Rundtosset smider han sig på græsplænen og bliver ved med at grine. Griner til sin bonusmor, som lige har filmet en udfordring, hvor han skulle score et mål efter at have løbet 17 gange rundt om fodbolden.
Han griner, mens han sætter sig op i den sorte træningsdragt. Hans ansigt er ungt og mildt. Så tager han sig til det halvlange lyse hår og kigger smilende lige ind i kameraet.
Det er en af de sidste videooptagelser, der findes af Mathias Baadsgaard-Lund.
Forældrene til Mathias Baadsgaard-Lund har let ved at huske den 16-årige dreng, de har mistet.
- Han var et legebarn på den fede måde. Han elskede at spille fodbold, elskede at drille og grine og bare være. Elskede at tage ny viden til sig og var i det hele taget bare nysgerrig efter det, der skete rundt omkring ham, fortæller hans far, Niels Boje Lund.
Hans mor Trine Baadsgaard husker, at hendes søn var ved at folde sig ud som den unge mand, han var ved at blive. Hans interesse for musik voksede, han var glad for sin efterskole og vild med sine venner.
- Han var på toppen af sit liv, da han døde. Det sagde han også få dage før. Jeg topper nu mor.
Mathias Baadsgaard-Lund døde af meningitis i januar 2016 – 16 år gammel.
Op til dødsfaldet skete flere fejl i behandlingen af ham på Herlev Hospital. Fejl, som Styrelsen for Patientsikkerhed har kritiseret.
Trine Baadsgaard og Niels Boje Lund har valgt at stå frem med historien om deres søn i håbet om, at fejlene ikke vil gentage sig. Og for at finde en mening i deres tragedie.
- Ved at prøve at tro på, at vi måske kan være med til, at det ikke sker igen, så føler jeg faktisk, at jeg er en god mor for ham, selvom han er død.
Røde pletter
Midt om natten til den 4. januar 2016 vågner Trine Baadsgaard ved, at hendes feberramte søn kaster op. Det er i slutningen af juleferien, hvor Mathias Baadsgaard-Lund først har været sammen med sin far og nu sin mor, da de er skilt.
Trine Baadsgaard går ind til sin dreng.
- Der ligger han så og kigger på sine hænder og siger: Mor, prøv at se her. Der er nogle røde pletter.
Bekymret finder Trine Baadsgaard sin computer og googler, hvad pletterne kan være. Hun har aldrig set dem før.
- Det går ret hurtigt op for mig, at det faktisk godt kan være tegn på meningitis. Jeg kan mærke, at jeg ryster.
112
De mørke pletter får Trine Baadsgaard til at ringe 1813 – akuttelefonen i Region Hovedstaden. Men der er 35 i kø foran hende, så hun ringer til alarmcentralen 112. I telefonen fortæller hun, at hun tror, at hendes søn har meningitis. Straks bliver der sendt en ambulance og en lægebil til hjemmet, der ligger i Skodsborg nord for København.
I ambulancejournalen står:
- Sygt barn, feber over 38,5 C, virker medtaget og – har et prikket udslæt som ikke kan trykkes bort.
Ikke grund til at mistænke meningitis
Pletter, der ikke forsvinder, når man trykker på dem, er ifølge sundhedsmyndighederne et af symptomerne på smitsom meningitis.
Smitsom meningitis bliver også kaldt meningokoksygdom. Den kan vise sig som blodforgiftning og/ eller hjernehindebetændelse, der skyldes bakterierne meningokokker.
Sygdommen kan i løbet af få timer udvikle sig livsfarligt. Den syge skal derfor så hurtigt som muligt behandles med antibiotika, som slår meningokokbakterierne ned.
I hjemmet i Skodsborg tilser en læge fra ambulancen Mathias Baadsgaard-Lund. Selvom den 16-årige dreng har pletter på kroppen, afviser lægen meningitis og giver ingen behandling med antibiotika.
Det er ikke kun ambulancepersonalet, der afviser diagnosen meningitis. Efter undersøgelsen hjemme i Skodsborg tager ambulancen Mathias Baadsgaard-Lund med til børne- og ungeafdelingen på Herlev Hospital.
