En 16-årig drengs dødsfald har fået flere parter til at rette skarp kritik mod Herlev Hospital.
Styrelsen for Patientsikkerhed har sat børne- og ungeafdelingen på hospitalet under tilsyn. Eksperter mener, at læger på hospitalet dækker over egne fejl. Og Region Hovedstaden kritiserer sygehuset for ikke at lære nok af fejlene op til dødsfaldet.
Den 16-årige dreng, Mathias Baadsgaard-Lund, døde af smitsom meningitis 4. januar 2016 efter alvorlige fejl i behandlingen på Herlev Hospitals børne- og ungeafdeling.
Vicedirektør på Herlev Hospital, Jan Toftholm, svarer på kritikpunkterne i et interview med DR’s undersøgende korrespondent, Line Gertsen.
Uddrag af det halvanden time lange interview, der fandt sted søndag 21. maj, kan du læse herunder.
Fejl i behandling
Både lægefaglige og juridiske eksperter vurderer over for DR, at de ansvarlige læger for Mathias Baadsgaard-Lunds behandling på Herlev Hospitals børneafdeling på et dialogmøde med drengens forældre dækker over egne fejl.
På mødet siger de ansvarlige læger heller ikke, at der blev begået fejl i behandlingen af den 16-årige dreng. Dialogmødet finder sted en måned efter Mathias Baadsgaard-Lunds død.
Line Gertsen: Hvad er grunden til, at I ikke siger direkte til forældrene, at det her er en fejl?
- Jan Toftholm: Vi skal være sikre på, om der er begået en fejl, og hvad fejlen så er, før vi kan sige, om der er begået en fejl. Så det er sådan set også for at være omhyggelige og grundige og behandle det med den omhu, som sådan en trist situation kræver.
Ifølge de kilder vi har – både her på Herlev, men også på Rigshospitalet - så var man allerede kort tid efter, at drengen var død bevidst om, at der var lavet en klar fejl. Hvordan forklarer du det, når man over for forældrene ikke er klar om, at man har lavet en fejl?
- Det er ikke for at forklare sig ud af noget her, for jeg tænker, at alle lægefaglige beslutninger beror på skøn. Meget velkvalificerede skøn på forskellige kompetenceniveauer. Sådan er det. Indimellem er nogle af de skøn forkerte, og så retter vi op på dem. Så man kan sige, at der er fejlskøn hver dag i det danske sundhedsvæsen, det er der også hos os.
- Er der lavet et fejlskøn her, ja det er der på den måde, at vi lænede os op af en af de andre sygdomme end meningitis og gjorde det måske lidt for lang tid.
Hvornår bliver I klar over, at der er tale om et fejlskøn?
- I sundhedsvæsnet kan man sige, at man bliver klar over, at der er et fejlskøn på det tidspunkt, hvor det man tænkte, at man skulle behandle, ikke var det, man skulle behandle. Så på det tidspunkt, hvor vi finder ud af, at sygdommen er noget andet, så ved vi, at det er begået fejlskøn.
Hvorfor fortæller I så ikke det til forældrene en måned efter?
- Jamen, jeg ved ikke, hvad der ikke er blevet fortalt til forældrene.
Opkast eller ej
På dialogmødet får forældrene at vide, at Mathias Baadsgaard-Lund kan har et symptom på smitsom meningitis, da han bliver indlagt. Det er blødninger i huden, som fagfolk kalder petekkier. Men det strider ifølge eksperterne både med drengens journal og morens oplevelse af sygdomsforløbet.
Heraf fremgår det, at Mathias Baadsgaard-Lund havde haft feber, kastet op og havde hovedpine foruden petekkier, da han kom på Herlev Hospital. Derudover husker både moren og en sygeplejerske på børneafdelingen, at den 16-dreng kastede op foran en af lægerne, mens han var på afdelingen.
Line Gertsen: Er det så rigtigt, når man siger til forældrene, at der kun er et symptom, der bonner ud (viser sig red.), når han også har kastet op herinde i modtagelsen?
- Jan Toftholm: Hvis vores læger, der har deltaget i dialogmødet, har sagt det, er jeg sikker på, at det er rigtigt.
Så du betvivler altså, at han kastede op herinde i modtagelsen?
- Nej, jeg betvivler ikke noget, fordi at jeg tænker, at det her et dybt tragisk. Jeg ved, at den læge, der har deltaget i dialogmødet, er en af vores dygtigste akutmedicinere og har speciale inden for akutmedicin i pædiatri, så jeg har ikke rigtigt nogen grund til at betvivle, at det var det, der var symptombilledet.
- Men vi prøver ikke at bortforklare noget. Vi har kun interesse, og det er at blive endnu klogere på, hvordan vi behandler unge mennesker, der kommer med lignende symptomer.
Ved du hvad jeg synes, at du prøver at bortforklare det over for mig nu.
- Okay
For helt konkret på det her dialogmøde, der siger de til forældrene, at der er kun et symptom, der bonner ud. Men vi ved, at drengen kan kastede op herinde i modtagelsen. De eksperter vi taler med siger, at opkast er et vigtigt symptom, det er en vigtigt ting, for så peger det på at det faktisk er en meningit.
- Ja
Så får forældrene sandheden her?
