For tiende gang er Novak Djokovic klar til Wimbledon-finalen.
Den 37-årige serber besejrede italienske Lorenzo Musetti i semifinalen i 6-4, 7-6, 6-4.
Årets Wimbledon-finale bliver dermed en gentagelse af sidste år, da også spanske Carlos Alcaraz spillede sig videre fra semifinalen tidligere i dag.
Sidste år vandt spanieren i fem sæt.
Det føles ofte som en kamp mellem generationer, når Novak Djokovic entrer scenen i dagens tennisarenaer.
Semifinalen på Centre Court mod Lorenzo Musetti, verdens nummer 25, var ingen undtagelse. Den 22-årige italiener er lige knap 15 år yngre end den serbiske legende, og hvor Djokovic har spillet svimlende 49 grand slam-semifinaler, var denne italienerens første.
Et break i første parti lå og truede. Men Musetti lod ikke nerverne sejre.
Til gengæld blev det ganske tydeligt, at italieneren ikke var trådt ind på en bane, hvor sol og vind bliver fordelt lige. Det her er Djokovic' græsplæne, og gæsterne får blot lov at lege med.
Men kun for en stund.
Bedst som stemningen var god, mindede serberen os alle om, at det er ham, der bestemmer på Centre Court.
Med en næsten sygelig stædighed bankede han slagene ned i Musettis baghånd, indtil den unge mand fortvivlet måtte afgive serv.
Var det så det, syntes publikum at mumle?
Musetti trykkede til bolden, pressede Djokovic ud i stillinger, en 37-årig burde grue for. Men serberen er ingen almindelig veteran. Og da samtlige bolde strøg tilbage på italienerens halvdel, begyndte han desperat at kigge mod sin trænerboks.
Alle udsigter varslede sætsejr til Djokovic. Men italieneren fandt noget, ingen havde set. Ud af det blå brød han sin modstander, og Centre Courts besøgende rykkede frem i sædet.
Det er håbet, der slår os ihjel. Musetti er ingen undtagelse, og i stedet for at holde serv, forærede han efterfølgende Djokovic første sæt ovenpå et sløset serveparti.
Lorenzo fandt rytmen
Djokovic åbnede ballet i andet sæt. Med den største selvfølgelighed havde publikummet sat sig tilbage i sadlen med forventning om et sikkert parti til serberen.
Ja, man kunne jo nærmest ligeså godt bruge tiden på at tjekke vejret.
Men mens der blev fumlet med telefonen, havde Musetti allerede brudt græskongens serv. Gæsten var begyndt at finde sig tilrette i værtens baghave.
I tennis har man aldrig for alvor brudt serv, hvis ikke man holder sin egen. Djokovic gjorde sit for at teste Musetti, men ungdommen viste sig lige så standhaftig som sin ældre modpart.
2-0.
De efterfølgende partier bød på noget af det smukkeste tennis årets turnering har kunnet tilbyde. Lorenzo Musetti med blændende passérslag, lynhurtige forsvarsaktioner, stopbolde så kælne som killinger.
Og da han piskede en umulig baghånd over nettet og forbi Djokovic, vågnede Centre Court som Vesuv i udbrud.
Problemet for italieneren var dog bare, at når han spillede sit allerbedste, var han med i kampen. Faldt han bare en anelse, var Djokovic over ham som en høg. Og før vi fik set os om, var serberen tilbage i kampen.
Kort efter gav Djokovic prøver på sin udsøgte kynisme, da han smækkede fire serveesser i streg, mens han var nede 0-30.
Og i den efterfølgende tiebreak viste han, at tilspidsede situationer går hånd i hånd med erfaring. Kort proces for serberen og 2-0 i sæt.
En formsag
Det er ikke mange uger siden, at Novak Djokovic måtte trække sig French Open grundet en skade i menisken. Derefter skulle han igennem en operation, hvilket forklarer det grå knæbind, han bærer.
Det forklarer til gengæld på ingen måde, hvordan manden allerede er i stand til at spille tennis på så exceptionelt højt niveau. Da kampen gik i tredje sæt, og serberens niveau blot skød yderligere i vejret, var ingen længere i tvivl om, hvordan aftenen ville ende.
Breaket faldt prompte, modsvaret kom aldrig fra italieneren.
Og efter knap 3 timer kunne Novak Djokovic sige tak for besøget til dagens gæst.
Lorenzo Musetti kan rejse fra Wimbledon med oprejst pande og sit bedste grand slam-resultat nogensinde, mens serberen fortsat har noget, der skal gøres færdigt.
I finalen på søndag venter Carlos Alcaraz.