Der er gået 55 år, siden krigen sluttede. Den gamle SS-soldat vandrer igen mellem de enorme bjergspidser i de sydtyske Alper.
Uniformen er pakket væk, udskiftet med en brun tyrolerhat og en lang cottoncoat. Det blonde hår er blevet hvidt.
Men de blå øjne bliver unge og levende, mens han fortæller om dengang, en amerikansk kommandant bad ham og en gruppe højt profilerede nazister om at overgive sig.
- Der sagde jeg til ham: Der er ikke nogen af os, som vil kapitulere. Det behøver De ikke at tænke på et eneste øjeblik.
Den gamle mand ryster på hovedet. Han ser op på bjergene. Løfter sin ene hånd og peger op mod tinderne:
- Hellere springer jeg ned fra en af de højeste bjerge og forsvinder. Men i fangenskab går jeg aldrig.
Det hele er optaget på video i år 2000. Kameraet bliver ført af en urolig hånd. Optagelserne er rystede, det skarpe sollys blænder næsten billedet af den storsmilende mand.
Men det er stadig tydeligt at se triumfen i hans blik.
Angrede aldrig
Manden mellem bjergene er Søren Kam. Han var en af Danmarks mest berygtede nazister under Anden verdenskrig.
En koldblodig SS-soldat, som kæmpede indædt ved Østfronten. Han var bærer af jernkorsets ridderkors. Han var morder.
Efter krigen blev Søren Kams medsammensvorne henrettet for drabet på BT-journalisten Carl Henrik Clemmesen. Men Søren Kam selv blev aldrig dømt.
Han levede et roligt liv resten af sine dage i Kempten i Sydtyskland. Velanset af nogle, beundret af mange. Forhadt af endnu flere i hans hjemland.
Men aldrig fortrød han sin fortid på nazisternes side.
- Det er mit klare indtryk, at han er overbevist om, at han kæmpede på østfronten, fordi han mente, at det var det bedste for Danmark, fortæller historiker Mikkel Kirkebæk, som har været med til at udgive Søren Kams samlede erindringer i bogen ’Et Liv Uden Fædreland’.
Flemming Mikkelsen, dr.scient.pol og seniorforsker på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, vurderer, at Søren Kams overbevisning særligt er blevet styrket, da han som ung kæmpede ved Østfronten.
- Det har formentlig hærdet ham på hans holdninger og værdier, så de blev endnu fastere, end de var i forvejen, siger han.
Fællesskab og anerkendelse gjorde unge Kam til ’bloddreng’
Søren Kam voksede op i en velstående familie i Nordsjælland. Hans far havde gode handelsforbindelser til Tyskland, og når han kom hjem fra sine forretningsrejser, lod den unge Kam sig fortrylle af historierne om landet på den anden side af grænsen.
I 1936, da Søren Kam var 15 år, meldte han sig ind i NSU - de Danske Nationalsocialisters Ungdomsbevægelse.
Lederen i NSU var den karismatiske nazist Christian Frederik Von Schalburg, som blev Søren Kams store forbillede.
- Kam bliver en af Schalburgs såkaldte bloddrenge, som er de mest ekstreme af de her ungdomsnazister.
- Her starter der allerede en radikalisering. På samme måde, som vi ser det i andre nichemiljøer i dag, siger Mikkel Kirkebæk.
Miljøer med en karismatisk hovedperson kan lede de andre i gruppen ud i lidt af hvert. Nogle gange også i meget destruktive baner, fortæller Flemming Mikkelsen, som blandt andet har beskæftiget sig med sociologi i et historisk perspektiv, og hvordan politiske miljøer påvirker unge.
- Der findes jo ikke noget bedre end at være en del af et fællesskab, hvor man kan få anerkendelse, og hvor man føler, man lærer noget.
- Det er simpelthen en fantastisk drivkraft. Og det kan være næsten umuligt at komme ud af. Det er foregået på den måde gennem historien i uendeligheder, siger han.
Ny start, ny identitet
Efter krigen forsvandt Søren Kam i de tyske alper. Han fik hurtigt nye identifikationspapirer af en borgmester, der sympatiserede med ham - og fra da af hed han Peter Müller.
I 1956 blev han også tysk statsborger. Han slog sig ned i Kempten og blev gift, fik børn og opnåede en chefstilling på det lokale bryggeri.