- Jamen, jeg mener. Vi har ikke nogen interesse i ikke at fortælle sandheden.
Men gør I det, når I undlader at fortælle, at der også var opkast som et vigtigt symptom på, at det her også kan være noget andet?
- Jamen, jeg er sikker på, at forældrene kender hele patientforløbet ….det er jeg ret sikker på.
Så det er ikke lægernes opgave at fortælle, hvad der er for et symptombillede – det skal forældrene selv kende fra journalen?
- Neeej, vi holder de her dialogmøder for at forældrene kan få afklaring med, hvad det var der skete gennem forløbet.
Gør det indtryk på dig, at forældrene til dialogmødet oplever at blive forholdt oplysninger. De får fx beskrevet, at det her er en fin dreng, hvor man ikke kan se, at han skulle have haft meningokok.
- Ja, det gør stort indtryk på mig. Og jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at det budskab vi måtte have haft på det møde og den dialog vi er gået ind i på det møde ikke er det, der har været oplevelsen for forældrene. Det ligger hos os. Vi skal sikre at forældrene føler sig mødt, informeret og afklaret, når de går derfra. Gør de ikke det, så skal vi gøre det bedre næste gang.
Antiobitika til eget personale
I sagen har Styrelsen for patientsikkerhed afgjort, at Mathias Baadsgaard-Lund fik antibiotika mod meningitis mere end en time for sent og givet Herlev Hospitals børne- og ungeafdeling kritik for det.
I går fik Herlev Hospital så kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed for at have givet antibiotika til sit personale uden at rådføre sig med Styrelsen for Patientsikkerhed først.
Det er personalet, som var på stue med Mathias Baadsgaard-Lund, der fik tilbudt antibiotika, kort efter at den 16-årige fik antibiotika.
Line Gertsen: I giver ikke patient antibiotika, men I giver i strid med reglerne og uden faglig grund personalet antibiotika. Hvorfor?
- Jan Toftholm: Det er ikke i strid med reglerne, og det er ikke uden medicinsk grund. Og det kan jeg begrunde i at når vi har frontpersonale, der indimellem bliver udsat for infektionssygdomme, så er der nogle regler, og det er nogle embedslægen har lavet.
Denne påstand er tilsynschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Petri, uenig i. Læs mere i artiklen:
Børneafdeling under tilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed har nu sat Herlev Hospitals børne- og ungeafdeling under tilsyn, fordi styrelsen ikke længere tillid til, at børne- og ungeafdelingens behandling er sikker nok, når det gælder patienter med smitsom meningitis eller tegn på sygdommen.
Line Gertsen: I er jo et af hovedstadens store hospitaler. Er du tilfreds med, at I på den her måde har en afdeling under tilsyn?
- Jan Toftholm: Nej, jeg synes altid, at det er ærgerligt at være under tilsyn. For det at være under tilsyn betyder, at der er en kvalitetsbrist. Og vi er Region Hovedstadens største akuthospital – det vil sige, at vi ser flest muligt patienter – og derfor mulighed for at have største mulig læring hele tiden og hele tiden blive bedst.
- Og vi er rigtig gode til at behandle mange sygdomme, men når der sker en kvalitetsbrist også hos os – så er jeg egentlig glad for, at vi er i et meget reguleret sundhedsvæsen, der betyder, at der er nogle tilsynsmyndigheder der siger det her vil vi gerne holde øje med. Det er trygt for os, for patienterne og de ansatte.
Kerneårsagsanalysen
Regionsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), har forventet, at Herlev Hospital lavede en såkaldt kerneårsagsanalyse af Mathias Baadsgaard-Lunds sygdomsforløb.
Men en aktindsigt fra Herlev Hospital i København, som DR har fået, viser imidlertid, at kerneårsagsanalysen aldrig blev lavet i sagen om Mathias Baadsgaard-Lund.
Line Gertsen: Har I lavet en kerneårsagsanalyse?
- Jan Toftholm: Ikke efter den traditionelle form, man gør det, men vi har brugt den samme skabelon. Så kerneårsagerne er afdækket i en straksanalyse, som involverer de samme personer, de samme mennesker og den samme proces.
Den kerneårsagsanalyse, I har lavet, som ikke er en kerneårsagsanalyse og den straksanalyse, der ligger, følger den så de samme dokumentationsregler, som den klassiske kerneårsagsanalyse gør?
- På det konklusive, ja fuldstændig. Vi, vi – det er processen, det her er problemstillingerne, og det her er anbefalingerne, og dem er vi i gang med at implementere, ja.
Så det har I sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed?
- Det er jeg ikke klar over.
Herlev Hospital beklager
I dag – mandag 22. maj – har Herlev erkendt, at deres analyse af Mathias Baadsgaard-Lunds sygdomsforløb ikke har været fyldestgørende nok. I en mail til DR skriver Jan Toftholm:
- I lyset af den kritik som Styrelsen for Patientsikkerhed har rejst i medierne gennem de seneste dage, så må vi konstatere, at vores analyser på Herlev Hospital ikke har været dybdegående nok. - Det er meget beklageligt, og vi vil nu rette op på det med en grundig redegørelse af forløbet. Det er naturligvis i alles interesse, at vi sikrer en ordentlig læring på baggrund af et meget ulykkeligt forløb.