Med på hospitalet er Trine Baadsgaard. Hendes søn har nu fået flere pletter og enkelte i ansigtet. Han bliver undersøgt, blodprøver bliver taget, men inden der er svar på prøverne, afviser en ny læge, at der er tale om meningitis.
Lægen tror i stedet, at det er den langt mindre alvorlige sygdom, Schönlein-Henoch, der typisk forsvinder af sig selv.
Mathias Baadsgaard-Lund bliver kun undersøgt for Schönlein-Henoch og ikke for meningitis.
Styrelsen for Patientsikkerhed har senere afgjort, at Mathias Baadsgaard-Lund havde tegn på meningitis, da han ankom til børne- og ungeafdelingen, og at personalet burde have opstartet antibiotikabehandling, inden der forelå svar på blodprøverne.
Frem for at undersøge for meningitis og give antibiotika bliver Mathias Baadsgaard-Lund sendt hjem efter en halv time på hospitalet.
På køreturen væk fra hospitalet er Trine Baadsgaard glad for, at hendes søn ikke har meningitis. Hun stoler på lægernes vurdering.
- Jeg lagde min skæbne i deres hænder og havde tillid til, at de vidste, hvad de talte om. Jeg var bange for, det var meningitis. Jeg synes, at jeg havde et eller andet sted foræret dem en diagnose på et sølvfad. At det så ikke var meningitis, det var jeg jo bare lettet over.
Hun taler med sin søn om den skiferie, han skal på om få dage med efterskolen.
- Mathias siger til mig: Mor, tror du godt, at jeg kan komme med på skiferie. Og jeg siger, ja, selvfølgelig kan du det.
Da Trine Baadsgaard er hjemme igen og har puttet sin søn, skriver hun en sms til Mathias’ far om, hvad der er sket, men at alt nu er godt.
- Mens jeg skriver den sms, ringer hospitalet til mig og siger, at nu har vi fået svar på blodprøven, og at der er nogle forhøjede bakterietal. Hun siger, at det ikke er noget babu babu, men at vi skal komme, siger Trine Baadsgaard.
I mellemtiden har Mathias Baadsgaard-Lund fået det dårligere.
- Jeg bliver nødt til at hjælpe ham med at få tøj på, og han kan ikke rigtigt holde det ud. På vej ud til bilen står han og kaster op.
Denne gang kører Trine Baadsgaard selv sin søn til Herlev Hospital, hvor de er fremme klokken fem om morgenen. Mathias Baadsgaard bliver undersøgt igen.
Der er kommet endnu flere pletter især på benene, han er svimmel og har fået en bule i panden. Men lægen vurderer fortsat, at den 16-årige dreng hverken har meningitis eller blodforgiftning.
Også den vurdering får Herlev Hospital siden kritik for af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen mener, at Mathias Baadsgaard-Lund burde være sat i behandling med antibiotika umiddelbart efter ankomst til Herlev Hospital klokken fem.
Mens Mathias Baadsgaard-Lund får det værre, undrer Trine Baadsgaard sig over, at hendes søn ikke får antibiotika.
- Der er mange ting, der ikke sker. Det er også derfor, at jeg på et tidspunkt råber: Giv noget medicin! Jeg forstår ikke, hvad det er, der gør, at man ikke bare for en sikkerheds skyld bare går i gang med pencillinbehandling.
- Hej far
Da Niels Boje Lund ankommer på hospitalet mellem klokken 5 og 6 om morgenen, krammer han sin søn i hospitalssengen.
- Han siger: Hej far, så vi har en nem kontakt, men han er træt og påvirket, husker Niels Boje Lund.
Det er de sidste ord, Mathias Baadsgaard Lund siger til sin far. Kort efter får den 16-årige dreng stærke smerter, bliver lammet i venstre side af ansigtet og bliver mere og mere uklar.
- Han skal sige sit navn, og der snøvler han. Han kan ikke sige sit navn klart, Arrrh-tias. Så der er han selvfølgelig stærkt påvirket allerede, siger Niels Boje Lund.
Forældrene lægger nu mærke til, at personalet taler om en anden mulig diagnose end Schönlein-Henock.
Klokken 06.35 - knap fem timer efter Trine Baadsgaard første opkald til alarmcentralen - får Mathias Baadsgaard Lund endelig antibiotika. Nu mener lægerne, at der er tale om meningitis.
