Trine La Cour Kostending har altid haft en forkærlighed for 70´erne.
Hele sin opvækst har hun hørt sine forældre fortælle om deres ungdom i 60´erne og 70´erne, og der er blevet lyttet til The Beatles, Sebastian og Gasolin i hendes barndomshjem.
Så da muligheden for at smutte tilbage til 70´erne pludselig bød sig, så var Trine ikke sen i vendingen.
- Jeg har altid været vild med 70´erne. For tiden, musikken og tøjet. Faktisk er jeg så glad for den tid, at da vi blev gift i 2014, blev jeg gift i en brudekjole fra 1976, og vores bryllup blev holdt på en gammel 70´er restauration, Skovlyst, i Sæby, fortæller Trine.
Og gemalen, Rasmus, var nem at overtale, selvom han ikke delte helt den samme kærlighed for årtiet som sin kone.
- Jeg havde nok en opfattelse af, at dengang i 70´erne var det hele mere frit. Der var mere plads til, at det var ok, at mennesker er forskellige, og så havde jeg en forventning om, at vi skulle bo ude på landet. Både Rasmus og jeg er naturmennesker og havde en forventning om, at vi skulle bo i en uge omgivet af blomster og natur. I et parcelhus i en forstad.
Byttet rundt på rollerne
Derfor var det også noget af en streg i regningen, da familien blev installeret på 12. sal i betonbyggeri i Brøndby Strand.
- Der blev byttet godt rundt på vores roller i den uge. Rasmus skulle være arbejdsløs og gå hjemme med børnene, og jeg skulle være en rigtig rødstrømpe, der arbejdede på fabrik og læste psykologi om aftenen. Faktisk er jeg tit blevet drillet med, at jeg er lidt af en rødstrømpe – men det var jo noget helt andet at være det dengang i 70´erne.
Trine syntes eksempelvis, det var hårdt at skulle lave så ensformigt arbejde, og hun tænkte efterfølgende, at det var en hård tid for kvinder.
- De havde ikke ret meget barsel, og var man enlig mor, så kunne man blive nødt til at arbejde om natten, mens børnene var alene hjemme – der var ikke den ligestilling, vi kender i dag, og jeg har da tænkt efterfølgende, at vi har det godt i dag. Vi har mange fordele i dag, som kvinderne dengang kæmpede for, så vi har meget at takke dem for.
Far var hjemmegående
Rasmus og Trines fem-årige datter, Karla, havde sine betænkeligheder ved at skulle rejse tilbage i tiden.
- På vej til optagelserne fik hun ondt maven, og vi fandt ud af, at det var fordi, hun troede hun skulle bo i en høstak ude på landet – hun havde jo ingen forudsætninger overhovedet for at vide, hvad det ville sige at skulle prøve at bo i en anden tid.
Men det viste sig siden, at både Karla og hendes lillebror, Kristoffer, var glade for at være 70´er børn. Mest af alt fordi far Rasmus skulle være hjemmegående, og det nød både han og børnene.
- Rasmus har ikke haft mulighed for at være på barsel med nogle af børnene, og det er også sværere for ham at være tæt på børnenes hverdag på grund af, at han arbejder meget. Men han ville gerne have muligheden, for han kan godt lide det. Så de hyggede sig med at have tid til at lave alle de her kreative ting.
Rugbrød på bordet
Der var heller ikke fjernsyn eller mobiler til at forstyrre familien i den ugelange 70´er hverdag.
- Jeg har forsøgt at tage lidt af det med hjem, selvom det er svært – og jeg lægger da også billeder af børnene og mine blomsterdekorationer på Instagram igen – jeg har bare nok skruet lidt ned for den tid, jeg bruger på det nu i forhold til tidligere, fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor meget tid, man bruger på det.
Noget andet familien har taget med hjem til 2017 er maden fra dengang.
- Der var ikke så meget at vælge imellem, der var ikke alle mulige godter – melon, kiks og den slags – der var rugbrød og pålæg. Så børnene begyndte at spise rugbrød, fordi der ikke var andet, og det gør de stadig – det er både billigere, sundere og lettere, at man ikke hele tiden skal finde på særlige godter til børnene om eftermiddagen.
Mænd skal ikke strikke
Både Rasmus og Trine har fundet ud af, at de faktisk er glade for rollefordelingen mellem kvinde og mand i dag – i forhold til dengang.
- Det var lidt som om, at kvinderne dengang i deres oprør blevet nærmest mere mand end kvinde, og mændene gik over i den anden grøft og blev for vattede. Det er jeg ikke så vild med – jeg synes jo fx ikke, at mænd er nødt til at strikke for at vise solidaritet og følelser. Det kan de godt gøre uden strikketøjet.
Faktisk følte Trine, der før optagelserne mente, at frihed var et af kodeordene for 70´erne, undervejs, at frihed for kvinder dengang var lidt noget andet, end hun gik rundt og troede:
- Fx måtte jeg ikke gå med makeup, og vi skulle smide BH´en. Det havde jeg det ikke godt med, og jeg kan godt se, at det dengang var en del af et kvindeoprør – men det faldt mig ikke naturligt, og det var ikke noget, der gjorde, at jeg følte mig mere frigjort.
Vil du vide lidt mere om 70'erne, så kan du få en lynhurtig historie-time her
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59846fb5a11f9f162cbf76be