Væggene emmer af traditioner og historie på det 400 år gamle kollegium Regensen midt i København, der gennem tiden har huset en lang række kendte danskere. Drømmene er store, og fællesskabet stærkt, og det forventes, at de studerende tager del i det helt særlige regensianerliv både til hverdag og fest. Nogle af de unge stræber efter prestigefulde poster, mens andre fokuserer på foreningslivet på Christian 4.'s traditionsrige kollegium. Men det er ikke alle, som bliver lukket ind i fællesskabet. Henrik Georg Larsen har besøgt Regensen med det ikoniske lindetræ i gården.
Pianist: Christina Bjørkøe.
Teknik: Lisa Ott.
Bag lukkede døre
Er der steder, du ville ønske, at du var en flue på væggen? Steder eller miljøer, du kunne gå på opdagelse i, uden at de opdagede dig? Det kan du i DR's radiomontager, hvor vi har fået lov at få et sjældent kig ind bag lukkede døre, lige siden vi hed Statsradiofonien.