Ifølge en ny analyse fra Akademikerbladet og Foreningen for Elite- og Magtstudier er Rikke Øxner ikke bare direktør for Aarhus Festuge, men også den mest magtfulde person i dansk kulturliv. Ifølge hende selv, kan det ikke rigtig passe.
I dagens udgave af Virkelig spørger Maya Tekeli, hvordan netværk og strategi spiller en rolle i kulturlivet, men også, hvorfor det ligger os fjernt at indrømme, at vi har magt.
Medvirkende: Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge og Christoph Ellersgaard, magtforsker og lektor v.CBS.
Vært: Maja Tekeli.
Producer og tilrettelægger: Oliver Breum.
Redaktør: Lasse Lauridsen.
Virkelig
Der er lige så meget magt i kunst og kultur, som der er i penge og politik. Alligevel bliver kulturpersoner sjældent konfronteret med den magt, kulturen har over vores tanker, vores handlinger og den måde, vi opfatter verden på. I programmet Virkelig undersøger Maya Tekeli kulturens påvirkning af vores liv og undrer sig over, hvordan kunstnere, magthavere, meningsdannere og kulturpersonligheder i virkeligheden forvalter deres magt og indflydelse.