Mange danske gamle er ensomme og har svært ved at bryde isolationen. Imens har deres voksne børn travlt med deres erhvervsaktive liv og lever med kronisk dårlig samvittighed overfor deres gamle forældre.
Det er i hvert fald en historie Marie Lilja Jensen, seniorkonsulent i Ældresagen, ofte hører:
- Vi hører rigtig tit om de pårørendes dårlige samvittighed. De føler ikke, de har tid nok til at hjælpe deres ensomme gamle forældre. Og vi ved, at de fleste pårørende trækker langt det største læs allerede, så vi mener ikke, der skal stilles krav til, at de skal gøre endnu mere.
- Men der er faktisk praktiske ting i hverdagen, man som pårørende kan gøre for sig selv og for sine gamle forældre, som kan lette det for begge parter, forklarer Marie Lilja Jensen videre.
Bed om hjælp!
Man skal blandt ikke være bange for at bede andre om hjælp.
- Først og fremmest er det en god ting at koordinere med sine søskende - og den øvrige familie - kan vi dele arbejdet og ansvaret mellem os, så man på skift besøger de ældre i familien. Så bliver besøgene fordelt over ugen og familien arbejder sammen om det her.
- Og så skal man altså heller ikke være bange for at gå ind til forældrenes naboer og bede om hjælp. Spørg dem direkte om de vil holde et øje med dine gamle forældre inde ved siden af, og observerer de noget ud over det sædvanlige - at gardinerne ikke er trukket fra en dag fx - så bed dem banke på og eventuelt kontakte dig, hvis de observerer noget unormalt. Mange tror, at det kan man ikke bede om - men vores erfaring er, at de fleste naboer gerne vil være med til at hjælpe.
Find en gå-med-ven
Der er også en række andre ting, man kan gøre. Man kan gennem kommunen eller de frivillige organisationer, som eksempelvis Ældresagen, søge efter lokal hjælp.
- En ensom ældre, der har mistet en ægtefælle, og som gerne vil ud og have et netværk, men måske ikke rigtig tør - kan fx få hjælp via vores gå-med-venner. Man kan via Ældresagen finde frivillige, der kan gå med den ældre til et arrangement, både praktisk ved at tage bussen til og fra, men også ved at hjælpe med at skabe netværker til arrangementet.
Det er godt nok!
Det kan være svært at stå på sidelinjen, når ens forældre bliver gamle og mister flere og flere kræfter. Der sker hermed også et skift i rollefordelingen. Man skal pludselig være forælder for sine egne forældre.
- Mange siger til os, at de ikke ved, hvad de skal stille op med sig selv, hvis de fx skal besøge deres gamle forælder på et plejehjem, for han/hun sidder måske og sover det meste af tiden.
- Man skal gøre op med sig selv, hvor meget man kan byde ind med - og sige til sig selv, at det er godt nok! Og det behøver ikke være det helt store, når du besøger din gamle mor på plejehjemmet, måske er det nok, at du bare er til stede, at du sidder med dit strikketøj eller en bog og bare er nærværende. Tal med personalet og find ud af, hvad der er behov for.