Kamilla Hega Holst er den sjette og sidste kandidat til DR Romanprisen 2018. I denne episode fortæller hun om sin roman Rud, der skildrer et dramatisk døgn i en families liv. Kaisa er mor til børnene Mira og Malte. Hun er skilt fra faderen Simon, og det er ham, der har fået retten til børnene. Mens Kaisa undtagelsesvist passer børnene i et øde sommerhusområde i Nordsjælland, bliver Malte væk. Sammen med Simon går Kaisa i gang med at følge de spor, som Malte har lagt ud til dem. Undervejs får vi historien om familiens destruktive mekanismer. Vært: Diana Bach.
Indhold
- TitelTid
DR Romanprisen
Fra lørdag d. 14. december kan du møde de seks nominerede forfattere her i DR LYD:
Terapi og heling efter en traumatisk hændelse, grooming af en purung kvinde, nye måder at danne familie og få mening i tilværelsen, vold og arvestrid i en familie, ungt moderskab uden forbilleder, og forberedelser til et nyt Big Bang. Emnerne spænder bredt i de seks romaner, der er nomineret til DR Romanprisen 2025. Nu tager læserne fat. De møder i læseklubber på landets biblioteker, og diskuterer romanerne, før de stemmer sig frem til årets bedste læseoplevelse. D. 14. juni 2025 præsenteres vinderen. Her i DR LYD kan du høre de seks nominerede forfattere sætte ord på, hvem deres hovedpersoner er, og hvad der sætter fortællingen i gang. Forfatterne er: Naja Marie Aidt, Ulrikka S. Gernes, Ingrid Nymo, Jonas Eriksson, Liv Duvå og Merete Pryds Helle. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.