Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning

Barneliv gennem tiden

Kultur7 episoderP1

Dengang mormor var barn, sneede det altid om vinteren, der var ingen smartphone at konkurrere med, og somrene varede evigt. Eller gjorde de? Var det bedre at være barn i 1950'erne? Eller 90'erne? I DR's radiomontager kan du møde nogle af de børn, vi har talt med, lige siden dengang vi hed Statsradiofonien, og høre, hvordan livet som barn har forandret sig gennem tiden.

7 episoder
  1. 9. aug 199616 min.

    Carl og Viggo er brødre og lever et liv på landevejen i Danmark i 1950'erne. De tjener penge ved at klunse jern, blik og metal, og de skifter skole lige så ofte, som de flytter, men "jo mere vi skifter skole, jo mere lærer vi da", siger Carl og Viggo til DR's legendariske interviewer Christian Kryger. Han møder Carl og Viggo første gang i 1957, da brødrene er 8 og 10 år gamle og igen to år senere.

    Tilrettelæggelse: Christian Kryger.

    Teknik/sammenklip: Erling Kristensen.

  2. 6. jun 200740 min.

    Nina har altid fundet sin egen vej. Hun er blind, og som barn legede hun ofte alene under trappen i børnehaven med sin båndoptager og sine usynlige venner. Det er blevet til mange hundrede timers optagelser, der står som lydbilleder af hendes barndom. Med et synshandicap kan det være svært at blive en del af fællesskabet, men Nina holder sig ikke tilbage. Nu er hun fyldt 15 år og skal til at stå på egne ben i en verden, hun ikke kan se, men gerne vil ses i.

    Tilrettelæggelse: Kirsten Laumann.

    Teknik: Ulla Kristensen.

  3. 21. okt 200048 min.

    Der er langt hjem til mor og far, når 45 børn fra Valby tager på feriekoloni ved Vesterhavet. I to uger står den på sommer og sol, svømmeture i havet, udspring fra klitterne og fis med de andre børn. De 7-årige er afsted for første gang og har nemmere ved at bygge et sandslot end at holde orden i kufferten, mens de 13-årige er ved at være trætte af fællesbad og savner bylivet. Som dagene går, begynder hjemveen at melde sig, og hvornår kommer pakken hjemmefra? Rikke Houd, Sabine Hviid og Lisbet Koerner har indkapslet sommerminderne.

    Teknik: Erling Kristensen.

  4. 17. aug 199659 min.

    Under 2. Verdenskrig blev tusindvis af finske børn sat alene på toget og sendt væk fra Finland. Væk fra krigens sult, de russiske bombardementer og deres familie. Tilbage på perronen stod mødrene og græd. Det var den største evakuering af flygtningebørn, verden havde kendt til. 4.000 af de finske børn kom til Danmark, og nogle af dem vendte aldrig hjem igen. De blev adopteret og blev danske. Og de glemte alt om Finland - indtil nu. Lisbeth Jessen møder finnebørnene, efter de er blevet voksne. Hvad husker de fra dengang, de blev sendt væk fra deres forældre og pludselig stod alene som barn i et fremmed land?

    Teknik: Gianna Giacomello.

  5. I 1950'erne er gaderne fyldte af børn. Der leges politi og "Oven på med kartofler på", og de små prøver at rotte sig sammen for at kunne klare sig mod de store børn. Indimellem ender det i en slåskamp. Hjemme på børneværelset hitter klassikere som "Bambi", "Flemming"-bøgerne og "Lassie". Men der er også dem, der er blevet for store til at lege cowboy og er begyndt at gøre sig tanker om livet som voksen. Hvordan snakker man med sine forældre om det i 50'erne? Få et unikt indblik i barnelivet i en anden tid gennem nære interviews fra 1952, 1953 og 1958, hvor Christian Kryger taler med børn og dem, der snart ikke er det længere.

