De fleste par kender til ophedede diskussioner om helt dagligdags problemer og udfordringer. Men for nogle par udvikler diskussionerne sig til nedbrydende skænderier, hvor kommunikationen kører af sporet - og langt væk fra det emne, som diskussionen begyndte med.
- Når først vi er i følelsernes vold, kan det være rigtig svært at få diskussionen tilbage på sporet igen, siger Trine Hjorth Sindberg, der er psykolog og underviser ved Center for Familieudvikling.
- Et første skridt i retning af, at få sat en stopper for den nedbrydende kommunikation, kan være at tage en time-out. Hvis man føler, at man ikke længere kan være i samtalen, så kan man bede om en pause. Det giver mulighed for at ændre kurs og tænke sig om. Det lyder måske enkelt, men det kan faktisk være ret svært, for det handler om at blive rationel og tage aktivt stilling til kommunikationen, mens man er i sine følelsers vold og måske mest af alt ønsker at læsse af eller få ret, tilføjer hun.
Trine Hjorth Sindberg underviser bl.a. på centrets PREP-kurser for par. PREP er et kursusforløb i en særlig form for parkursus, som er udviklet på baggrund af amerikansk forskning i, hvad der er fremmende og hæmmende for kommunikation og trivsel i parforholdet.
Fra lille til stor klinge
Når vi sættes under pres, så kan vi reagere følelsesmæssigt via to forskellige kredsløb i hjernen, forklarer Trine Hjorth Sindberg:
- Vi kan køre på den lille klinge, som handler om hurtige overlevelsesstrategier, og hvor hjernen arbejder ud fra en instinktiv "kamp/flugt eller frys"-position, for overlevelsens skyld. Alt efter temperament er vi her tilbøjelige til at svare igen, fordreje den andens ord eller melde helt pas og trække os. Så logikken bærer præg af "du forstår heller ikke hvad jeg siger, du er helt urimelig".
- Vi kan også køre på den store klinge, som rummer mere refleksion og eftertænksomhed. Her er det muligt at sætte sig ind i den andens perspektiv og inddrage erfaringer og kreativitet, da andre områder af hjernen er tilgængelige, når vi ikke længere er i alarmberedskab. Logikken er derfor: "Okay, når du ser sådan på det, så giver det mening, at du bliver så vred lige nu".
- Men vores hjerne er indrettet til at reagere på den lille klinge først, når vi bliver udsat for, hvad vi oplever som en følelsesmæssig trussel. Og udfordringen er derfor at skifte fra den lille til den store klinge. Her kan en time-out være et godt redskab til at blive mentalt i stand til at fortsætte samtalen uden at havne i det røde felt.
Anbefalede spilleregler
At bruge en time-out er ikke bare noget, man gør. Hvis det skal virke efter hensigten, så kræver det, at man har aftalt nogle spilleregler, og tænkt over hvordan det skal fungere i praksis.
- Det er vigtigt, at man som par er enige om, at en time-out er et redskab, man kan bruge, hvis samtalen bliver for vanskelig og skal over på et andet spor. Så det er ud fra en grundlæggende indstilling om at tage vare på kommunikationen i parforholdet. Ellers er der risiko for at time-out opleves som en kritik eller endnu en optrapning.
Desuden handler det om at blive på egen banehalvdel:
- Sig ikke: "Du trænger til en time-out". Sig i stedet: "Jeg trænger til en time-out".
Og sidst men ikke mindst så følger der en forpligtelse med til at bede om en time-out: Den, der beder om time-out, har også ansvaret for at tage samtalen op igen på et senere tidspunkt inden for rimelig tid.
- Hvad rimelig tid er, afhænger af personen og karakteren af konflikten. Men som tommelfingerregel vil jeg sige, at hvis en person har brug for flere dage til at tage samtalen op igen, så handler konflikten nok om andet og mere end reaktionstid til at komme fra den lille til den store klinge. Så er det måske et udtryk for, at man er i gang med at undgå at tale om et konfliktfyldt emne.
- Tiden i en time-out skal bruges på at skifte spor mentalt for, at den virker efter hensigten. Det er derfor centralt, at man finder ud af med sig selv, hvordan man kan bliver beroliget og i stand til at vende tilbage til en konstruktiv dialog. Nogle har behov for fysisk afstand, eller at rase ud først og så efterfølgende tænke på egen andel i konflikten, og for andre kan det hjælpe at høre musik, ringe til nogen eller løbe en tur.
- Hvis en time-out skal fungere, skal der være den gulerod, at man tror på, at der kommer en konstruktiv samtale på et tidspunkt. For hvis time-out munder ud i, at samtalen aldrig bliver genoptaget, så har det den negative bi-effekt at der sker en ophobning af problemer/misforståelser, som aldrig bliver udredt. Disse konfliktpunkter kan nemt tænkes at give anledning til nye diskussioner i andre situationer, og så er vi lige vidt slutter Trine Hjorth Sindberg.