Ukraine: Krigen er stadig i gang - og den bliver snart værre

Rusland sender tanks og raketter til grænsen, hvor Ukraine forskanser sig voldsomt. Der er ikke nogen våbenhvile i Ukraine, fortæller DR’s udsendte Matilde Kimer.

Rusland sender vogntog efter vogntog med tanks og raketbatterier til den ukrainske grænse.

Imens graver Ukraine skyttegrave og flytter tropper tættere på kontaktlinjen, som fronten mellem de to parter kaldes. I takt med at en ny forhandling om fremtiden for Østukraine nærmer sig, rykker en eskalering af konflikten nærmere.

Det fortæller DR’s korrespondent Matilde Kimer.  Hun befinder sig sammen med militsgruppen Azov-bataljonen  ved byen Mariupol, der ligger tæt ved en af de meste voldsomme kampzoner i det sydøstlige Ukraine.

I går var hun på patrulje med Azov-bataljonen. Her blev der udvekslet både morterild, artilleri og kampvognsskud.

- Krigen er i gang. Der er ikke nogen våbenhvile. Alle jeg har talt med forventer, at det her er i gang med at eskalere, og at vi kommer til at se en meget alvorlig optrapning af krigen, siger hun.

https://twitter.com/Reuters/status/603648884192215041

Tog fyldt med russiske tanks

En journalist fra nyhedsbureauet Reuters har de seneste dage observeret store mængder materiel ankomme til byen Matveev Kurgan. Blandt andet 26 tanks og over 30 raketbatterier er ankommet til byen tæt ved grænsen til Ukraine.

Matilde Kimer kan bekræfte, at begge parter er i gang med at opruste i området.

- Det står ret fast, at begge parter af den her konflikt er i gang med at køre materiel tættere på kontaktlinjen. Det gør de fordi, at begge sider har en klar forventning om, at den her krig, er i en eskalerende fase, og man vil være klar til, når det igen brager løs, siger hun.

På den ukrainske side er hæren og militsgrupperne i fuld gang med at etablere forsvarsværker.

- Her i den sydlige del af Ukraine, er der et meget aktivt byggeri af forsvarslinjer. Man graver virkelig mange skyttegrave. Der eksisterer vel næsten ikke en mark, der ikke også rummer et sted man kan parkere en deling soldater eller nogle kampvogne og artilleri.

https://twitter.com/finriswolf/status/603712241393860608

Lektor: Ligner optakt til offensiv

Ifølge Claus Mathiesen, der er lektor i russiske militære forhold ved Forsvarsakademiet, er det helt klart, at forudsætningerne for en opblusning er til stede.

- Der er noget aktivitet, der kunne ligne optakten til en offensiv. Måske ikke en storoffensiv, men en offensiv. Det kan være et signal til Kiev om, at en offensiv er på vej, hvis ikke de accepterer separatisternes krav, siger han.

Ifølge Claus Mathiesen kan man dog heller ikke udelukke, at Rusland slet ikke ønsker at løse konflikten i Ukraine.

- Det er tilsyneladende ikke negativt for Rusland at have et kaotisk Ukraine. Uroen gør det svært for Ukraine at opfylde de reformkrav, som Vesten insisterer på. Og det er jo godt for Rusland, der ikke ønsker en sådan tilknytning, siger han.

To mulige scenarier

Er der tale om en russisk støttet offensiv, og ikke en raslen med sablerne i forhandlingsøjemed, er der ifølge Claus Mathiesen tale om to muligeheder.

- Det kan handle om at udvide det område separatisterne kontrollerer i Østukraine. De har flere gange sagt, at de gerne vil have hele Luhansk- og Donetsk-regionerne. De har kun halvdelen nu. Og de er også interesserede i havnebyen Mariupol, siger han.

Den anden mulighed er ifølge ham en større offensiv, hvor Rusland ønsker at skabe landforbindelse til Krim-halvøen.

- Så vil Vesten skride meget hårdt ind med fordømmelser og sanktioner. Det kan føre til en åben russisk-ukrainsk krig, i en grad vi ikke hidtil har set. Men jeg kan ikke forestille mig, at Vesten vil deltage aktivt i en sådan krig, siger han.

Russisk konvoj af militærlastbiler tæt ved grænsen til Ukraine. Journalister i området rapporterer om omfattende oprustning af russisk materiel. (© Scanpix)

Eskalering er ikke langt væk

Matilde Kimer mener ikke en alvorlig eskalering er langt væk. Men den kommer ikke nu.

- Jeg tror ikke en krig ligger et halvt år ude i fremtiden, men jeg tror heller ikke det bliver i morgen. Der er jo ikke nogen der har tænkt sig at indrømme, at de er de første til at starte en ny konflikt op. Op til alle større forhandlinger – og det nærmer vi os, måske i juni eller juli kommer der en dato – har der været kampe. Simpelthen for at få et større forhandlingsgrundlag, siger hun.

- Når vi har en dato for nogle forhandlinger, så tror jeg næsten, at man kan sætte en dato for opblusningen for alvor.