Hvis du har 1500 kroner til overs og brænder for at blive bedre til din sport, kan du få lavet en gentest hos iværksætterfirmaet AthGene.
En gentest vil ifølge firmaet vise, hvordan atleterne ud fra deres gener kan forbedre præstationerne ved at justere på træning, kost, og om de er skarpest morgen eller aften. De kan også få at vide, om de er bedre til fx udholdenhed end styrketræning.
Der findes flere genvirksomheder med samme tilbud. AhtGene henvender sig primært til den almindelige sportsudøver, samtidigt markedsfører det sig dog på, at det har aftalt at hjælpe to succesfulde triatleter, en bodybuilder og Dansk Rugby Union med gentests.
Men selv om gentest kan bruges til at forudsige folks fysiologiske potentiale, mener forskerne ikke, at gentests kan anvendes til at skræddersy træningsprogrammer til enkelte atleter hverken på motions- eller eliteplan endnu.
- Hvis du gerne vil være bedre til at løbe, er det min vurdering, at de 1500 kroner er bedre brugt på et par nye løbesko end en gentest, siger Lars Nybo, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
32 kunder på to måneder
AthGene har været i gang i to måneder, og i den tid har 32 sportsfolk betalt for at få lavet en gentest.
Testen er let at lave. Man får tilsendt et særlig udstyr til at lave et mundskrab med, og så sender man det biologiske materiale ind til firmaet.
Fire uger senere logger man ind på firmaets hjemmeside og ser, hvordan ens gener spiller ind på træning (udholdenhed/styrke, risiko for ledbåndsskader, muskelrestitution), diæt (sensitiv for salt, fedt og kulhydrat) og søvn. Og for hver kategori fortæller firmaet, hvordan generne påvirker disse.
Holder sig på det overordnede plan
- Lige nu foreslår vi øvelser, baseret på personens genetiske resultater, som vil være mest effektive for den givne person. Fx ved en moderat udholdenhedsprofil, står der, hvad det betyder, at man har en moderat ”score”, mens der nedenunder står hvilke øvelser, man bør udføre. I dette eksempel bør man forsøge at kombinere kredsløbs- og styrkeøvelser, forklarer fortæller Victor Jensen, der er online-markedsføringschef hos AthGene.
Man holder sig i de overordnede termer og foreslår ikke specifikke træningsøvelser på nær opvarmningsøvelser til forebyggelse af ledbåndsskader.
- Men det er noget, vi arbejder på i øjeblikket, da vi gerne vil være i stand til at kunne give deciderede træningsøvelser baseret på folks gener, personlige målsætninger og vaner. På sigt vil vi også kunne foreslå sportsgrene, der vil passe specifikt til personens unikke gentype, siger Victor Jensen.
Man ser også på, om folk er bedst til at præstere morgen eller aften ud fra det, som gentesten viser om døgnrytme.
Endelig giver firmaet med hjælp fra ernæringseksperter også tre specifikke madforslag – uden portionsstørrelse - til hvert måltid ud fra, hvor sensitiv gentesten viser, man er over for salt, fedt og kulhydrater.
Tager ikke højde for højde og drøjde
Anbefalingerne er udarbejdet udelukkende ud fra gentypen, og de tager ikke højde for sportsudøverens kropsbygning, vægt og højde.
- Nej, det bliver næste skridt. Det arbejder vi på i kulissen. Så kan vi måske begynde at se, om der er en tendens til kropsbygning og vægt og sensitivitet i forhold til kulhydrater og fedt, siger Victor Jensen.
- Vi viser bare, hvad dine gener er, og hvad du er mere disponeret over for i forhold til andre ting. Gentesten vil måske ikke kunne hjælpe topatleter særlig meget, men det vil måske kunne hjælpe en lille smule. Og vi henvender os også til almindelige mennesker, siger han.
Det kan også blive for banalt
Professor Lars Nybo fra Københavns Universitet har ikke set et eksempel på en AthGene-gentest. Men ud fra den tilgængelige information på hjemmesiden, en pressemeddelelse, oplysningerne i denne artikel og kendskabet til en mail, som AthGene har sendt til DR Viden med uddybende svar på, hvad man fortæller i prøveresultaterne, mener han, at testens anvendelighed er rimelig begrænset, fordi det, man kan anvende resultaterne til, faktisk er forholdsvist banalt.
- Hvis man laver en gentest, skal man gerne kunne komme op med noget, der er bedre, end dét man kan se med det blotte øje og ved fx at spørge dig, om du har let ved at tage på i muskelmasse eller ved følge din træningsfremgang ved opstart på en given træningsintervention, siger han.
