Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning

De kontroversielle

Kultur5 episoderP1

Der er noget fascinerende ved mennesker, der vækker anstød og bringer andre folks pis i kog. Det er nemlig de omstridte debattører, kunstnere, forskere osv. der bringer ild og ilt til debatten. Igennem 35 har Klaus Rothstein ofte deltaget i den offentlige debat, og mens han selv har opført sig pænt (det meste af tiden, i hvert fald), har han med interesse fulgt de kompromisløst kontroversielle. Nu møder han fem mennesker, der på hver deres måde har hældt benzin på bålet og fået offentligheden op i det røde felt: Marianne Stidsen, Ditlev Tamm, Madame Nielsen, Kåre Bluitgen og Jim Lyngvild. Hvad bidrager den kontroversielle person med i den store samfundssamtale? Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af de kontroversielle gæster?

Vært: Klaus Rothstein

5 episoder
  1. 23. jun 202055 min.

    Hun har sammenlignet MeToo-aktivister med terrorister og kaldt den identitetspolitiske bølge i Sverige for et terrorvælde i stil med det, der fik hovederne til at rulle i kølvandet på den Franske Revolution. Litteraten Marianne Stidsens kritik af MeToo-bevægelsen har splittet kulturinstitutionen Det Danske Akademi, ligesom hun har kritiseret sin arbejdsplads, Københavns Universitet, da det ville indføre et nyt kodeks for at bekæmpe krænkende adfærd. Klaus Rothstein inviterer hende i studiet til en samtale om, hvad den kontroversielle stemme bidrager med i den store samfundssamtale. Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af den kontroversielle Marianne Stidsen?

    Vært: Klaus Rothstein.

  2. 23. jun 202055 min.

    Jim Lyngvild er hér, dér og alle vegne. Men det er alle ikke lige begejstret for. Der var dem, der helst havde set ham forment adgang til Nationalmuseet, da museet bad ham give sit bud på, hvordan vikingerne så ud. Han var heller ikke velkommen som vært til Priden, efter han om sine tatoveringer udtalte:" Altså, dem der piver er små bøssekarle." Lige meget hjalp det, at han i samme interview forklarede, at han var ved at kaste op af smerte, da han var under nålen. Den pæne Klaus Rothstein har den ustyrlige designer Jim Lyngvild i studiet til en personlig samtale, hvor to verdener støder sammen. Hvordan gør man en god figur som kontroversiel, hvad driver den kontroversielle, og hvad kan man egentlig tillade sig at sige om andre mennesker?

    Vært: Klaus Rothstein.

  3. 23. jun 202054 min.

    Ditlev Tamm har gentagne gange lagt sig ud med De Konservative, og nåede kun kortvarigt at have partibog, selvom han anser sig selv for at være konservativ. Han har også udvist forståelse for brugen af tortur, ja ikke engang noget så tørt som en doktordisputats kunne han skrive, uden det gav ballade. Professoren i retshistorie konfronterede os nemlig med skyggesiderne af både vores stolte modstandsbevægelse, og det efterfølgende retsopgør. Klaus Rothstein taler med Ditlev Tamm om, hvad den kontroversielle stemme bidrager med i den store samfundssamtale. Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Ja, har den konventionelle Klaus Rothstein ligefrem en pligt til at træde frem som en mere kontroversiel stemme?

    Vært: Klaus Rothstein.

  4. 23. jun 202055 min.

    Claus Jensen, Claus Beck-Jensen, Das Beckwerk. Kontroversiel kunstner har mange navne, og for tiden er det Madame Nielsen. Kunstneren har begravet sig selv, levet som hjemløs, og i 2018 satte forestillingen Black Madonna ild til debatten. Stykket hed i første omgang White Nigger/Black Madonna, og der indgår både såkaldt 'blackfacing' og folkemord med sorte som gerningsmænd i forestillingen. Var det en overlagt provokation? Vidste Madame Nielsen, hvad hun udløste, da hun malede sig sort i hovedet? Det, og meget andet, spørger Klaus Rothstein om i denne episode af De Kontroversielle, som også handler om, hvad den kontroversielle kunstner bidrager med i den store samfundssamtale, og om det er et mål i sig selv at træde over stregen som kunstner? Ja, skal den pæne Klaus Rothstein måske selv blive bedre til at træde over stregen?

    Vært: Klaus Rothstein.

  5. 23. jun 202055 min.

    Da Kåre Bluitgen ikke kunne finde nogen tegner, der turde tegne profeten Muhammed, fik Jyllands-Posten en kontroversiel idé. Resten er som bekendt historie. Men faktisk rækker Kåre Bluitgens kontroversielle virke langt længere tilbage i tiden. I 1998 udgav han for eksempel bogen 'De Nye Danskere'. Den skulle tage fat i alle tabuerne knyttet til indvandring, og indeholdt også eksempler på racistiske vittigheder. Kåre Bluitgen er sidste gæst hos Klaus Rothstein i serien. De to taler om nødvendigheden af det kontroversielle, om prisen for at være det, og så tager Klaus Rothstein stilling til, om samtalerne med de kontroversielle har inspireret ham til at træde ud af konformitetens skygge. Bør han slutte sig til de kontroversielles rækker?

