Tirsdag aften begynder den 62. udgave af Eurovision Song Contest, når den første af to semifinaler går i gang.
Ukraine er vært for anden gang, og showet får blandt andet besøg af sidste års vinder Jamala og den kendte, ukrainske dragqueen Verka Serduchka, der i 2007 fik en 2. plads til Eurovision.
Ti ud af 18 sange får lov til at gå videre til den store finale, som afholdes lørdag 13. maj. Danmarks bidrag med Anja Nissen og 'Where I Am' er først med i semifinalen på torsdag, hvilket betyder at danskerne ikke kan stemme i aften.
Men derfor er der stadig et storslået show at se, og de største højdepunkter fra den store popfest kan du se og læse herunder.
Svenske lækkerier åbner ballet
En storsmilende Robin Bengtsson og hans fire friske dansere var de allerførste deltagere til træde ud på Eurovision-scenen i Kiev.
- Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig andet end, at de går videre, sagde Eurovision-kommentar Ole Tøpholm efter svenskernes optræden.
Med en skarp koreografi på løbebånd og fængende popmelodi er Sverige og Bengtsson blandt bookmakernes favoritter til at ende i toppen.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:591215656187a50d0c0afd5d
Fanfavorit leverer
Belgien og deres sangerinde Blanche er af mange fans blevet kaldt finalesikker. Med et enkelt og mørkt sceneshow skinnede Blanches fine og spinkle stemme igennem med sangen 'City Lights'.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:591218f8a11fa0122cf7337b
Montenegros fletning svinger festen i gang
- Bare rolig, Eurovision er stadig et heterovenligt show, jokede Ole Tøpholm efter Montenegro og Slavko Kalezics energiske optræden.
For med sølvbukser, en uendelig lang fletning og en fantastisk attitude skabte Slavko Kalesiz helt alene en kæmpe dansefest på Eurovision-scenen. Og fra sangens første takt var publikum med ham og dansede løs.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:591219f2a11fa0122cf7337e
Aserbajdsjansk freakshow
En mand med et hestehoved står stille øverst på en stige og kigger ned på sangerinden Dihaj i hvad der ligner et mørkt tavlerum. Dette er en af de største grunde til, at Aserbajdsjan godt kunne gå hen og få titlen som Eurovisions største freakshow.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59121c836187a50d0c0afd66
Halvnøgne grækere med god poplyd
Den græske sangerinde Demy havde to iøjefaldende dansere på scenen. De var alle tre iklædt klassisk, græsk tøj, hvilket betød at de to mandlige dansere ikke var dækket af mere, end hvad der var nødvendigt.
Sangen startede stille ud, men udviklede sig til et glimrende dansehit med et upbeat tempo.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59121eba6187a50d0c0afe14
Den episke saxofon er tilbage for fuld udblæsning
I 2010 deltog SunStroke Project også i Eurovision med sangen 'Run Away'. Efter deres optræden blev bandets saxofonist til en verdenskendt meme og er nu i dag kendt som "Epic Sax Guy".
Nu er den episke saxofonist og hans band tilbage for fuld skrue med sangen 'Hey Mamma!'. Og de skuffede i den grad ikke.
Med en glad og energisk popmelodi - og fantastisk saxofonspil - leverede SunStroke Project en af aftenens mest mindeværdige optrædener.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:591220b9a11fa0122cf73390
Sådan endte det
Moldova og "Epic Sax Guy" gik videre til finalen sammen med Sverige, Grækenland, Aserbajdsjan, Portugal, Polen, Armenien, Australien, Cypern og Belgien.
Desværre bliver det ikke til mere montenegrinsk fletning i denne omgang, da Montenegro til manges overraskelse ikke gik videre. Semifinalen blev også endestationen for Island og Finland.
De ti finalister kan du gense i finalen på lørdag, hvor vi forhåbentlig også får Danmark og Anja Nissen at se på scenen. Det ved vi efter den næste semifinale, som bliver sendt torsdag 11. maj kl. 21 på DR1.
Semifinale 1
01 Sverige: Robin Bengtsson 'I Can't Go On' 02 Georgien: Tamara Gachechiladze 'Keep The Faith' 03 Australien: Isaiah 'Don't Come Easy' 04 Albanien: Lindita 'World' 05 Belgien: Blanche 'City Lights' 06 Montenegro: Slavko Kalezic 'Space' 07 Finland: Norma John 'Blackbird' 08 Aserbajdsjan: Dihaj 'Skeletons' 09 Portugal: Salvador Sobral 'Amar Pelos Dois' 10 Grækenland: Demy 'This Is Love' 11 Polen: Kasia Mos 'Flashlight' 12 Moldova: SunStroke Project 'Hey Mamma' 13 Island: Svala 'Paper' 14 Tjekkiet: Martina Bárta 'My Turn' 15 Cypern: Hovig 'Gravity' 16 Armenien: Artsvik 'Fly With Me' 17 Slovenien: Omar Naber 'On My Way' 18 Letland: Triana Park 'Line'