I mellemtiden var nazisten Flemming Helweg Larsen blevet henrettet for mordet på BT-journalisten Carl Henrik Clemmesen i Danmark. Et mord, som Søren Kam også regnes for at være skyldig i.
Først i 70’erne blev Søren Kams tilholdssted opdaget af en dansk journalist - men på grund af det nye statsborgerskab blev Søren Kam urørlig i Danmark, hvor en retssag ellers ventede ham.
I Tyskland kom hans fortid som morder aldrig rigtigt for dagen.
- Var han kommet til Danmark efter krigen havde han muligvis – ud over at han nok også var blevet skudt – fået en dom, og alle havde set skævt til ham. I Tyskland var situationen jo en anden.
- Der var nærmest ikke en familie, der ikke havde været blandet ind i krigen. Man skulle få tingene til at køre igen, og derfor blev alle på en eller anden måde inkorporeret i samfundet, fortæller Mikkel Kirkebæk.
Levede et dobbeltliv
På overfladen var Søren Kams fortid i SS et lukket kapitel efter krigen. I de sidste mange år af sit liv havde han en almindelig hverdag med sin familie og som vellidt salgschef på det lokale bryggeri.
End ikke i hans hjem havde han ting stående fremme, der sladrede om hans fortid.
- Det lignede en morfars hjem. Der var ikke engang en bog liggende i reolen, der tydede på, at han var nazist.
- Du kunne gå direkte ind i hans hus, og du ville aldrig nogen sinde opdage det, siger Mikkel Kirkebæk, som flere gange har interviewet Søren Kam i det lille rækkehus.
Men det betød ikke, at Søren Kam havde sluppet sin tidligere identitet som SS-officer.
Stoltheden over det ridderkors, han havde fået overrakt af Adolf Hitler selv, brændte ikke med en mindre ild, end da han var yngre. Og Hitler var stadig Europas største mand i hans øjne.
Søren Kam levede et dobbeltliv.
- Hvis man tager folk, der har begået terrorhandlinger – hver gang hører man jo, at naboen og andre, som har været tæt på, siger: ”Det havde vi aldrig kunnet forestille os! Han var jo sådan et rart, ungt menneske,” og så videre.
- Men det kan sagtens lade sig gøre at leve to liv på én gang, siger Flemming Mikkelsen.
Søren Kam var en elsket familiefar og bedsteborger i sit lokalsamfund. Men i andre miljøer var han kendt som en slags nazistisk rockstjerne.
Forlod aldrig østfronten
Ved siden af sin borgerlige hverdag havde han som bærer af ridderkorset vakt stor beundring hos dem, der stadig var tilhængere af den nazistiske vision.
Også flere samlere var interesserede i hans fortid i nazistbevægelsen. I mange år levede han højt på fortællingen om den person, han var engang.
- Der er blandt andet et meget stort veterantræf på Ulrichsberg hvert år, hvor han holdt taler.
- Mindst en gang om ugen modtog han post fra mennesker, der gerne ville have en autograf eller på en eller anden måde ville i kontakt med ham i kraft af hans fortid som SS-soldat, siger Mikkel Kirkebæk.
Hjemme i kælderen havde Søren Kam en stor stak billeder af sig selv. Ung og rank og med korset hængende om halsen som en medalje. Det var dem, han efter krigen sendte ud i massevis. Signeret Søren Kam.
- Han kunne være revnende ligeglad med, hvordan store dele af samfundet og vi danskere så på det. Han har jo fortsat med at kommunikere med folk fra fortiden, hvor de har kunnet bekræfte hinanden.
- Og det har så været med til, at han har kunnet fastholde sin prestige blandt dem, han helst vil have prestige fra. Så han kunne ikke få det bedre, vel, siger Flemming Mikkelsen.
Efter sin død blev Søren Kams erindringer udgivet efter aftale med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen. Værket viser ikke spor af fortrydelse for hans fortid i SS.
- Det er som om, han aldrig rigtig forlod østfronten. Hans tanker og hans sjæl blev ved med at være derovre, siger Mikkel Kirkebæk.
Søren Kam døde 93 år gammel i 2015.
Dokumentaren om Søren Kam har premiere i aften kl 20:30 på DR K