I Kina ses OL-svømmeres dopingsag som en tilsvining af landet

I Kina anses historien om landets 23 dopede svømmere som et angreb, forklarer DR’s korrespondent i Kina, Philip Roin.

Kinas historie med doping i svømning strækker sig langt tilbage. Stjernen Sun Yang fik en karantæne på otte år i 2020 for brug af hjertemedicinen trimetazidin, som siden er sat ned til fire år. (Foto: © Manan Vatsyayana, Ritzau Scanpix)

En blanding af censur og nationalisme har druknet en massiv dopingsag om kinesiske svømmere.

For mens der i Vesten bliver sagt og skrevet meget om de 23 kinesiske atleter, der forud for OL i Tokyo i 2021 testede positiv for stoffet trimetazidin, men som alligevel fik lov at deltage i sommerlegene, "ties historien ihjel" i Kina.

De statskontrollerede nationale medier kalder historien for fake news, fortæller DR’s korrespondent i Kina, Philip Roin.

- Reaktionerne har været, at det ikke kun er en tilsvining af svømmerne, men af Kina, siger han.

Anklagerne vækker ligeledes harme i debatten på kinesiske sociale medier som Weibo, hvor forsvaret består af "hyper-nationalister, der ser al negativitet om Kina som et angreb".

- Det var en af Kinas største ærkefjender, New York Times, der stod bag historien, og det bliver der lagt meget vægt på. Times er bare lakajer for den amerikanske stat, og de er kun ude på at tilsvine Kina, er rationalet herovre, forklarer Philip Roin.

Zhang Yufei vandt to guldmedaljer ved OL i 2021 trods en positiv dopingprøve og er i spil til OL i Paris til sommer. (Foto: © Odd Andersen, Ritzau Scanpix)

En grim sag for kinesisk svømning

Svømmeskandalen begyndte i sidste uge, da New York Times og tyske ARD løftede sløret for to års arbejde.

Cirka halvdelen af de svømmere, som Kina sendte afsted til legene, havde testet positiv, og flere af dem vandt medaljer i Tokyo. Flere af svømmerne er også i spil til at deltage ved sommerens OL i Paris, fremgik det i New York Times.

Årsagen til det store antal postive prøver har Chinada, det kinesiske anti-dopingagentur, forklaret med et kontamineret køkken, hvor samtlige atleter har spist.

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) har ikke kunnet bevise, at svømmerne bevidst har indtaget det præstationsfremmende middel, og det er da heller ikke virkeligheden, lyder det fra Kina.

DR’s korrespondent i Kina understreger, at der skam er mange i landet, som sagtens kan se, at historien om de 23 svømmere er en grim sag for det kinesiske svømmeforbund.

Wang Shun blev i 2021 den blot anden kinesiske herresvømmer til at vinde individuelt OL-guld. (Foto: © David G. McIntyre, Associated Press)

Det vælger bare at tie stille, siger Philip Roin.

- Det er ikke nødvendigvis befolkningens syn på sagen, der kommer ordentligt til udtryk, fordi alle, der ved, at de bliver slettet, hvis de skriver nogle negative ting på sociale medier, de afholder sig fra at skrive, siger han.

- Det betyder, at det kinesiske internet er enormt nationalistisk, og det er alle andre, der er ude på at sværte Kina til, lyder det, siger Philip Roin.

De kinesiske myndigheder har da også afvist alle anklager og sagt, at svømmerne intet gjorde forkert, og at atleterne havde indtaget det ulovlige stof uden deres viden.

Den kinesiske stjernesvømmer Sun Yang fik dog en karantæne på tre måneder tilbage i 2014 for brug af selvsamme stof, trimetazidin. Seks år senere fik han en ny karantæne på otte år, som efterfølgende blev sat ned til fire år.