- Det var en drøm, der varede i en uge. Det var en så positiv oplevelse som for alvor satte gang i nogle refleksioner. Det har virkelig rykket ved noget i os som familie, forklarer kollektivets mor-Merete fra aftenens udgave af ’Skru tiden tilbage til 1970erne´.
Merete Trap er bibliotekar og gift med pædagog, Martin Nielsen, der har været sammen i syv år, og familien tæller også Meretes 12-årige datter, Freja, og parrets fællesdatter Filippa på tre og et halvt år.
Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse for familien. Merete Trap forklarer:
- Vi er en meget anderledes familie, hos os er der ingen regler, vi er sådan en slags Pippi Langstrømpe familie.
Et mere simpelt liv
Noget af det, som alle familiemedlemmerne ønskede sig af en uge i 70´erne, var mere ro og tid til hinanden. Som Freja tankevækkende siger til sin mor i ugens løb:
Mor, jeg kan bedre lide dig i 70´erne!
Og med det mente Freja, at den mor, hun kender fra hverdagen er en travl mor, der ofte sidder med snuden i mobil eller iPad.
- Både før vi besluttede at være med i programmet og her bagefter, er vi en familie, der er tiltrukket af et ønske om et mere simpelt liv, gerne i et kollektiv eller i et nedlagt landbrug, hvor vi kan være mere selvforsynende, forklarer Merete Trap og føjer til: - Men jeg er samtidig meget glad for mit arbejde, jeg elsker at arbejde – mens Martin i forvejen var 100 procent hippie, og han passede perfekt ind i kollektivet.
Familien Trap-Nielsen er da også hele vejen igennem glade og positive overfor ugen i kollektivet – måske lige bortset fra Filippa, der nægtede at tage 70´er tøj på og som brød ud i et kæmpe jubelskrig, da hun igen fik lov til at tage sin Elsa og Anna-kjole på, da ugen var slut.
Vi er sociale væsner
Familien har i forvejen opdelt hverdagen således, at Merete arbejder på fuld tid, mens Martin arbejder på nedsat tid og sørger for alt det praktiske i familiens hverdag.
- Så når jeg kommer hjem fra arbejde, har jeg fri, og i virkeligheden har vi jo indrettet os, som vi godt kan lide. Men vi oplevede, at ugen i 70´erne gjorde os alle opmærksomme på, at vi er nogle meget sociale væsner. Vi nød at være sammen med den anden familie, vi hyggede os og kedede os ikke på noget tidspunkt.
Efter optagelserne var slut, gik der en hel dag, før de hver især turde tænde for mobilerne igen – fordi de havde en følelse af, at når de først gjorde det, så brød de ligesom den magi, der var opstået i løbet af ugen.
- Det var mærkeligt at tænde sin telefon og finde ud af, at verden havde jo klaret sig fint derude, uden at jeg havde været med i den uge. Det var tankevækkende.
- Freja var ked af det, for hun havde virkelig hygget sig i ugens løb, hun havde det så rart og nød, at vi virkelig fik talt sammen, spillet spil og lavede alt mulig andet end at se fjernsyn eller være på sociale medier.
Derfor har Freja og hendes mor besluttet, at nu må familien, der ellers altid har afskyet regler, nu vil indføre regler om, hvor meget man skal være på mobil og iPad i hverdagen.
Det grimme tøj
Familien har også lært, at man sagtens kan leve mere simpelt i nutidens hverdag – eksempelvis ved at have kødløse dage, fordi de i 70ér ugen fandt ud af, at vegetarmad faktisk smager ret godt.
- Udfordringen for mig var afgjort, at jeg skulle have det grimme 70´er tøj på. Jeg havde faktisk smuglet en mascara med ind, som jeg brugte for at holde mig selv ud. Og den anden mor, Mia, havde det på samme måde, hun havde taget et fladjern med.
