Der var en gang, hvor stort set alle parforhold byggede på en form for afhængighed af hinanden. Manden arbejdede og sørgede for at tjene penge til familiens ophold, og kvinden gik hjemme og tog sig af huset og børnene. Sådan er det sjældent nu.
Gudskelov, vil de fleste nok sige.
I vore dage vælger vi hinanden, fordi vi har lyst. Ikke på grund af tvang, økonomi, nød etc. Men det skaber samtidig en sårbarhed, for hvad er så limen i parforholdet? Hvordan skal jeg forholde mig i de perioder, hvor jeg er den dårlige udgave af mig selv? Er jeg så til salg, eller på vægtskålen i de perioder, eller går vi igennem dem sammen? Er der en indforstået aftale, sagt eller usagt, om, at vi holder sammen, også i modgang?
- De ydre rammer konsoliderer ikke længere parforholdet på samme måde, som de gjorde engang. Det, som holder os sammen, er forpligtelse og engagement, forklarer Peter Nielsen, der underviser på Center for Familieudvikling.
- Forholdet kan godt balancere på det ene ben i en periode, men det skal på et tidspunkt tilbage på begge ben.
Han underviser bl.a. på centrets PREP-kurser for par. PREP er et kursusforløb i en særlig form for parkursus, som er udviklet på baggrund af amerikansk forskning i, hvad der er fremmende og hæmmende for kommunikation og trivsel i parforholdet.
Vi har alle brug for tryghed
Alle mennesker har brug for en tilknytning, både børn og voksne. Og engagement og forpligtelse kan bidrage til at styrke den trygge tilknytning. Men hvad vil det egentlig sige, engagement og forpligtelse?
- Tryghed er en forudsætning for menneskers udvikling. En tryg base at vende tilbage til er vigtigt for os som børn. Og i voksenlivet er parforholdet er en ny unik mulighed for at opnå en lignende tryghed. Den trygge base ruster os til at møde verden. Den skal gerne give os energi, siger Peter Nielsen.
Forpligtelse er et valg og en holdning om at være der for den anden både i gode og dårlige tider, og på den korte og den lange bane.
- Man skal ikke være på vægtskålen hele tiden. Det er livgivende, og det er frigørende, hvis der er en fælles forståelse af, at vi forpligter os på hinanden.
- Forpligtelse kan helt konkret udmøntes i, at man lægger langsigtede planer sammen fx om en rejse eller om huskøb eller børn. Det kan også udmøntes i, at man ikke hele tiden italesætter tvivl om forholdet eller truer med at gå.
Tag den mønt og lad den vandre
Men forpligtelse er ikke nok. Der skal også være et engagement i form af, at begge parter handler aktivt i hverdagen for at få forholdet til at blomstre. Peter Nielsen foreslår en øvelse, som man kan prøve at lave med sig selv en gang i mellem:
- Put tre mønter i den ene bukselomme fra morgenstunden. Og lad dem vandre over i den anden bukselomme - 1 mønt for hver aktiv handling du gør for at vise, at du vil den anden. Det kan være at tage en blomst med hjem, sende en sød sms og gøre din kæreste en tjeneste. Godhed smitter med godhed, og det skaber positive spiraler i forholdet.
- Problemet er, hvis man kommer ind i en negativ spiral, hvor man venter på den anden, før man selv gør noget. For så sker der måske ingenting, - ud over at man bliver mere og mere frustreret over den fastlåste stilstand.