Klokken er fire om morgenen, da de første tyske tropper krydser den danske grænse.
Kort før har telefonen ringet i lejligheden på Øster Allé nr. 5 i København. På adressen bor den danske udenrigsminister Peter Munch. I røret er den tyske gesandt i København, Cecil v. Renthe-Fink.
Godt en halv time efter overrækker Renthe-Fink den danske minister to dokumenter på vegne af den tyske rigsregering.
Det ene dokument indeholder 13 militære krav til den danske regering og forsvaret. Danmark skal kapitulere og sikre de tyske troppers sikkerhed i landet. Kravet om kapitulation er ultimativt.
Det andet er et politisk dokument, der forsikrer den danske regering om, at besættelsen af Danmark er en reaktion på truslen om en britisk invasion af landet.
I brevet står der følgende:
- •
"Rigsregeringen erklærer over for den kongelige danske regering, at Tyskland ikke har til hensigt ved sine foranstaltninger, hverken nu eller for fremtiden at antaste kongeriget Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed."
Der kæmpes i Sønderjylland
Da de to mænd mødes i København, er krigen allerede i gang i Sønderjylland, hvor tyske tropper krydser grænsen ved Kruså, Padborg, Rens og Sæd. De tyske tropper har dræbt tre danske grænsegendarmere ved Padborg.
Som man kan se på kortet øverst, er er der landsat tyske tropper i Gedser, Nyborg og Korsør, og samtidig er tre kompagnier gået i land ved Middelfart og har taget kontrol over Lillebæltsbroen.
800 tyske tropper er også gået i land ved Langelinje i København og er på vej mod fæstningsanlægget Kastellet. Klokken 4.55 stormes det af tyske styrker som hurtigt tager kontrollen.
Klokken 5.15 springer tyske faldskærmsjægere ud over øen Masnedø ved Vordingborg samt ved Storstrømsbroen.
De magtfulde mænd mødes
15 minutter senere mødes udenrigsminister Peter Munch med den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, hærchefen, flådechefen, kong Christian den 10. og kronprins Frederik på Amalienborg. Imens buldrer tyske bombefly henover hovedstaden.
I de samme minutter kæmper livgarden med tyske soldater i Amaliegade og Bredgade i indre København.
På Amalienborg bliver det efter en halv times møde - efter Munchs ønske - besluttet at gå ind på de tyske krav og kapitulere. Krigen mellem Danmark og Tyskland er ovre på små to timer.
Mens mændene med magten diskuterer landets fremtid bag lukkede døre på Amalienborg, bomber tyske fly Flyvestation Værløse. Et dansk rekognosceringsfly bliver skudt ned og de to ombord bliver dræbt.
Det er det eneste danske fly, der når at lette. De resterende bliver destrueret på jorden.
Det tyske opråb
Klokken 6 begynder tyske fly at smide flyveblade ned over flere danske byer. Flyvebladene opfordrer danskerne til at overholde god ro og orden og er udformet på gebrokkent dansk.
Omkring klokken 6.30 indtager tyske faldskærmstropper Aalborg Lufthavn.
I Sønderjylland er nyheden om den danske kapitulation ikke nået frem, og kampene fortsætter flere steder.
Faktisk bliver klokken otte om morgenen, inden nyheden om kapitulationen når frem til de danske soldater i Sønderjylland. De sidste kampe blive udkæmpet i Haderslev, hvor en dansk soldat bliver dræbt.
Inden roen sænker sig over de sønderjyske slagmarker, har 16 danske mænd mistet livet og 23 er blevet såret. Tabstallene på den tyske side forbliver ukendte.
Kapitulationen bliver officiel
Klokken 8.30 oplæses det tyske 'oprop' i radioen efter tysk krav. Senere udsender Ritzaus Bureau kongens og regeringens proklamation til det danske folk:
- •
Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende: De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor disse Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve. København, den 9. April 1940. Chr. R./Th. Stauning.
I løbet af eftermiddagen udformer udenrigsminister Peter Munch sammen med sine embedsmænd et skriftligt svar til den tyske regering. Heri accepterer den danske regering besættelsen og dens vilkår - men afsluttes med ordene:
"Den (regeringen. -red) nedlægger dog alvorlig protest mod denne krænkelse af Danmarks neutralitet."
Kongens stille protest
Klokken 19 den 9. april kommer det påbud om mørklægning, som skulle komme til at vare til krigens ophør.
Samme dag giver kong Christian d. 10 ordre om, at kongeflaget skal vaje over Amalienborg dag og nat uden ophør. Den 10. april genoptager kongen sin daglige ridetur gennem København.
Danmark forbliver under tysk kontrol, indtil en forårsdag i maj fem år senere. Den 4. maj om aftenen kapitulerer tyskerne. Den 5. maj 1945 er Danmark officielt befriet.
Denne artikel er baseret på arkivmateriale fra DR og tekster fra '9. april. De så det ske' af Lars Lindeberg (1990), 'Soldaterne den 9. april 1940' af Kay S. Nielsen (2010), 'Danmark under besættelsen - danskernes dagligliv 1940-1945' af Erik Kjersgaard (1980/1981) og danmarkshistorien.dk.