DRs korrespondent: Det betyder krigen i Ukraine for næste års Eurovision

Ukraine er et af Europas absolut fattigste lande, og det er faktisk ikke Krim-konflikten, der kommer til at stå i vejen for afholdelse af Eurovision i Ukraine næste år, mener Matilde Kimer.

Næste år skal Eurovision Song Contest afholdes i Ukraine - hvis altså pengene rækker. (© eurovision.tv)

Lørdag løb Ukraine med en overraskende sejr i årets Eurovision, idet sangerinden Jamala og nummeret ’1944’ gik rent ind hos de europæiske seere.

Ifølge reglerne betyder det, at sangkonkurrencen næste år skal afholdes i netop Ukraine – men set i lyset af de seneste års konflikt med Rusland på Krim-halvøen, kan det godt gå hen og blive et problem, siger DRs korrespondent i Ukraine og Rusland, Mathilde Kimer.

- Det er ikke krigen på Krim, der er problemet for Ukraine nu. Der er 800 kilometer fra hovedstaden til den nærmeste kontaktflade i konflikten på Krim, siger hun.

- Det, der er problemet, er økonomien. Man har også tidligere diskuteret, om forskellige lande havde råd til at afholde Eurovision, hvis de vandt – men Ukraine har ingen penge. Der er ikke penge til at betale soldater eller pensionister, så det er det største problem, forklarer Matilde Kimer.

I tilfælde, hvor et land ikke har været økonomisk i stand til at afholde et Eurovision, er det set tidligere, at den Europæiske Broadcasting Union, EBU, har gået ind og ydet økonomisk støtte.

Slog Australien – og Rusland – af banen

I lang tid så det ud til, at sejren lå sikkert hos Australien, der var en af de europæiske jurymedlemmers helt store favorit. Men det varede kun lige indtil, at seernes stemmer blev lagt oven i juryens, og det stod klart, at Ukraines deltager Jamala kunne stille sig sikkert på sejrsskamlen med sangen ’1944’ og Europas stemmer i ryggen.

- Jeg er overrasket, fordi den for mig at se kun var favorit ud fra et moralsk perspektiv, siger Mathilde Kimer.

Sangen handler nemlig om den sovjetiske hærs deportation af omkring en kvart million Krim-tatarer fra Krim-halvøen i Ukraine under 2. verdenskrig og er blevet tolket som en direkte kritik af Rusland. Det budskab kunne europæerne tilsyneladende lide, for ved afgivelsen af seerstemmerne bankede ’1944’ også bookmakernes favorit, Rusland, af banen.

Konflikten preller af på seerne

Den anspændte politiske situation mellem Rusland og Ukraine, der i 2014 medførte den russiske annektering af Krim-halvøen, har tilsyneladende ikke haft indflydelse på stemmeafgivelsen i de to lande.

Matilde Kimer bemærker nemlig, at seerne i Ukraine og Rusland har givet hinanden høje point, og det er ifølge hende godt for forbrødringen landene imellem. Rusland og Ukraine gav hinanden hhv. 10 og 12 point i seerstemmer.

- Det er også fordi, det var en sang med det indhold. Hvis det havde været en tilfældig ballade, var det nok ikke endt, som det gjorde, gætter Matilde Kimer.

Ukraine har tidligere udtalt, at hvis Rusland vandt Eurovision i år, ville landet ikke stille op i konkurrencen næste år. Om Rusland vil træffe samme beslutning er endnu uvist.