En skandale i international svømning er godt i gang med at skabe bølger i sportens verden.
I over to år har New York Times og tyske ARD arbejdet på en historie om 23 kinesiske svømmere, der kort inden OL i Tokyo testede positiv for stoffet trimetazidin.
Cirka halvdelen af de svømmere, som Kina sendte afsted til legene, havde testet positiv, og flere af dem vandt medaljer i Tokyo.
Flere af svømmerne er også i spil til at deltage ved sommerens OL i Paris, skriver New York Times.
Lørdag aften har Wada, det internationale antidopingagentur, i en pressemeddelelse bekræftet, at 23 kinesiske svømmere testede positiv inden legene i 2021.
Årsagen til det store antal postive prøver har Chinada, det kinesiske anti-dopingagentur, forklaret med et kontamineret køkken, hvor samtlige atleter har spist.
De kinesiske myndigheder redegør ikke for, hvordan den receptpligtige hjertemedicin er havnet i køkkenet, men vurderingen var, at atleterne ikke har vidst noget.
Den forklaring har Wada umiddelbart ikke set grund til at betvivle efter 'grundige undersøgelser', og derfor fik de 23 svømmere lov til at deltage ved OL i Tokyo, hvor det blev til flere medaljer og verdensrekorder.
- I sidste ende konkluderede vi, at der ikke var noget konkret grundlag for at anfægte den påståede kontaminering, siger WADA's seniorchef for videnskab og medicin, Olivier Rabin, i en pressemeddelelse på Wadas hjemmeside.
Her slår Wada også fast, at de er parate til at gå rettens vej for at komme den 'vildledende og potentielt æreskrænkende mediedækning' af sagen til livs.
23 svømmere er voldsomt
Derfor er det også en sag, som tester diplomatiets linedans, når man som Kim Højgaard Ravn er direktør i Anti Doping Danmark.
- 23 svømmere på én gang. Det er voldsomt og ikke noget, vi er vant til at se.
- Derfor er det svært fra min position at sige, at Wada skulle have gjort noget anderledes. Når det er sagt, så ser det specielt ud, da der lader til at være nogle væsentlige afvigelser i forhold til den normale praksis, siger Kim Højgaard Ravn.
Man suspenderer normalt atleter, der afgiver en positiv dopingprøve, indtil man har undersøgt nærmere, om det kan være fra eksempelvis et forurenet kosttilskud.
Det har ikke været tilfældet i denne sag.
- Atleternes retssikkerhed skal holdes højt, så medmindre man kan dokumentere, at der er sket et brud, så kan man ikke smide nogen under bussen, og det er dilemmaet i den her sag, siger Kim Højgaard Ravn.
Omfanget af sagen forbløffer
Man skal ikke bladre dybt i historiebøgerne for at forstå, hvorfor sagen om de 23 kinesiske svømmere giver anledning til løftede øjenbryn.
Siden 1994 har kinesisk svømning haft et væld af dopingdomme, og derfor er der, selv om ingen er skyldige, hvis ikke de er dømt, grund til at være opmærksom, siger Kim Højgaard Ravn.
- Omfanget og timingen er speciel. Det drejer sig om 23 svømmere inden OL, hvor alle nationer har en kæmpe interesse i at toppræstere, og hvor Kina i øvrigt vandt tre guldmedaljer og satte verdensrekorder. Samtidig er der tale om et receptpligtigt præparat i pilleform, som det for lægmand er svært at forestille sig kunne forurene et helt køkken.
Kim Højgaard Ravn har dog heller ikke lyst til at fremstå naiv, når det kommer til at tage ved lære af historien.
- Set udefra er det en ekstremt opsigtsvækkende sag på det niveau, på det tidspunkt, med det præparat, med de præstationer, med de procesafvigelser og den historik, som Kina har på området, siger Kim Højgaard Ravn.
Men har du så tillid til de forklaringer, som Chinada har afgivet?
- De efterlever Wadas kodeks, og Wada har ikke udelukket dem, så det formelle svar er ja. Alt andet vil være spekulation. Men man skal heller ikke være naiv, og når man kan se historiske sager fra Kina, at trimetazidin har været misbrugt tidligere i kinesisk svømning og Rusland, så er det svært ikke at løfte øjenbrynene, siger Kim Højgaard Ravn.
Handler om at beskytte rene atleter
Uagtet, hvad der er op og ned i sagen med de 23 svømmere fra Kina, så bringer det også noget større i spil.
Siden den russiske dopingskandale har de internationale anti-dopingmyndigheder haft enormt fokus på at forfølge den organiserede doping.
En enkelt positiv test er et problem i sig selv, men oftest har atleten handlet på egen hånd. Når 23 atleter testet positiv, så kaster det en skygge.
Derfor forventer Kim Højgaard Ravn også, at sagen kommer til at udvikle sig i den kommende tid.
- Hvis så mange som 23 atleter måske har brudt reglerne samtidigt, så er det formentlig ikke noget, de har fundet på hver især. Vi har ikke dokumentation for, at Kina aktivt medvirker, men vi har set eksempler på organiseret doping internationalt tidligere, så det er noget, vi noterer os.
Ansvaret for at sikre, at danske atleter kan konkurrere fair, når de rejser ud i verden, er absolut højeste prioritet.
- Der er ingen tvivl om, at det vil vække genklang i anti-dopingarbejdet. Vores fornemmeste opgave er at beskytte de rene atleter, der investerer deres liv og karrierer frem mod de her events.
- Det er enormt vigtigt, at vi kan se dem i øjnene og sige, at vi har lavet det stærkeste setup, så de kan konkurrere fair, siger Kim Højgaard Ravn.