Det er dagen derpå for Michelle Vesterby, der søndag vandt Ironman Copenhagen. Men det lå egentlig ikke i kortene, at den 31-årige triatlet skulle begynde at dyrke netop triatlon.
- Jeg mødte min mand Claus på Club la Santa, hvor jeg fortalte ham, at jeg var triatlet, for det var han, og på den møde, så skyndte jeg mig at få fat i en cykel og komme ind i sporten – sådan lidt ad omveje, siger Michelle Vesterby til DR Sporten.
Men selvom hun var 24 år, da hun begyndte som triatlet, så fortryder hun ikke, at hun ikke kom i gang lidt før med den krævende idrætsgren.
- Som triatlet er man meget selvstændig. Man bliver nødt til at gøre mange ting selv. Man bliver desværre ikke båret så meget rundt, så man skal skabe sin egen vej. Og det kunne jeg ikke have gjort som 20-årige. Der var jeg røget ned på Crazy Daisy, så snart jeg havde muligheden for det.
Du kan se indslaget med Michelle Vesterby i playeren ovenfor.