Dengang Ukraine var en trofast del af Rusland, var ukrainerne kendt som ”lille-russere”. Men sådan er det ikke længere.
I dag er konflikten mellem de to lande et åbent sår, og senest har Ukraine taget deres Eurovision-bidrag med i kampen.
Ukrainerne har nemlig valgt, at landets bidrag til Eurovision i år skal være en sangen "1944" - en hymne dedikeret til de hundredtusindvis af tatarer fra Krim, der blev deporteret og dræbt af Stalin under Anden Verdenskrig.
Sangen bliver endda fremført af Krim-tataren Susana Jamaladinova - et valg, der har vakt vrede i Rusland, der i 2015 annekterede Krim - på trods af, at halvøen er en del af Ukraine.
Men hverken annektering eller Eurovision-bidrag er første gang, at Krim bliver omdrejningspunktet for stridigheder. Landområdet har nemlig været kilde til konflikter i århundreder.
Den strategisk vigtige halvø
Halvøen var oprindeligt en del af Det Osmanniske Rige, men blev siden annekteret af Rusland, så givet til Ukraine og i 2015 annekteret af Rusland igen.
Krim-halvøens geografiske placering ud til Sortehavet har gennem flere hundrede år givet området stærk strategisk betydning.
Flådebasen i Savastopol viste blandt andet sin store betydning for det russiske militær, da de i 2008 udførte blokader og landgangsmissioner i Sortehavet.
Men det var ikke kun strategisk, at russerne har nydt godt af Krim. Da Rusland i første omgang annekterede halvøen, blev den hurtigt en diamant i det russiske rige og blev blandt andet flittigt benyttet som feriested for højtstående, rige og prominente russere.
Tatarernes skæbne
I kernen af striden har blandt andet også været Krims tatarer - emnet for dette års ukrainske bidrag til Eurovision.
Befolkningsgruppen har beboet Krim siden det 13. århundrede, hvor de i 1441 dannede Krim-khanatet.
Området har siden været skueplads for adskillige blodige krige og slag, blandt andet under Krim-krigen (1853-56), hvor hundredtusinde tatarer blev drevet på flugt, og under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne besatte området.
Endnu værre gik det dog for beboerne på Krim i 1944, da Stalin på blot tre dage deporterede samtlige af halvøens tatarer til det centrale Asien.
Hundredtusinde blev sendt i lejre, og mange tusinde mistede livet under deportationen. Den etniske udrensning blev betragtet som en straf for at have samarbejdet med Tyskland.
I 1945 gav Stalin så Krim til Ukraine.
På det tidspunkt var størstedelen af indbyggerne på Krim etniske russere. Men da Sovjetunionen faldt, mistede man den russiske kontrol med både den strategisk vigtige Krim - til Ruslands store utilfredshed.
En del af Rusland
Det er dog ikke kun Krim, der skaber spændinger mellem Rusland og Ukraine.
Faktisk er selve Ukraines eksistens som selvstændig stat også et stridspunkt - i hvert fald det faktum, at det sydøstlige Ukraine ikke er en del af Rusland.
Så sent som i maj 2014 udtrykte præsident Vladimir Putin for eksempel sin egen forvirring over, at netop den sydøstlige del af Ukraine, som han omtalte med det gamle sovjetiske udtryk Novorossiya (Nye Rusland. -red.), nogensinde blev en del af netop Ukraine.
- Kharkiv, Lugansk, Donetsk og Odessa var ikke en del af Ukraine i zarens tid. De blev først overført i 1920. Hvorfor? Det må guderne vide, sagde den russiske præsident dengang.
Det splittede Ukraine
Efter Ukraine fik sin selvstændighed i 1991, tog drejningen mod Vesten fart, men den pro-europæiske bølge i toppede i 2004 under Den Orange Revolution.
Her udløste demonstranter iført orange klæder et systemskifte fra pro-russisk til pro-europæisk.
Men selvom nogle ukrainere - både dengang som nu, så mod Vesten, længtes andre mod Rusland, og i 2010 genvandt den pro-russiske regering magten.
Men da præsident Viktor Janukovitj i 2013 forlod forhandlinger med EU for igen at vende blikket mod Rusland, udløste det de uroligheder, der endte med, at Rusland i 2014 annekterer Krim for anden gang.
På Krim begyndte protesterne fra pro-russiske demonstranter nemlig samtidig med, at demonstranterne i Kijev kæmpede for en større tilknytning til EU. Kort efter rykkede "de grønne mænd" - pro-russiske militser og russisk militær - ind på halvøen.
I marts 2014 efter en række lokale valg på Krim gjorde den russiske regering formelt halvøen til en del af Rusland.
Vesten anerkender dog fortsat ikke den russiske overtagelse af Krim og har som følge af annekteringen indført sanktioner mod Rusland.
Samtidig fortsætter kampene i det østlige Ukraine - til trods for, at der officielt er våbenhvile. I aften udvides den også til Eurovision-scenen i Stockholm.
Kilder: The Guardian, History Extra, Den Store Danske, Ohio State University, History Today, Wikipedia.