Lige efter nytår boomer fitnesscentrene med nystartede motionister. Men nogle måneder efter nytår er der rigtig mange, der er faldet fra og vendt tilbage til deres inaktive liv. De har simpelthen mistet motivationen.
Er du blandt dem, så kan det være en god idé at lære, hvad motivation er, hvornår du er motiveret, og hvordan du selv skruer på motivationen.
Det mener Henning Langberg, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har skrevet bogen ’Motivation – nå i mål med din træning!’.
- Har man svært ved at fastholde et aktivt liv, så er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken type person man er. Forskellige typer har forskellige udfordringer, som man skal tage hensyn til, hvis man ikke vil miste sin motivation, siger Henning Langberg.
Hvilken type motionist er du?
Ifølge motivationsbogen er der fire typiske typer af folk, som vil i gang med motion:
- 1
Januargæsten
- 2
Optimisten
- 3
Den rolige opstarter
- 4
Tømmermanden
- Når man ved, hvilken type man er, så kan man bedre forberede sig på og overkomme de typiske motivationsmæssige udfordringer, som vil man rende ind i, siger Henning Langberg.
Nedenfor kan du læse mere om de fire typer og deres forskellige udfordringer med at holde motivationen.
1) Januargæsten
Januargæsten er personen, som beslutter sig for at begynde at træne uden egentlig at have noget mål eller nogen plan med træningen.
Hvis det årlige nytårsforsæt ikke skal skrinlægges hver februar, så må du gøre dig klart, hvad dit mål er, og hvad der motiverer dig.
- Hvis træningen virker formålsløs, så mister man hurtigt motivationen. Et godt råd kan være at starte sammen med venner eller på et hold, så andres gejst, træningsstruktur og målsætninger kan smitte af på dig, siger Henning Langberg.
2) Optimisten
Optimisten er en begejstret entusiast, som har besluttet, at nu skal den have en over nakken. Dit mål er at træne mange gange om ugen, slå personlige rekorder på stribe og deltage i et hav af konkurrencer.
Optimistens udfordring er at undgå at blive for ambitiøs. Det er demotiverende at have mange mål, som man aldrig når, og man kan blive skadet og mental udbrændt, hvis man lægger for hårdt ud.
- Optimisten skal forsøge at begrænse sig og ikke have et mål om at træne fem gange om ugen. Det er bedre at sige, at jeg træner 2-3 gang om ugen og tænke på eventuelle ekstra træninger som bonus, siger Henning Langberg.
3) Den rolige opstarter
Den rolige opstarter er optimistens modsætning. Den rolige opstarter ønsker blot at komme lidt i gang og tager det stille og roligt i starten.
Udfordringerne her er, at det kan være svært at mærke forbedringer, hvis man træner sjældent og ikke presser sig selv. Hvis man træner for sjældent bliver man øm efter hver træning, og det sammenholdt med manglende resultater kan gøre, at man mister motivationen.
- Et godt råd til den rolige opstarter er at skrue op for målsætningen og indsatsen hen ad vejen. Det vil give bedre resultater og samtidig motivere til yderligere træning, siger Henning Langberg.
4) Tømmermanden
Tømmermanden er personen, der nytårsaften beslutter at gå i gang med træning, men allerede dagen efter vågner op med tømmermænd og dropper planerne, inden han er kommet i gang.
Tømmermanden har et hav af undskyldninger: Motion er for hårdt. Jeg bliver sikkert skadet. Motion er kedeligt. Man skal træne i månedsvis, før man opnår resultater. Og så videre.
- Et godt råd til tømmermanden er at finde noget, der ser sjovt og let ud. Stop med at lytte til andres forestillinger om, at det kun er maraton og triatlon, der dur. Find det, som du synes er sjovt, om det så er dans eller stavgang. Bare det at komme i gang er en sejr, siger Henning Langberg.