- Personalet fik antibiotika. Mathias fik ikke noget. Hvad er det for noget? Det er jo grotesk!
Ordene kommer fra Niels Boje Lund. For halvandet år siden døde hans 16-årige søn, Mathias Baadsgaard-Lund, af meningitis efter fejl i behandlingen på børne- og ungeafdelingen på Herlev Hospital. En sag, DR omtalte i april i år.
Lægelige eksperter er enige om, at den 16-årige dreng ville have haft langt større chance for at være i live, hvis lægerne på Herlev Hospital havde givet ham antibiotika, så snart han ankom til hospitalet.
Antibiotika kan slå de bakterier ned, der giver meningitis. Men der gik fem timer fra første opkald til 112, og indtil Mathias Baadsgaard-Lund fik antibiotika. På det tidspunkt var det for sent, og den 16-årige dreng døde samme dag.
Nu viser det sig, at mens Herlev Hospital holdt igen med antibiotika til Mathias Baadsgaard-Lund, så tilbød hospitalet det til personalet.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Omvendt verden
Det personale på Herlev Hospital, der havde været på samme stue som Mathias Baadsgaard-Lund, blev alle tilbudt antibiotika til at forebygge meningitis. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til DR.
- Det er helt skævt, siger Anette Petri, der er tilsynschef i Styrelsen for Patientsikkerhed:
- Det er jo den total omvendte verden. Den syge patient, som kommer med klassiske symptomer på meningokoksygdom (smitsom meningitis red.) får ikke penicillin, hvorimod det raske personale, som absolut ikke skal have penicillin, bliver behandlet, siger hun.
Der er ikke nogen faglig begrundelse for at tilbyde personalet penicillin, som er en type af antibiotika, fastslår Anette Petri:
- Det er i strid med retningslinjerne. Personalet, der har behandlet meningokokpatienter, skal som udgangspunkt ikke have forebyggende behandling.
Tilsynschefen forklarer, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der beslutter, hvem der skal have forebyggende behandling med antibiotika, når en person har fået konstateret meningitis.
Herlev: Ikke i strid med reglerne
På Herlev Hospital er vicedirektør Jan Toftholm uenig i, at hospitalet har brudt reglerne ved at have tilbudt personalet antibiotika.
- Det er ikke i strid med reglerne, og det er ikke uden medicinsk grund. Og det kan jeg begrunde i, at når vi har frontpersonale, der indimellem bliver udsat for infektionssygdomme, så er der nogle regler, og det er nogle embedslægen har lavet, siger han.
Region Hovedstadens regionsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), mener, at de regler, som Styrelsen for Patientsikkerhed udstikker, selvfølgelig skal følges.
- Det skal der rettes op på. Hvis ikke det sker lokalt, så må vi sikre os, at det sker regionalt, siger hun til DR.
Spar ikke på penicillin
Selvom Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Herlev Hospitals børne- og ungeafdeling kritik for at give Mathias Baadsgaard-Lund antibiotika for sent, finder afdelingen det ikke logisk, at den fremover altid skal give antibiotika til patienter med hudblødninger eller andre symptomer på smitsom meningitis.
Hospitalet mener, at ”en meget stor gruppe patienter unødigt vil få anlagt drop og få antibiotika”.
Det skriver hospitalet til Styrelsen for Patientsikkerhed. Anette Petri er uenig, når det gælder patienter, der kunne have symptomer på meningitis.
- Det er ikke i de her tilfælde, man skal tænke på at spare på penicillin. Det er i helt andre sygdomskategorier, siger hun.
Mathias Baadsgaard-Lunds far kan næsten ikke klare, at Herlev Hospital vil holde igen med antibiotika i situationer, hvor de står med syge patienter.
- Det er jo sådan, så hårene rejser sig på mig altså, siger Niels Boje Lund.
Børneafdeling under tilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed har nu rejst en tilsynssag mod børne- og ungeafdelingen på Herlev Hospital.
Det betyder, at styrelsen nu afkræver svar på, hvordan fejlene kunne ske i behandlingen af Mathias Baadsgaard-Lund. Og hvordan hospitalet fremover vil undgå at lave de samme fejl med at overse symptomer på meningitis og give antibiotika for sent.
- Det er den eneste måde, man kan lære af det. Det kan betyde liv og død for patienten, siger Anette Petri.
Frygtelig sygdom
Samtidig laver Region Hovedstaden en bred analyse, der skal se på nye løsninger og mulige problemer for at styrke behandlingen af meningitis og meningokoksygdom.
- Vi vil og skal gøre alt, hvad vi kan for at blive bedre til håndtere denne frygtelige sygdom. Derfor er det helt naturligt, at vi laver en bredere analyse af området, så vi ruster os bedst muligt. Det er utroligt vigtigt, at vi lærer af vores erfaringer, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse.
At fejlene ikke gentager sig, og at sundhedsvæsnet tager ved lære, er netop det ønske, som forældrene til Mathias Baadsgaard-Lund har.
- Mathias er her ikke længere, det kan vi ikke ændre på. Det handler om at få ændret noget, siger Niels Boje Lund.