EM er overstået, og det er tid til at gøre status over slutrunden.
51 kampe er spillet, 108 mål scoret, talrige taktiske dueller har udspillet sig på sidelinjen, et utal af lækre detaljer er udført på grønsværen og en vinder er kåret.
Vi har sat tre af redaktionens skarpeste fodboldhjerner til at udvælge de præstationer, som står tilbage i deres bevidsthed efter spetaklet i Frankrig er fløjtet af.
Panelet består af kommentatorerne Andreas Kraul og Henrik Liniger samt redaktør Marco de los Reyes, der har set så godt som samtlige minutter af slutrundens opgør.
Andreas Kraul: Jamen, det var jo Island. Tænk at en hel verden skulle gå amok over et islandsk kampråb, og at England skulle blive sendt hjem fra EM af blandt andre Ari Skulason fra OB.
Henrik Liniger: Island. Det lå til, at hvis de virkelig strammede sig an, så var der en mulighed for at komme ud af gruppespillet. Men sejren over England er højt oppe på listen over alle tiders fodboldoverraskelser. HUH!
Marco de los Reyes: Det var, at Portugal endte som Europamester. Til dels når man tænker på, at Portugal fik en skidt start på turneringen med tre uafgjort kampe. Og til dels fordi Cristiano Ronaldo måtte ud i starten af finalen.
Andreas Kraul: Rusland var godt nok ringe. Og Sverige. Men endnu engang tager England prisen. Det var ikke så overraskende, at de røg tidligt ud, men de formåede endnu engang at gøre det på en helt katastrofal måde.
Henrik Liniger: Spillet generelt. Den nye struktur gav plads til overraskelser som Island, Wales og Nordirland, men betød også, at mange hold kunne drage fordel af at have et defensivt udgangspunkt og at der blev for få kampe mellem de helt store fodboldnationer.
Marco de los Reyes: Det har været England. Først og fremmest på grund af den ekstremt skuffende indsats mod Island. Englænderne kunne stort set ingenting og spillede så idéforladt.
Andreas Kraul: Man kan mene om Portugal, hvad man vil rent spillemæssigt, men træner Fernando Santos brugte hele sin trup og alle mulige taktiske kneb for at vinde et højest overraskende mesterskab med en samling spillere, der aldrig inden blev regnet for ret meget ud over Ronaldo. Fremragende trænerarbejde. Han benyttede i øvrigt undervejs samtlige 21 markspillere.
Henrik Liniger: Her må europamestrene fra Portugal få prisen. Det var ikke det bedste hold, det var ikke den bedste trup, men Fernando Santos troede på alle de mand han havde udtaget, han brugte truppen i bredden og fik indstillet holdet perfekt til alle kampe. På nær de 3-3 mod Ungarn, som fik ham til at fyre næsten hele forsvaret og opfinde et nyt som virkede.
Marco de los Reyes: Den har Italiens landstræner Antonio Conte stået for. Han valgte lidt overraskende at spille med meget offensive wingbacks, hvilket var stærkt medvirkende til, at Italien trods en meget sikker defensiv faktisk havde masser af pondus i angrebsspillet. Det resulterede i fortjente sejre over Belgien og Spanien, og italienerne var endda tæt på at slå Tyskland også.
Andreas Kraul: Der har været en del flotte, men tilbage på min nethinde står Ronaldos hovedstød i semifinalen. Så klassisk, så ikonisk, så kraftfuldt. 71 km/t. Headet fra 269 centimeters højde!
Henrik Liniger: Xherdan Shaquiri fra Schweiz udførte et af spillets sværeste spark med en så stor perfektion, at saksesparket mod Polen for mig står som dét magiske mål ved EM.
Marco de los Reyes: Det var schweizeren Xherdan Shaqiris akrobatiske mål i 1/8-finale mod Polen. Flot udført og vildt fedt, at han har selvtillid til i bogstaveligste forstand at kaste sig ud i forsøget.
Andreas Kraul: Stemningen på Stade Velodrome til Frankrigs semifinale mod Tyskland. Den oplevelse vil blive hos mig længe.
Henrik Liniger: At overvære Islands utrolige, men fortjente sejr over England. Når jeg har glemt alt andet fra dette EM, så vil jeg huske den der følelse af at have set noget uvirkeligt og helt enestående.
Marco de los Reyes: Det har Island og fortællingen om islændingenes succes. Hele verden var fascineret af historien om deres flotte resultater kulminerende med sejren over England. Det har skabt en enorm hype.