- Noget af det, der gjorde, at det gik så godt, da mine forældre blev skilt, var, at de forblev venner. Vi sås til fødselsdage og spisning hos hinanden – min far med sin nye kone og min mor med sin nye mand, fortæller Rie Helmer, hvis forældre blev skilt, da hun var 11 år.
- Men jeg og min søster var nok også heldige, for mine forældre blev skilt før deleordningernes tidsalder, så vi blev helt traditionelt boende sammen med min mor og var så hos min far, når det passede ind og i ferier. Han boede i huset ved siden af vores, så det var nemt for os lige at stikke over og sige hej. Vi blev ikke presset ind i de voksnes skemaer, og jeg og min søster blev heldigvis heller ikke nødt til at leve i en kuffert på vej til den ene eller anden.
Ansvarlige forældre
Rie Helmer siger videre, at hun som voksen tit har tænkt på, at det må havde været svært for hendes forældre – men de lod sig aldrig mærke med det, i hvert fald ikke overfor Rie og hendes søster.
Som hun siger:
- Hvis der var frustrationer, så har de holdt det for sig selv. Jeg har flere gange rost mine forældre, for jeg synes, de gjorde det godt – og det, jeg lærte af dem, forsøgte jeg også selv at bruge, da jeg selv blev skilt for en del år siden efterhånden.
Det var således magtpåliggende for både Rie Helmer og hendes eksmand, at de begge skulle være ansvarlige forældre, hvilket også indebar at se hinanden ved lejligheder, der handlede om deres fælles barn.
Udvis noget respekt
Rie Helmer mener, at nøgleordene i en skilsmisse er – respekt for hinanden.
- Min eksmand og jeg har altid respekteret hinanden, vi kan alle sammen godt lide at være sammen til fx vores datters fødselsdag og den slags. Men jeg tror desværre, at der er mange, der glemmer, at når de bliver skilt, så vil den anden part for altid være i ens liv på grund af de fælles børn. Dine børn har halvdelen af deres gener fra den, du skilles fra – derfor nytter det jo heller ikke noget, at du siger til dit barn, at din far er altså en klaptorsk! Så den slags må du holde for dig selv eller sige til veninder.
- Jeg synes godt, man kan sige til folk: Tag dig sammen og opfør dig som et voksent menneske. For man skal simpelthen arbejde sammen omkring børnene.
Kast med guldglimmer
Det kan godt være, at man heller ikke ligefrem knuselsker sin eks, men man kan altid finde noget positivt at sige om ham/hende, mener Rie Helmer:
- Kast lidt guldglimmer ud over det, fortæl børnene, hvor meget I holdt af hinanden, da I mødte hinanden – fortæl de positive historier til jeres børn. Jeg er af den opfattelse, at det lønner sig, at man forsøger at være lidt mere rummelig som menneske.
- Det kan være svært, og hvis det bliver for svært – så vær ærlig overfor dine børn. Sæt ord på, hvis du fx bliver vred – så kan man godt forklare sine børn, at man nogle gange kan blive så vred, men at det jo egentlig er, fordi man også er ked af det.