    Teknik: Erling Kristensen.

  6. 22. nov 199746 min.

    12-årige Lu gør aldrig noget halvt. Han interesserer sig for både Beethoven, Storm P. og computerprogrammering, og han har altid kastet sig over nye interesser med ambitionen om at blive god til det. Så han øver sig. Og øver sig igen. Og hans mor opdrager ham efter kinesiske traditioner, så han får mest muligt ud af sit potentiale. Lu er ikke som de andre, og det driller hans klassekammerater ham med, men det holder ham ikke fra at drømme stort. Kirsten Laumann har tilrettelagt montagen om Lus talent og mors vilje.

    Teknik: Ulla Kristensen.

  7. 29. maj 200549 min.

    De går i folkeskole, men har allerede en politiker i maven. En forårsweekend mødes 300 børn til generalforsamling i interesseorganisationen Danske Skoleelever. På talerstolen skal de fyre deres hidtil vigtigste tale af. De har kun to minutter. Kan den populære Teis fra 9. klasse leve op til forventningerne og blive valgt som formand? Og vil det lykkes Mikkel fra 6. klasse at få styr på nerverne, når han stiller op til en post i ledelsen for allerførste gang? Louise Witt-Hansen giver et indblik i de unges første erfaringer med demokratiet.

    Tilrettelæggelse: Louise Witt-Hansen.

    Medreporter ved generalforsamlingen: Lisca Maria Findahl.

    Teknik: Erling Kristensen.

Du synes måske også godt om

  1. Serie4 episoder
    Dokumentar

    32-årige Katrine vil ikke længere holde på familiens hemmelighed

  2. Serie4 episoder
    Dokumentar

    En desperat mands rejse fra vold og kriminalitet til faderskab

  3. Serie5 episoder
    Dokumentar

    Læger ville kurere angst, impotens og homoseksualitet med LSD

  4. Serie1 episode
    Dokumentar

    Viggo Clausen har i sit hørebillede fulgt et rejseselskab på en 8-dages tur til Harzen. Han taler med deltagerne om deres oplevelser og om de ting, de køber på turen. Undervejs gøres der bl.a. ophold i St. Pauli.

  5. Serie3 episoder
    Kultur

    Hvis han stadig levede, ville popmusikkens første megastjerne være fyldt 90 i år. Næsten et halvt århundrede efter hans død tiltrækker Elvis stadig helt unge fans, som fascineres af hans musik, hans monumentale storhed og hans dybe fald.

    Da Elvis bryder frem i midten af 1950'erne, opfattes han som farlig. Med sine særlige bevægelser og store stemme får han publikum til at hvine og skrige. Han bliver hurtigt en superstjerne, og der næres et stort håb til, at den rebelske sanger også kan blive en samlende figur i det amerikanske samfund. Én, der kan forene den sorte og hvide del af befolkningen og den unge og ældre generation. Det er en kæmpe opgave, men Elvis drømmer stort.

    "Drømmen om Elvis" er en serie, der fortæller om Elvis' liv og hans musik, og undersøger hvorfor han stadig kan ramme et ungt menneske i dag? Som nu 13-årige Sølve og Thor, der netop har meldt sig ind i den officielle Elvis-fanklub i Randers.

    Tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen.

    Redaktører: Hanne Barslund og Carsten Nielsen.

  6. Serie4 episoder
    Dokumentar

    Anders har tabt alle sine penge på gambling. Han blev suget ind i bettingverdenen, mistede sig selv og blev ludoman. Nu vil hans to gode venner Albert og Magnus vinde de tabte penge tilbage sammen med Anders - men de vil gøre det uden at gamble. Det lyder umiddelbart umuligt, men drengene har tricks i ærmet. De er matematiknørder og har hørt om kreative metoder, man kan udfordre systemet på. Samtidig vil de prøve at finde ud af, hvilke kræfter der er på spil i bettingbranchen.