- Hvis man bare siger, at du er bedst til sprint/styrkebetonede idrætsgrene eller langdistanceløb, så er vi nede på noget, der er så banalt, at folk, der har trænet i blot nogle få måneder, allerede bør vide det, siger han.
Man må ikke overfortolke gendata
- Med den nuværende viden på området kan man ikke ud fra en gentest konkludere, at man skal træne eller spise på en bestemt måde. Så overfortolker man den information, som testen trods alt giver, siger Lars Nybo.
- For selvom gentestning ikke umiddelbart kan bruges til optimering af træning eller diæt, kan den trods alt bruges til at give testpersonen et praj om, hvorvidt han er i den ene eller anden ende af skalaen, siger Lars Nybo.
Han mener dog, at firmaet selv tager forbehold for begrænsningerne ved netop at være meget brede i dets anbefalinger til folk, der testes.
Team Danmark bruger ikke gentests
Team Danmark støtter eliteidrætten i Danmark, og her er man eksperter i at optimere eliteatleters præstationer. Man bruger ikke gentests, men derimod en række andre tests.
- Gentests, som de er lige nu, vil ikke kunne identificere noget, som en erfaren træner ikke selv vil erfare over år, siger Thue Kvorning, der er ph.d., sportsfysiolog og fysisk træner i Team Danmark.
- Dine gener er helt klart udslagsgivende. Men forskningen lige nu viser ikke direkte sammenhæng mellem gener og performance. Hvis du får lavet en gentest, der viser, at du har genomet ACTN3 R/R (kendetegner de hurtige sprintere), er du ikke per automatik en god sprinter, fordi en masse andre ting kan gøre sig gældende, som du ikke kan måle direkte i øjeblikket, siger han.
Et hav af faktorer der overhaler gener
Sport er kendetegnet ved, at mange ting spiller ind på, om et genetisk talentfuldt barn får succes eller ej. Således har det betydning, hvordan træning, restitution og kost tilrettelægges over mange år, samt hvordan barnet opdrages, hvilken psyke barnet har, og om det får skader, som sætter det tilbage på trods af generne, og hvordan barnets sociale forhold er.
- Jeg ved godt, at AthGene udtaler sig om søvn og kost på grundlag af de tests, firmaet laver, men det er stadig i bedste tilfælde kun en rettesnor. Så der er et hav af faktorer, der kan binde og trække atleten i en anden retning, siger Thue Kvorning.
Generne siger ét – kroppen noget andet
Noget andet er, at det også handler om atletens kropsbygning. Det tager man fx ikke højde for i AthGenes gentests.
- Det handler først og fremmest om, at der er mange fysiologiske parametre (kredsløb, det respiratoriske system, nervesystemet, det muskuloskeletale system) og biomekaniske parameter (kropskomposition, vægstangsarme m.m.) som skal fungerer perfekt sammen for at få succes som atlet. Og lige nu kan videnskaben kun forbinde et par gener med forudsætninger inden for henholdsvis sprint og udholdenhed. Det er desværre ikke rigtig nok i ét af de mest komplekse forskningsområder, mennesket har forsøgt at klarlægge til dato, siger Thue Kvorning.
Hvis man finder ét gen, man kan relatere til styrke og sprint, og det så er i den forkerte krop, og hvis nervesystemet, der styrer kroppen, ikke er optimalt, så er man lige vidt, siger Thue Kvorning:
- Som hvis en lille tætbygget person har udholdenhedsgenet, som man forbinder med langdistanceløb, men hvor personen vil være bedre som vægtløfter. Så det er meget komplekst, siger han.
Anvendeligheden for motionister
Han peger på, at AthGene i sit eget eksempel faktisk viser, at nytteværdien af gentesten er lille.
Det handler om at forstå udgangspunktet, således er der ingen tvivl om, at de atleter, som vinder guld i henholdsvis 100 meter løb eller maraton, er genetiske ”freaks”, som har valgt den rigtige sport. Måske fordi de er blevet opdaget af trænere og guidet ind i den rigtige retning, eller de selv har erfaret deres unikke spidskompetencer, forklarer han.
- En gentest, udført i en tidlig alder på alle skolebørn i Danmark, vil selvfølgelig kunne hjælpe med at guide denne type af genetiske ”freaks” i den rigtige retning, men denne tilgang rejser også en masse politiske og etiske spørgsmål, siger Thue Kvorning.
- Hvis du derimod er motionist og får lavet en gentest hos AthGene, i voksenalderen, som fortæller dig, at du er lidt af hvert (både "stærk" og "udholdende"), og AthGene derfor anbefaler dig at træne både kredsløb og styrke, så er det jo præcis det samme råd, som enhver fitnessinstruktør vil give, siger Thue Kvorning.