Ligesom flere andre debutanter for tiden interesserer Ingrid Nymo sig for sorg og den afbrudte relation til den afdøde mor eller far. I Ingrid Nymos tilfælde var det hendes fars død, der satte gang i trangen til at skrive en længere sammenhængende fortælling. Diana Bach er fulgt med Ingrid Nymo til barndommens landskab i Thy, som også danner ramme for en del af hendes debutroman Kloster.
Vært: Diana Bach.
Om serien
Nye skrivende
Kultur6 episoderP1
I serien 'Nye skrivende' kan du møde en række danske forfattertalenter. De fortæller, hvordan tidens strømninger og deres generations samfundsudfordringer har fundet vej ind i deres romaner. Serien præsenterer nogle af de nye stemmer i litteraturen og er et supplement til mødet med de etablerede danske forfattere i serien DR Romanprisen.