Afhængighed af træning er et rimeligt nyt fænomen i idrætsmiljøer og træningscentre.
Det går kort fortalt ud på, at folk anser træning som det allervigtigste i deres liv. Og at de ikke kan stoppe, selv om de bliver fysisk skadede eller psykisk går ned, fordi de ikke har tid til at klare resten af deres liv som for eksempel job eller familie.
Afhængighed af træning er endnu ikke anerkendt som rigtig diagnose. Og det betyder også, at der i dag ikke eksisterer specifikt udviklede behandlingstilbud til træningsnarkomaner.
Men afhængighed af træning har mange ligheder med andre former for afhængighed. Og derfor vil de fleste psykologer kunne hjælpe med behandling.
Seks gode råd
Psykolog Mia Lichtenstein har netop udgivet bogen "Besat af træning", og hun har flere gode råd til, hvordan man kan komme ud af sin afhængighed:
- For det første skal man erkende problemet. Og det kan være rigtigt svært at blive opmærksom på, at de negative konsekvenser ved motion overskygger de positive.
- Derefter skal man skære meget langsomt ned på træningen. Bare 10 procent eller et enkelt træningspas. Ellers kan behovet for træning blive for stort, og man kan få tilbagefald.
- Man skal være opmærksom på, at mindre træning giver abstinenser. Det kan give en ubehagelig uro i kroppen at springe en træning over, men følelsen forsvinder efter nogle timer.
- Prøv at finde ud af, om der er en bestemt årsag til træningsafhængigheden. Det kan for eksempel være en krise i et parforhold, lavt selvværd eller andre problemer, som er svære at håndtere, og som man flygter fra igennem træning.
- Find ud af, hvordan man kan erstatte de positive følelser, som man får gennem træning. Giver træning dig for eksempel anerkendelse, velvære, selvværd, status og fællesskab, så vær nysgerrig og led efter andre aktiviteter, hvor du kan opnå samme følelser.
- Det er vigtigt, at man ikke stopper fuldstændig med at træne. Man skal bare genvinde kontrollen over, hvornår man træner, og hvornår man lader være.