Torsdag aften tog DR1 et af middagsselskabets helt store tabuer op i liveshowet ’Det er du værd’ - lønnen.
For mange er deres løn nemlig en ømtålelig sag at lægge frem – men hvorfor? Og siger lønnen overhovedet noget om en person?
DR har bedt en række kendte og fremtrædende danskere forholde sig til emnet med udgangspunkt i de to samme spørgsmål: Vil du fortælle, hvad du tjener? Må man spørge, hvad de andre til middagsselskabet tjener?
Kåre Quist – nyhedsvært i DR
Vil du fortælle, hvad du tjener?
-Nej, det vil jeg ikke fortælle, og grundlæggende er det, fordi jeg er en tøsedreng som de fleste andre. I Danmark er det, man tjener, jo lidt ligesom, hvad man stemmer til et Folketingsvalg. Det føles bare helt vildt nøgent at lægge lønsedlen frem med decimaler og pension. Måske man knap nok siger det til den nærmeste familie.
Må man spørge, hvad de andre til middagsselskabet tjener?
- Aldrig! Det er simpelthen dårlig stil her i landet. Der bliver helt stille om bordet, tror jeg.
Cecilie Beck - nyhedsvært på TV 2
Vil du fortælle, hvad du tjener?
-Nej, egentlig ikke. Det er jo lidt noget underligt noget, men i Danmark er det på en måde en privat sag – især jo mere, man tjener. Og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg tjener mere end gennemsnittet. Måske har det noget at gøre med, at man er lidt bange for en misundelseskultur. Det kan jeg i hvert fald godt selv være lidt bange for, selvom jeg aldrig har oplevet det. Men faktisk tror jeg ikke, danskerne er så misundelige.
Må man spørge, hvad de andre til middagsselskabet tjener?
- Nej, for fanden da. Så må du hellere spørge kvinder, hvor gamle de er, eller spørge overvægtige, om de er gravide. Det ville være pinligt, det gør man bare ikke. Det er nok i virkeligheden noget, som det er lykkedes arbejdsgiverne at bilde os ind, at vi ikke må tale om. Det ville jo være til ugunst for dem, at vi taler om, at der er en forskel.
Bubber – tv-vært
Vil du fortælle, hvad du tjener?
- For mig er lønnen variabel. En måned er der mindre, en anden måned er der mere. Sådan er det, når man er freelancer. Som alle andre mener jeg, at der er nogle ting, der er private. For at man skal være et spændende menneske, betyder det, at man ikke skal svare på alle spørgsmål.
- Lønnen siger ikke noget om personen. Det er forhåbentlig samme person, om man tjener nul kroner eller har Danmarks højeste indtægt. Det hjerte, der banker, burde være det samme. Det er fattigt at tro, at rigdom har noget med løn og penge at gøre.
Må man spørge, hvad de andre til middagsselskabet tjener?
- Jeg ville aldrig stille det spørgsmål, og jeg har god erfaring med at stille mange mærkelige spørgsmål. Men jeg kan bare ikke bruge den information til noget. Det siger ikke noget om en person. Man kunne lige så godt spørge, hvad personens bmi er – hvad skal jeg bruge det til?
Hilda Heick – sanger og tv-vært
Vil du fortælle, hvad du tjener?
- Folk bliver måske sure, vrede og misundelige. Vi vil gerne have, det er vores hemmelighed, hvor meget vi tjener, bruger og har.
Det er forskellige priser afhængigt af, hvor mange der er, om de selv stiller udstyr op, og hvor langt der skal køres. Den laveste hyre, Hilda og Keld Heick tager er 18.500, mens højeste er 28.000 kroner inklusive lydanlæg og provision til bookeren, fortæller sangeren, der ikke vil ud med det samlede beløb.
- Når folk hører beløbene, synes de måske, det er vildt, men det synes vi faktisk ikke. Det er to mennesker, der måske skal køre i bil en hel dag, vi skal bruge til brændstof, måske overnatning samt leje af lyd, og så er der måske ikke mere tilbage i timeløn, end en håndværker tager.
Må man spørge, hvad de andre til middagsselskabet tjener?
- Jeg tror egentlig, der er lidt tabu omkring det. Man skal kende folk godt for at høre, hvad de tjener. Jeg har aldrig spurgt mine venner. Selv siger vi, at vi har det godt, og det glæder os, siger Hilda Heick, der takker for reminderen - hun har nemlig glemt at sende en regning for sin værtsrolle ved Melodi Grand Prix.
Asger Aamund – erhvervsmand og debattør
Vil du fortælle, hvad du tjener?
- Jeg får som direktør en løn på 500.000 kroner om året, og det er ikke ret meget, men så får jeg også udbytte, fordi der er en pænt stor kapital. Det varierer lidt efter, hvad bestyrelsen synes, men det ligger formentlig omkring et par millioner.
- Min personlige formue er ikke noget særligt, men jeg er eneaktionær, og hvis vi lægger det hele sammen, er der vel omkring 100 millioner i selskabet.
Må man spørge, hvad de andre til middagsselskabet tjener?
- Jeg tror, der er mange, der har formuer, der synes, det er uinteressant og måske lidt primitivt, hvis man skal prale med, hvor meget, man har, og de anser det for primitivt og uforskammet at prale med det til et middagsselskab. Det, ville folk synes, er upassende.
- Det er ikke sådan, at firmaers ansatte er grønne af misundelse. Det er mit indtryk efter mange år i industrien, at de ansatte godt kan lide, at direktøren klæder sig ordentligt og kører i en ordentlig bil, som en god repræsentant for virksomheden. Det er ligesom i politik – ingen ville synes, at en administrerende direktør skal cykle på arbejde i korte bukser.
- Det at være økonomisk uafhængig betyder frihedsgrader, og frihedsgrader er det samme som livskvalitet.