- Det er jo et mareridt, at man som mor står med sit barns liv i hænderne og faktisk formår at finde ud af, hvad han fejler, og at vi så, time efter time på et hospital bliver afvist. Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske, siger Trine Baadsgaard.
- Det er heller ikke til at forstå, at flere læger gentagne gange afviser meningitis, selvom lægerne bliver mere og mere usikre på diagnosen, siger Niels Boje Lund.
Erklæret hjernedød
Om morgenen bliver Mathias Baadsgaard-Lund lagt i kunstigt koma og bliver kort efter overflyttet til Rigshospitalet, fordi der kan være pres på hjernen.
På Rigshospitalet tager personalet Trine Baadsgaard og Niels Boje Lund til side.
- De siger, det her er altså alvorligt og kan have et dødeligt udfald, husker Niels Boje Lund.
De farlige meningokokbakterier har spredt sig så fatalt, at lægerne om formiddagen erklærer Mathias Baadsgaard-Lund for hjernedød.
Forældrene græder, skriger og råber, som de erindrer det.
- Man kan jo ikke dø så hurtigt, når man er så ung og frisk og er på hospital. Jeg kan slet ikke forstå det, siger Trine Baadsgaard i dag.
Hænder på hjertet
I nogle timer holder en respirator stadig liv i Mathias Baadsgaard-Lunds krop. Det er op til hans forældre, hvornår respiratoren skal slukkes.
Sidst på dagen bliver Trine Baadsgaard og Niels Boje Lund enige om, at nu er det tid.
Forældrene sætter sig på hver sin side af deres søn. De har valgt, at det bare skal være de to, der er der til sidst, fortæller Trine Baadsgaard.
- Vi lægger hånden på hans hjerte, og jeg synger en godnatsang for ham, som jeg altid har sunget for ham. Og så lige så stille kan vi mærke, at livet rinder ud af ham.
Den 4. januar 2016 klokken 17.44 dør Mathias Baadsgaard Lund.
Det er nu 14 måneder siden, at Trine Baadsgaard og Niels Boje Lund mistede deres søn.
De tænker stadig over, hvad der mon var sket, hvis Mathias Baadsgaard-Lund hurtigt var kommet i behandling med antibiotika.
- Det er jo svært ikke at tænke: Gad vide, om Mathias kunne sidde her ved siden af. Der er ikke nogen garantier nogen steder, men han fik ikke chancen. Den skulle han have haft, siger Niels Boje Lund.
Siden 2007 har det offentlige patientklagesystem mindst tre gange påpeget, at der er problemer med at behandle meningitis i sundhedsvæsnet. Alligevel sker der fortsat fejl.
I januar døde to andre teenagedrenge af smitsom meningitis. 17-årige Hans Petersen dør 1. januar, og Christoffer Licht Jensen dør på sin 18-års fødselsdag 30. januar.
- Jeg blev simpelthen så ulykkelig over det. Jeg blev sådan iskold indeni og kunne mærke – det sker åbenbart igen, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Trine Baadsgaard.
Nu kæmper forældrene for, at andre smittet med meningitis får den bedst mulige chance for at overleve.
- Mennesker fejler, og læger fejler, men det skal forhindres så godt som overhovedet muligt, og sundhedsvæsnet kan blive bedre til at lære af sine fejl, siger Niels Boje Lund.
I onsdags kunne Mathias Baadsgaard-Lund være fyldt 18 år. Fødselsdagen fejrede hans forældre og bonusforældre med Mathias Baadsgaard-Lunds venner.
Der var flag på bordet, og de løftede glassene mod himlen.
- Lige meget om han er levende eller død, er det værd at fejre, at han blev født. Det giver mening at være sammen om hans 18 års fødselsdag i stedet for at gå hver for sig med vores følelser, siger Trine Baadsgaard.
Niels Boje Lund forklarer, at festen med vennerne er en måde at leve omkring Mathias.
- Vi slipper ham ikke, fordi han ikke er på jorden. Han er stadig i vores hjerter.
I dokumentaren ”Vores drenges sidste døgn” søger Trine Baadsgaard og Niels Boje Lund sammen med andre familier et svar på, om sundhedsvæsnet fejlede, da deres sønner mistede livet til sygdommen. Se eller gense dokumentaren her.