Stadig flere helt almindelige danskere bliver supermotionister.
Det vil sige, at de bruger enorme mængder tid på at dyrke ekstremsport som for eksempel ultraløb og ironman-triatlons eller bruger utallige timer på at forme deres krop i fitnesscentrene.
- For de fleste er passion for motion en super sund interesse. Men for nogen kan passionen udvikle sig til en afhængighed, som går ud over deres helbred, arbejde, familie og venner, siger psykolog Mia Beck Lichtenstein.
Stigende fokus på afhængighed af træning
Hun forsker i træningsafhængighed på Syddansk Universitet og udgiver i morgen bogen ’Find træningsbalancen mellem sundhed og smerte’ og har tidligere skrevet bogen ’Besat af træning’.
- Da jeg begyndte forskningen og skrev min første bog, så handlede det meget om at beskrive træningsafhængighed. Der var en debat om, hvorvidt det begreb overhovedet findes, siger Mia Beck Lichtenstein.
- Nu er begrebet anerkendt af de fleste. Så det næste skridt er at se på, hvad vi gør ved det. Og det handler min nye bog om.
Første skridt er at opdage problemet
I bogen er der gode råd og modeller til, hvordan man kan genfinde en sund træningsbalance, hvis man er blevet afhængig, og træningen er begyndt at skade ens helbred, sociale relationer og forpligtigelser på jobbet.
Men i første omgang handler det om at finde ud af, om man overhovedet har et problem.
- Det kan være svært at sige præcist, hvornår træningen bliver til usund afhængighed. Men et faresignal er, hvis man ikke kan være fleksibel med træningen, så man nogle dage kan udskyde eller aflyse den, så der er plads til andre vigtige ting i livet, siger Mia Beck Lichtenstein.