- Hvis jeg har tøjkrise i dag og ikke synes, jeg har noget pænt tøj at tage på, så tænker jeg bare på ugen i 70érne, og hvor grim jeg var i den uge. Så der er ikke noget, der hedder tøjkrise hos mig mere.
Passede godt ind i kollektivet
Selvom familien stadig er draget af det simple liv som i kollektivet ’Den glade valnød’, så er alle familiemedlemmer samtidig klar over, at der også er en hverdag, der skal fungere.
- Der skal jo penge på bordet, men vi er helt sikkert stadig draget af det mere simple liv, vi vil gerne være mere selvforsynende, og vi har fået øjnene op for, at vi nok tidligere var slemme til forbrug, forbrug, forbrug.
Merete og familien har siden lært om sig selv, at hun i dag i højere grad prioriterer at være sammen med mennesker, der deler de samme værdier som hun og familien. Hendes mand har det på samme måde.
- Martin havde bare helt fra starten også en fantastisk uge – det var virkelig hans sande jeg, der fik lov at komme frem i ugen i 70´erne. Det var en stor oplevelse for ham, han passede bare så godt ind i kollektivet.
Ville vise børnene 70´erne
Familien Koch Trøjborg-Linde havde ikke den fjerneste idé om, hvad der ventede, dengang de meldte sig til at deltage i ’Skru tiden tilbage'.
- Vi meldte os til, fordi vi gerne ville vise vores børn, hvordan det var at være barn, dengang Kim og jeg var børn, fortæller Mia Koch Trøjborg.
- Vi ville gerne vise børnene, at der er enklere måder at lave på – uden skærme og de mange input, som børn har og får i dag.
Så da familien ankom til den gule villa i Kgs. Lyngby anede de ikke, de skulle bo i kollektiv sammen med en familie, de slet ikke kendte. Men de gik ind til det for at få en uge med en masse oplevelser.
- Det blev en sjov uge i 'Den glade Valnød'. Vi kom godt ud af det med hinanden allesammen, og vores børn syntes, det var super sjovt. Vi grinede blandt andet meget af det, at børnene skulle kalde os for mor-Mia, mor-Merete, far-Martin og far-Kim.
Vi lægger skærmene til side nu
Og selvom alle mobiler, computere og fjernsyn var gemt væk i hele ugen, så var der ingen af familiemedlemmerne, der kedede sig et eneste sekund. Det har den sammenbragte familie lært en hel del af:
- Efterfølgende har vi helt konkret gjort det, at vi er blevet bedre til at lægge skærmene fra os, når vi skal noget sammen. Før kunne det godt være forbundet med sure miner, hvis vi sagde til børnene, at de skulle lægge skærmene fra sig. Sådan er det ikke længere – børnene kan også godt se meningen med, at det kan være godt ikke at sidde med snuden i skærmen hele tiden. Nogle gange må vi jo så finde os i, at de siger det samme til os.
Så læren af besøget i 70´erne har klart været, at man faktisk godt kan hygge sig og have det sjovt - uden tændte skærme.
- Til gengæld har vi så flere gange oplevet, at hvis vi beder børnene om at lægge mobilerne fra sig, så skal der også være et alternativ. Så skal der være noget andet, vi kan sætte i stedet. Noget andet vi kan være sammen om.
Nu spiller vi spil i stedet
- Eksempelvis stod alle vores brætspil før gemt væk på øverste hylde i vores soveværelse. De er nu kommet ind i stuen, og de bliver rent faktisk brugt – ligesom vi også har købt helt nye spil, der også bliver brugt.
De to familier kom så godt ud af det med hinanden og har siden talt om, at de skal mødes igen.
- Vi har kontakt med hinanden – vi bor bare så langt fra hinanden, at det er svært at ses ofte – men vi skal snart mødes, og jeg er sikker på, at når vi gør det, så vil snakken om oplevelserne fra dengang i 70´erne helt sikkert gå igen, siger mor-Mia.