter i en smoothie, men det kan sagtens lade sig gøre at lave en lækker, cremet smoothie alligevel.

Her har vi lavet to smoothies på henholdsvis vand og juice og så en masse frugt. Særligt bananen er med til at give smoothien en cremet konsistens.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/spinat-smoothie-med-ananas-og-banan

https://www.dr.dk/mad/opskrift/hindbaer-drik-med-appelsin-og-banan

Desuden behøver du slet ikke en juicemaskine for at lave en lækker sommerjuice. En god blender kan klare meget, og så kan du altid sigte juicen, hvis du ikke er til frugtkød.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/mynte-juice-med-lime-og-ingefaer

https://www.dr.dk/mad/opskrift/juice-med-grape-gulerod-og-aeble