2024 markerer begyndelsen til enden for den store idrætsvision 'Bevæg dig for livet', som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI søsatte i 2015.
Idrætsorganisationerne udråbte selv projektet som "den største partnerskabsaftale i dansk idrætshistorie".
Men trods af et budget på over en halv milliard kroner, står det klart i visionens sidste leveår, at DIF og DGI ikke er i nærheden af at nå de opstillede mål. Det viser en gennemgang af tallene, DR Sporten har foretaget.
'Bevæg dig for livet' var ellers en vision, der fra start nød stor politisk og også royal opbakning. Således var Danmarks daværende kronprins – nu konge – med som galionsfigur, da DIF og DGI lancerede visionen på et pressemøde i Valby i marts 2015.
Ud over at Danmark skulle opnå status som "verdens mest idrætsaktive nation" skulle visionen også opnå konkrete måltal: 25-50-75.
Det indebar, at 75 procent af den danske befolkning ved indgangen til 2025 skulle være idrætsaktive, og 50 procent af danskerne skulle være medlem af en idrætsforening.
Det var en målsætning, som Nordea-fonden og Tryg Fonden bifaldt og har støttet med i alt 202 millioner kroner. Det samlede budget for visionen når dermed op på 547 millioner kroner.
På trods af den store vision med det store budget har der det seneste årti næsten ingen vækst været i antallet af danskere, der er medlem af en idrætsforening under DIF eller DGI.
Det viser tal fra Centralt Foreningsregister, der står for at kortlægge de officielle medlemstal for de tre hovedorganisationer i dansk idræt, DIF, DGI og Dansk Firmaidræt.
Minimal medlemsvækst
Ved visionens begyndelse i 2015 var der 2.219.837 medlemmer i idrætsforeningerne under DIF eller DGI, hvilket svarede til 39,22 procent af den danske befolkning.
I 2022 var der 2.339.654 medlemmer i foreningerne under DIF eller DGI, hvilket svarede til 39,83 procent af Danmarks befolkning. Altså en minimal stigning på 0,61 procentpoint, og langt fra målsætningen om, at 50 procent af den danske befolkning skal være medlem af en idrætsforening.
Her er endda tale om medlemskaber og ikke nødvendigvis enkelstående medlemmer. En person kan altså godt tælle med to gange i statistikken, hvis vedkommende for eksempel både er medlem af en tennisklub og en fodboldklub.
Der er endnu ingen tal for udviklingen i 2023, så derfor benyttes den seneste opgørelse fra 2022.
Medregner man Dansk Firmaidræt, der ikke er en del af 'Bevæg dig for livet'-visionen, var 45,54 procent af danskerne i 2022 medlem af en idrætsforening. Der er også her tale om en meget minimal stigning fra 2015 på 0,32 procentpoint.
Idrætsdeltagelsen er stagneret
Værre endnu ser det ud, når det kommer til visionens andet erklærede mål om, at 75 procent af den danske befolkning skal være idrætsaktiv.
Ved visionens begyndelse i 2015 estimerede DIF og DGI selv, at 68 procent af danskerne var idrætsaktive. Men skal man tro Idrættens Analyseinstitut (IDAN), der hvert fjerde år kortlægger danskernes sports- og motionsvaner i en stor analyse, er danskerne i visionens levetid faktisk blevet mindre aktive.
Hvis man sammenligner de to seneste undersøgelser, der blev foretaget i henholdsvis 2016 og 2020, er idrætsdeltagelsen faldet i alle samfundsgrupper.
Fra 2016 til 2020 er andelen af voksne danskere, der svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de normalt dyrker sport/motion, faldet fra 61 procent til 57 procent.
Tallene for børn er noget højere, men den samlede danske idrætsdeltagelse er ikke desto mindre stagneret og ikke i nærheden af de 75 procent, der er målet i 'Bevæg dig for livet'-regi.
Antallet af idrætsforeninger under DIF og DGI er fra 2016 til 2022 desuden faldet fra 11.426 til 11.175, viser tal fra Idrætsplatformen.
Dermed ser 'Bevæg dig for livet'-visionen altså på ingen parametre ud til at nå målsætningerne, når 2024 bliver til 2025.