    Medvirkende: Albert Skovgaard Bisgaard, Magnus Levinsen og Anders Tafteberg Sørensen.

    Tilrettelægger og producer: Nicholas Durup Thomsen.

    Mix: Emil Rothstein-Christensen.

    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  7. Serie6 episoder
    Kultur

    En radio-feature serie i seks dele.

    En tidlig morgen finder Eva sin tyske ex-kæreste død i en feriehytte ved Ribe. Den døde er en tidligere Stasi-agent, Eckardt Nickol. Få måneder før sin død fortalte han Anna Elisabeth Jessen, at han frygtede for sit liv. Sammen med en tysk kollega prøver hun at finde ud af, hvad der skete.

    En produktion fra Westdeutscher Rundfunk i samarbejde med DR 2017.

  8. Serie8 episoder
    Dokumentar

    Var britiske mænd involveret i Islamisk Stats gidsel-likvideringer?

  9. Serie42 episoder
    Kultur

    Hvorfor er fængselsstraf afskrækkende for nogle, men ikke for andre?

  10. Serie6 episoder
    Kultur

    I 5 år har radiodokumentaristen Thomas Smedegaard været på sporet af en kvindelig telefonstønner, som har huseret i det klassiske musikermiljø siden sluthalvfemserne. En Nattens Dronning der tilsyneladende tilbringer alle sine nætter på at ringe til især slagtøjsspillere og stønne igennem. Men hvem er hun denne vedholdende og eminent velorkestrerede stønnerinde, der kender sine samtalepartnere ned til mindste detalje men alligevel har formået at holde sit i cover i så mange år?

    Tilrettelæggelse: Thomas Smedegaard, Mikkel Rønnau og Louise Witt-Hansen.

  11. Serie8 episoder
    Dokumentar

    Efter 16 år genoplives mysteriet om de 9,3 uindløste lottomillioner

  12. Serie4 episoder
    Dokumentar

    Ubehagelige historier om hans mørke sider ser nu dagens lys

  13. Serie33 episoder
    Kultur

    Radioklassikeren præsenterer guld fra radioarkiverne og dokumenterer DR's enestående betydning for danskernes fælles hukommelse.

  14. Serie12 episoder
    Kultur

    Om et liv fængslet af alkohol og stoffer - om bundens mørke og håbet

  15. Serie5 episoder
    Dokumentar

    En aldrende dame afleverer en mystisk æske til Rigsarkivet. Æsken indeholder en række opsigtsvækkende dokumenter fra anden verdenskrig, som hendes afdøde mand har stjålet fra Rigsarkivet. Journalist Camilla Pedersen og tidligere politibetjent Martin Qvist Magnussen jagter svar på, hvad dokumenterne indeholder, og hvorfor enkens afdøde mand tog dem.

    Produceret for DR af Koncern TV.

  16. Serie2 episoder
    Underholdning

    Vi lever i en tid, hvor du kan få svar på næsten alt. Men alligevel findes der historier, som ingen kan forklare - og netop det gør dem så skræmmende. Julie R. Ølgaard er fascineret af de historier, vi ikke kan forklare. Hun har derfor bedt danskere fra hele landet om at dele deres mest skræmmende oplevelser med hende, for at undersøge, hvad der sker, når vi giver plads til det uforklarlige. Her handler det ikke om at finde svar, men om at dykke ned i de fortællinger, der får hjertet til at banke lidt hurtigere.

    I Hvis du tør indgår der fiktive elementer. Heriblandt telefonsvareren. Hvis du har en historie, så kan du dele den med os på hvisdu@dr.dk?

    Produceret for DR af Podads ApS.

  17. Serie5 episoder
    Dokumentar

    Hvem var manden, som en tidlig forårsdag tog sit eget liv på Sorø station?

  18. Serie3 episoder
    Dokumentar

    Jens Serup skal forhandle gidsler fri fra Islamisk Stat