Siden den første ulv satte sine poter på jysk jord i 2012, har debatten om ulvens genindvandring til det danske land efter 200 års fravær raset for fuldt blus.
Natur- og miljøorganisationer hilser ulvene velkomne som en del af den naturlige danske natur. Hos Danmarks Jægerforbund forholder det sig stik modsat.
Blandt landmændene er der dyb uenighed: Nogle betragter ulvene som en stor trussel mod deres husdyr, mens andre mener, at de primært vil jage hjortevildt - ulvenes foretrukne føde, som findes til overflod i Danmark.
På Christiansborg vil politikere fra bl.a. Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet gerne give landmænd og jægere udvidede beføjelser til at skyde ulvene, men EU, som i sidste ende bestemmer, siger blankt nej.
I centrum for diskussionerne står de ulve, som vi med sikkerhed ved, har lagt vejen forbi Danmark: Fem hanner og én hun, hvoraf to altså nu danner par og har slået sig ned i Vestjylland med deres otte hvalpe, som er kommet til verden på dansk jord.
Nej, ulven er ikke blevet sat ud i Danmark
I centrum står også de forskere som mellem følelser, myter og diskussioner forsøger at oplyse befolkningen om, hvad der op og ned i ulvens tilbagevenden til den danske natur.
En af dem er forskningsansvarlig Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Sammen med b.la. seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet overvåger han ulvene for løbende at kunne give status på, hvor mange der som minimum er, og hvor de befinder sig.
- Der har været mange diskussioner. Blandt andet i forhold til antallet af ulve i Danmark. Vi vil gerne give indblik i, hvad vi har dokumentation for, siger Kent Olsen.
Derfor har forskerne i et notat samlet et detaljeret overblik over, hvor de seks ulve, vi med sikkerhed ved, har været i Danmark, kommer fra, og hvilken rute, de har fulgt hertil.
Derudover vil forskerne gerne en sejlivet myte til livs.
- I medierne har der været en del historier med personer, som påstår, at ulvene skulle være sat ud af mennesker. Men via genetisk monitorering kan vi meget præcist se, hvor ulvene kommer fra, og hvor de har været, siger Kent Olsen.
Med genetisk monitorering skal forstås, at ulvene har efterladt sig DNA-beviser som perler på en snor i form at spyt og afføring.
Nogle af DNA-prøverne kommer fra spyt fra fåreangreb og få andre fra nedlagt hjortevildt. Men langt de fleste stammer afføring, som ulvene har efterladt på deres vandring.
Følger grøn korridor
Fem af de ulve, der har været været - eller er - i Danmark, er således født i Tyskland, der nøje har overvåget alle landets ulvekobler siden år 2000, hvor ulven for første gang i mere end 100 år ynglede i landet.
En sjette ulv - kendt under aliasset “Oksbølulven” - er formentlig født i Polen, hvor man ikke overvåger ulvene lige så grundigt som i Tyskland.
De seks “danske” ulve har vandret mellem 550-800 kilometer fra områder syd og øst for Berlin. De har fulgt en grøn korridor af skov, plantage og andre naturområder.
Andre ulve er formentlig vandret ind i Holland, hvor der også har været en del ulve-observationer de senere år.
Vi kommer til at se flere ulve
- Ulven har fået godt fodfæste i Tyskland, siden den første gang ynglede i år 2000. I de første år levede ulvene på store militære øvelsesterræner i det østlige Tyskland, hvor der er få mennesker og meget hjortevildt. Men nu vandrer flere og flere ud. Nogle sydpå, andre vestpå og nordpå til b.la. Danmark, hvor vi kommer til at se flere ulve, som bestanden i Tyskland vokser, fortæller Kent Olsen.
På baggrund af en redegørelse fra Aarhus Universitet vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der er plads til ca. 100 ulve i Danmark. 80, der lever i kobler og 20 enlige, strejfende ulve.
Og med de otte nyankomne hvalpe i Vestjylland har de første ulve altså nu slået sig ned i landet.