    Vært: Klaus Rothstein.

Du synes måske også godt om

  1. Serie27 episoder
    Aktualitet

    Hvorfor pumper fonde og pensionskasser milliarder i klima-aktier?

  2. Serie16 episoder
    Dokumentar

    Et cafemøde starter jagten på Danmarks farligste terrorist

  3. Serie4 episoder
    Dokumentar

    I et fængsel omgivet af smukke fjelde og betagende fjorde har mange af rigsfællesskabets hårdest straffede fanger deres hverdag. Grønlandske drabsmænd, voldtægtsforbrydere og pædofile har indtil for nyligt afsonet deres straf i Danmark. Men nu er der blevet bygget en splinterny anstalt i det store, kolde land, til de der vil hjem og afsone. Mange indsatte her afsoner en tidsubestemt forvaringsdom, rigets strengeste straf, der kun bliver givet i meget sjældne tilfælde. Det kan være fordi den indsatte utallige gange har voldtaget kvinder og børn. Eller har dræbt sin kone og fodrede hundene med hende. I den her serie kommer du tæt på virkeligheden bag betonmurene i et af rigets mest særprægede fængsler.

    Optagelse, tilrettelæggelse og klip: Mads Petter Kühnel.

    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  4. Serie2 episoder
    Aktualitet

    Tre markante meningsdannere vender store og små dilemmaer

  5. Serie15 episoder
    Aktualitet

    DR er blevet forbudt indrejse i Rusland - vi flytter ind digitalt i stedet

  6. Serie8 episoder
    Dokumentar

    Havregården - et liv med vold, overgreb og krænkelser mellem børn

  7. Serie24 episoder
    Kultur

    Børn tror på julemanden - P1's bud til voksne er professor Eva Smith

  8. Serie107 episoder
    Nyheder

    Bliv klar til dagen med tre af tidens vigtigste nyhedshistorier

  9. Serie8 episoder
    Kultur

    Siden Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards, er #Metooskeletterne væltet ud af skabet i mediebranchen, i de politiske partier, på universiteterne, i elitesporten, pigekoret osv. Adskillige magtfulde mænd er blevet afsløret som krænkere og endnu flere krænkede kvinder har endelig kunnet fortælle deres historier.

    Men #MeToo-bølgen har også udløst vrede og forvirring om retssikkerhed og adfærdsnormer. Vi fortaber vi os i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er retfærdigt at en tv-vært er blevet fyret eller om en politiker slet ikke må slikke nogen i øret mere. Tonen er hård og uforsonlig. Og både mænd og kvinder føler sig udskammet.

    Adam Holm og Alberte Clement Meldal begiver sig gennem otte episoder ind i kønskampens farlige vildnis for at undersøge om #Metoo er en heksejagt eller en frihedsrevolution på linje med den franske? Har mænd og kvinder en fælles fremtid, hvor de kan leve sammen i gensidig tiltrækning og fordragelighed? Og har Alberte og Adam selv nogle indrømmelser, de skal gøre?

  10. Serie6 episoder
    Kultur

    Hvordan kan Kongehuset eksistere i et moderne demokratisk samfund?

  11. Serie3 episoder
    Dokumentar

    Matilde Kimer rapporterer fra Ukraine om den voksende rugemorindustri

  12. Serie21 episoder
    Kultur

    Ugentlig, pan-skandinavisk familieterapi

  13. Serie122 episoder
    Underholdning

    Huxi tager livtag med det hele, fra kamikaze-myrer til atomkrig

  14. Serie10 episoder
    Dokumentar

    Om kamp, kammeratskab, og hvordan kvindeligheden træder frem i en krig

  15. Serie24 episoder
    Aktualitet

    Vi tager de kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling

  16. Serie2 episoder
    Dokumentar

    En ny nationalsocialistisk bevægelse er på vej frem i Danmark. Den Nordiske Modstandsbevægelse, som udspringer fra Sverige, er på få år gået fra at være en relativt anonym organisation til pludselig at sætte dagsorden i den danske presse med demonstrationer, aktivisme og hærværk.

    P1 Dokumentars journalist, Tom Carstensen, som har fulgt de højreradikale og højreekstreme miljøer i mere end et årti, har fået en unik adgang til at følge den nye bevægelse, der tiltrækker flere og flere medlemmer, for at give indblik i deres mål og metoder.

    God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

    Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback:

    Mail: p1dokumentar@dr.dk

    Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com

    PGP: http://bit.ly/3b65m5G

    Telefon: +45 87654321

    Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  17. Serie14 episoder
    Livsstil

    Peter Falktoft ser på, hvordan vi bedst forbereder os på krig og katastrofer

  18. Serie38 episoder
    Dokumentar

    Hør hvordan en krig fungerer, hvis man dykker helt ned i detaljen